N-maskine med persontog....?
Når jeg ser videoklip på youtube med modelanlæg i H0, ser man ofte N maskiner med persontog...! Var det ikke kun en godsmaskine, eller har man i nogle tilfælde brugt den i persontog..?
mvh.
Jan
Når jeg ser videoklip på youtube med modelanlæg i H0, ser man ofte N maskiner med persontog...! Var det ikke kun en godsmaskine, eller har man i nogle tilfælde brugt den i persontog..?
mvh.
Jan
af Steff, 11/1 2015, 20:48 (3610 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Go´aften Jan!
Litra P og E var begge byggede som lokomotiver for den personførende trafik, ovenikøbet den hurtige og gennemkørende. Men det til trods, blev de i slutningen af deres karriere med få undtagelser, anvendt næsten udelukkende til fremførsel af godstog.
Sådan omvendt kan man dog ikke sige om litra N, der vedblev med at være godsmaskine til de blev udrangerede.
MEN der er dog undtagelser, hvor litra N blev anvendt til fremførsel af persontog. Helt tilbage i 1954 har vi i 12. tur i Fredericia på 4. dagen tog 2003, der er et persontog Odense - Fredericia G med en tilladt maksimal fremføringshastighed på 70 km/t.
Toget blev kørt af litra N for ikke at køre tomkørsel fra Nyborg til Fredericia. Så kunne man lige så godt afbenytte den og spare et lokomotiv Od-Fra.
Jeg er næsten sikker på, at der er flere eksempler. Jeg ved også, at litra N har fremført særtog, bl.a. med skolebørn, hvor hastigheden passede og der ikke har været anden trækkraft til rådighed. Men der skal man jo have fat i særtogsplaner.
Men, det VAR en godsmaskine, men sikkert anvendt til et persontog eller to for at spare en tomkørsel.
Anderledes var det i Tyskland (DB), hvor jeg ofte har set BR 50 anvendt til persontog helt op til slutningen af 1960´erne. Men det er jo en anden historie.
Men der er helt sikkert en eller flere, der kan hjælpe med planer med N som togmaskine for et P tog.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
af h087 , bagsværd, 11/1 2015, 22:50 (3610 dage siden) @ Steff
redigeret af h087, 11/1 2015, 22:58
i 1953 ifølge maskinløb gf 1/6 tur 12 er 2003 d.e.hv (dag efter hverdage) fremført af N, men er ikke personførende. Søndag fremføres 2003 af H maskine.
i Tkpl 1952 gf 5 Okt er tog 2015/60km/t hverdage fremført med N (H) opført som
Nyborg - Odense : ikke personførende
Odense - Tommerup : personførende
Tommerup - Fredericia : ikke personførende
men ellers kan jeg ikke lige pt finde flere, ( har så kun kigget i 1952/53 - men kommer når der er scannet flere tkpl og maskinløb
men mon ikke Georg kan noget mere
og som Steffen skriver så fremførte 50erne persontog i Tyskland - men dernede måtte de også rende 80 km/t. - og de ( 50 erne ) har også mellem Padborg og Flensborg fremført internationale ekspresstog
fra en lokomotivfører har jeg engang i forrige årtusinde fået at vide at N maskinerne slog/rokkede fælt i sporet ved 60 km/t - men at de lå bedst ved 30/45 km/t. !!
mvh
henning h087
--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk
af Jan Bøgedal Slundt , 12/1 2015, 00:40 (3610 dage siden) @ h087
Hej igen..
Nu har jeg selv kigget lidt rundt på nettet, og det er rigtigt som i siger at N maskinen blev brugt til persontog når det passede ind med maskinløbene/ og hastighed.
Det kunne jeg selvfølgelig have gjort med det samme I Danmark måtte den køre max. 70 km/t og med en max togvægt på 1200 tons. Lidt af en kraftkarl på den tid, senere i starten af 90'erne fik MZ III & IV lov til at trække 2500 tons sådan til sammenligning
Netop MZ III & IV er mine ynglingsmaskiner, jeg har 4 MZ III (1437, 1438, 1439 & 1445) fra McK og desværre kun een MZ IV fra Hobbytrade (1461). Jeg ville gerne ha' nogle flere MZ IV'ere, men de bliver jo desværre ikke lavet mer' og den sidste model 1461 er allerede 5 år gammel så den bliver nok ikke nem at opdrive.
Mon Roco eller andre vil ta' MZ IV op...?
mvh.
Jan
af Lars Møller Jensen, 12/1 2015, 17:06 (3609 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Hej
Sådan lige til sammenligning, en MY måtte også "kun" trække 1200 tons.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen
af Jan Bøgedal Slundt , 12/1 2015, 17:09 (3609 dage siden) @ Lars Møller Jensen
Hej
Sådan lige til sammenligning, en MY måtte også "kun" trække 1200 tons.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen
Ja, på nogen enkelte strækninger, ellers var grænsen 1000 tons
mvh.
Jan
af Lars Møller Jensen, 12/1 2015, 21:05 (3609 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Ja, på nogen enkelte strækninger, ellers var grænsen 1000 tons
mvh.
Jan
Hej Jan
Nej! generelt 1200 ton,
på enkelte strækninger 1400 tons nemlig:
København G - Korsør - København G
Næstved - Vordingborg
Rødby Færge - Nykøbing Fl
Ringsted - Næstved
Næstved - Ringsted
Ved stigningsbogstav A kun 1000 tons
ved stigningsbogstav A2 kun 800 tons
ved stigningsbogstav A3 kun 700 tons
Dette har jeg taget fra TIB 1968 som er ret representativ.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.
af Jan Bøgedal Slundt , 12/1 2015, 21:34 (3609 dage siden) @ Lars Møller Jensen
Ja, på nogen enkelte strækninger, ellers var grænsen 1000 tons
mvh.
Jan
Hej JanNej! generelt 1200 ton,
på enkelte strækninger 1400 tons nemlig:
København G - Korsør - København G
Næstved - Vordingborg
Rødby Færge - Nykøbing Fl
Ringsted - Næstved
Næstved - RingstedVed stigningsbogstav A kun 1000 tons
ved stigningsbogstav A2 kun 800 tons
ved stigningsbogstav A3 kun 700 tonsDette har jeg taget fra TIB 1968 som er ret representativ.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.
Jeg bøjer mig i støvet
af Lars Møller Jensen, 13/1 2015, 12:45 (3608 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Hej Jan
Her er hele tabellen:
Der er en enkelt undtagelse for N-maskiner, de må have 720 tons på krogen på strækningen Vejle H-Brande.
Bemærk at de nævnte tog i 2000-serien er godstog som medtager passagerer.
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.
af h087 , bagsværd, 13/1 2015, 13:58 (3608 dage siden) @ Lars Møller Jensen
redigeret af h087, 13/1 2015, 14:08
hej Jan og selvfølgelig også alle andre
på dette link
http://www.jernbane-tib.dk/home/1-tib-oe-v/1-1-tib-oe-v-nyudgaver
kommer du til TIB 1910 .... 1970
hvori træktabeller og meget mere står
og på rundremisen
http://rundremisen.dk/forum/index.php?board=33.0
er der tjenestekøreplaner hvori der oplyses om tognr, togart, maskine, hastighed og mm
og her
http://rundremisen.dk/forum/index.php?board=34.0
er der togplaner der oplyser om togenes oprangering, godsvogns-, postvognsløb og meget meget mere om de forskellige ting ved DSB
( betinger dog at man registrerer sig som bruger for at åbne atkivet, downloade filer mm og skrive spørgsmål mm )
mvh
henning h087
--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk
af f.ormstrup , 13/1 2015, 14:25 (3608 dage siden) @ h087
For et par år siden lavede jeg flg. Trækketabel for alle DSBs damplokomotiver efter II verdenskrig.
Træktabeller
Her kan man se at der for N-maskinen er lavet tabeller for LP, P og HP samt HP. Så DSB har som udgangspunkt regnet med at maskinerne indimellem kørte med persontog.
Selv B - blandettog er der tabel for.
--
Mvh
Flemming Ormstrup
SVJMJK
af Steff, 15/1 2015, 10:18 (3606 dage siden) @ f.ormstrup
For et par år siden lavede jeg flg. Trækketabel for alle DSBs damplokomotiver efter II verdenskrig.
Træktabeller
Her kan man se at der for N-maskinen er lavet tabeller for LP, P og HP samt HP. Så DSB har som udgangspunkt regnet med at maskinerne indimellem kørte med persontog.
Selv B - blandettog er der tabel for.
Kære Flemming!
Jeg er nu helt sikker på, at litra N udelukkende blev anskaffet for godstransporten, men som alle andre trækkraftenheder, så KUNNE den anvendes til anden Togart, hvis nødvendigt.
Du referer til ”Trækketabellerne” for litra N, hvori er opført togarterne HP, P, LP, B, HG, G og endelig LG.
En Togart var ikke kategoriseret efter tons togvægt, men efter hvilken gennemsnitshastighed, lokomotivet skulle kunne fremføre toget på en given strækning med, hvilket i praksis betød jo hurtigere ”Togart”, jo mindre tons togvægt.
Disse ovennævnte togarter er kun medtaget i litra N´s trækketabel p.g.a. lokomotivets maksimale tilladte fremføringshastighed, der var på 70 km/t + det tilladte 10 procent.
Hastighedsmæssigt var der en Grundhastighed og en tilhørende maksimalhastighed knyttet til hver Togart. For HP var begge tal 70 km/t og for LG 39 hhv. 40 km/t. Derfor er ”hurtigste Togart” for litra N HP.
For at udregne en togarts køretid mellem to stationer måtte man kende banens stigningsforhold (og fald!), afstanden og maksimalhastigheden. Herefter kunne man på grundlag af lokomotivtypens trækkraftdiagram beregne, hvor meget lokomotivet kunne fremføre i de pågældende togarter.
Alle disse ovennævnte forskellige togarter var udregnet som ”rene” køretider mellem to stationer og kaldtes for ”A-køretider”.
Ved standsning og igangsætning skulle der lægges 1-2 min. til køretiden samt – ikke mindst – togets planmæssige opholdstid. Den angivne grundhastighed var beregnet for vandret bane (og små stigninger).
I Tjenestekøreplanen ville der som Togart være angivet f.eks. ”HP” eller ”G”. Hvis toget var tungere end den angivne Togart, ”rykkede” man et trin nedad i Togart, da lokomotivet skulle bruge længere tid – men ikke udover ”LG”, for dér var lokomotivets trækkeevne opbrugt!
A-køretidernes anvendelse aftog med årene, og ved overgangen til sommerkøreplanen 27. maj 1962 (K62s) udgik brugen af dem, hvorefter der kun anvendtes/anvendes ”B-køretider”.
”B-køretider” tilkom først i 1927 (men kendes allerede i tjenestekøreplanen fra 1900 på Nord- og Kystbanen!) og var beregnet (prøvekørt) med en given belastning og standsnings-mønster for en bestemt lokomotivtype. I B-køretiderne var indregnet tillæg for standsning og igangsætning, men ikke stationsophold, og der var derfor udregnet adskillige køretider. Som togart ville der i tjenestekøreplanen være angivet f.eks. ”R 450”, ”H 600” eller ”S 250”. B-køretider brugtes til al slags trækkraft og er reelt, hvad der bruges i dag. For disse køretider gælder det naturligvis også, at overbelastes et tog, taber det tid.
Sluttelig skal bemærkes, at der også fandtes ”M-køretider”, der kun brugtes til motortog og derfor ikke omtales her.
Altså KUNNE litra N fremføre nogle andre togarter end beregnet til, men var absolut ikke god til andet end gods bl.a. p.g.a. accelerationshastigheden, evnen til at holde en bestemt gennemsnitshastighed mellem to givne stationer. Og for at holde en stor gennemsnitshastighed, måtte belastningen på lokomotivet jo være tilsvarende mindre, hvilket jo også tydeligt kan læses ud af Trækketabellerne.
Og hertil skal så lægges det økonomiske i at anvende en så stor godsmaskine til andet end godstog. Derfor så man også kun litra N anvendt til andre togarter end G, når det nu alligevel var tilstede og skulle køre et tomt enten frem- eller returløb.
Men der er jo eksempler på en anvendelse i særtog, hvor litra N kunne passe togartsmæssigt og alligevel var tilstede, enten i et tomt løb eller som reserve.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: DSB havde jo i hele litra N´s tjenestetid rigeligt med mindre trækkraft tilrådighed, diesel, men hovedsageligt damp, hvorfor det IKKE var hverken nødvendigt eller ønskeligt med en så stor trækkraftenhed.
NB, NB: Litra N indicerede HK var 1600 HK, men steg faktisk under visse forhold (belastning) og var i princippet groft som en MY med C-motor
af Poul Andersen, 15/1 2015, 12:54 (3606 dage siden) @ Steff
N 208 + 3 B + 1 BD med særtog for DJK, Fredericia 1968.
Mvh.
Poul.
af Dampfmeisteren, 13/1 2015, 23:32 (3608 dage siden) @ Lars Møller Jensen
redigeret af Dampfmeisteren, 13/1 2015, 23:37
Interessant at sammenligne den danske træktabel med den tyske.
Det nedsatte kedeltryk har virkeligt kostet!
af Lars Møller Jensen, 14/1 2015, 10:06 (3607 dage siden) @ Dampfmeisteren
Interessant at sammenligne den danske træktabel med den tyske.
Det nedsatte kedeltryk har virkeligt kostet!
Hej
Hvis man regner med en godstogshastighed på 70 km/h er N-maskinen da godt med eller??
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen
af Jan Bøgedal Slundt , 14/1 2015, 12:41 (3607 dage siden) @ Lars Møller Jensen
Hvor ved i meget Jeg kan se der er nogle N maskiner til salg på QXL både til DC og AC. Desværre rammer N maskinen ikke min egen epoke, heller ikke som museumslokomotov, da man jo valgte at skrotte dem alle. N 207 var ellers tiltænkt DSB museumstog, og også den som var i bedst stand. Men røg alligevel tol skrot ØV
Tak for alle svarene
- og god dag til alle.
mvh.
Jan
af bygger01, 14/1 2015, 18:27 (3607 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Den første jeg faldt over blev tilbudt til samme pris, som på SMT's hjemmeside ....
Og det er lige det jeg forbinder med en netauktion !
af bygger01, 14/1 2015, 22:19 (3607 dage siden) @ bygger01
Der manglede et ikke for at give mening
Og det er ikke lige det jeg forbinder med en netauktion
af Jan Bøgedal Slundt , 18/1 2015, 16:01 (3603 dage siden) @ bygger01
Hej igen i kloge mennesker i ved så meget om epoke III, jeg selv ved mere om epoke IV.
Jeg tænkte, at hvis man nu blev for fristet til aligevel at købe en N maskine, hvilken en er så mest korrekt, hvis man skulle ha' fra ca. 1965..?
Jeg selv kører DCC, og en af mine bekendte kører AC, så hvilken model er mest korrekt i AC eller DC, gerne med både lyd og røgindsats
med venlig hilsen
Jan
af bygger01, 18/1 2015, 16:17 (3603 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Start med slæbeskoen, der da ikke original på en Litra N ...............
Men er det ikke kun Märklin & Roco ( både AC &DC ), der laver eller har lavet en Litra N direkte fra kassen.
af f.ormstrup , 18/1 2015, 16:46 (3603 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Roco har lavet 2 ret vellignende N-maskiner. Der bør dog tilføjes "havebænk", afdækning af ½ kulkasse på tender m.m.(Freja eller Tikøb). Lyd og røg kræver ombygning.
Desværre er det en af de få Roco - modeller der ikke klarer sig særlig godt med slæbesko.
Selvom den ikke er så vellignende som Rocos - er Märklins nyeste N-maskine, at foretrække for en AC kører.
--
Mvh
Flemming Ormstrup
SVJMJK
af Jan Bøgedal Slundt , 18/1 2015, 19:42 (3603 dage siden) @ f.ormstrup
Roco har lavet 2 ret vellignende N-maskiner. Der bør dog tilføjes "havebænk", afdækning af ½ kulkasse på tender m.m.(Freja eller Tikøb). Lyd og røg kræver ombygning.
Desværre er det en af de få Roco - modeller der ikke klarer sig særlig godt med slæbesko.
Selvom den ikke er så vellignende som Rocos - er Märklins nyeste N-maskine, at foretrække for en AC kører.
Ja, Märklin's N maskine art.nr.37818 er nok også den han er mest lun på, den står til 3.000,- hos Hobbykæden med lyd, uden røg, men det kan tilkøbes
Men hvilket nr. har Roco's N maskine med røgplader til DC..?
mvh
Jan
af bygger01, 18/1 2015, 20:08 (3603 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Hvorfor er Du på intr. i både AC & DC ?
Jeg skulle købe en Roco N maskine for npgle år siden, men den havde det svært på K-skinner, men hvilket nummer o.s.v., det kan jeg ikke huske
af Jan Bøgedal Slundt , 18/1 2015, 20:27 (3603 dage siden) @ bygger01
Hvorfor er Du på intr. i både AC & DC ?
Jeg skulle købe en Roco N maskine for npgle år siden, men den havde det svært på K-skinner, men hvilket nummer o.s.v., det kan jeg ikke huske
Jeg selv kører kun DC, men en af mine togvenner kører AC, og vi har begge kigget lidt på den N maskine
Kan man få en DC maskine med røg...?
mvh.
Jan
af f.ormstrup , 18/1 2015, 20:37 (3603 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Kan man få en DC maskine med røg...?
Det korte svar er nej. Rocos maskiner er ikke udstyret med røgaggregat.
--
Mvh
Flemming Ormstrup
SVJMJK
af Jan Bøgedal Slundt , 18/1 2015, 21:00 (3603 dage siden) @ f.ormstrup
Kan man få en DC maskine med røg...?
Det korte svar er nej. Rocos maskiner er ikke udstyret med røgaggregat.
ØV...
Er den så lavet af Märklin's "DC" firma Trix/Hamo med røg...?
mvh.
Jan
af ME 1536, 19/1 2015, 13:04 (3602 dage siden) @ f.ormstrup
Hej, svaret er forkert. Jeg har Roco N 2o1 og den har røg indbygget. N 202 har ingen også N 206.
Dieter
af Muncken, 19/1 2015, 16:21 (3602 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt
Hvad er en togaen? Det lyder som noget man bør holde sig fra, og slet ikke lade børn komme i nærheden af... ;)
Jeg har selv et par af roco s litra N, begge ombygget med freja mm, og har se at selvom roco s første N maskine snart er 20 år ældre end Das M-word s er denstadig flottere... Og hvis man absolut vil have det oliesvineri på sin ringbane, er mærklins jo faktisk mest velegnet... Brevvægt er den også god til vil jeg tro... Man kan også kaste den efter nogen man ikke bryder sig om, mulighederne er uendelige...
af Claus E. Hansen, Silkeborg, 3/9 2016, 12:48 (3009 dage siden) @ Muncken
Har selv Märklins N 205 (37835), den patinerede med lyd. Den er ramt rigtigt godt, om end at kulbeholdningen på tenderen stadig har fuld størrelse. Men det kan man så selv gøre noget ved.
Den er yderst driftssikker, trækker rigtig godt og er virkelig solidt kram.
Og er efter min mening stort set på niveau med en af Rocos ombyggede N-maskiner.
Mvh
Claus
af Muncken, 2/9 2016, 19:43 (3010 dage siden) @ f.ormstrup
Her er en, bygget af en Roco + Freja + Alt det jeg lige kunne finde på selv...
Hvad siger du steff- er den tæt på? ;)
Mvh
af Steff, 3/9 2016, 11:07 (3009 dage siden) @ Muncken
Kære Muncken og selvfølgelig alle andre.
Det er jo lidt af en ære og tiltro at blive spurgt om en model er tilfredsstillende, og fra det jeg kan se, er den vel som de siger i de momsfri områder vestpå ”ikke så ringe endda”.
Men det er jo altid et individuelt spørgsmål om, hvad der ligges til grund, hvorfor man skal passe på. Men jeg synes det ligner en N-maskine ca. slutningen af 50´erne, kedel SDS, ÜK-førerhus, DSB røgnedslagsplade montering, havebænk, sneplader og cirkurator. Men det vigtigste er jo nok om man selv er tilfreds og er man det, er det det bedste. Men i øvrigt havde den BR 52 røgkammerdør helt op til efter midten af 1950´erne og fik senere egerhjul på forløberen.
Nu var det jo imidlertid sådan, at i princippet var ingen af de tidl. DR BR 50ÜK ens ved ankomst til Danmark og som sådan også derefter ved deres indsats i tjeneste hos DSB. Altså en ”klat maling” i ordets bogstaveligste forstand, nogle ændringer i førerhuset til DSB normal (apparatur), beskriftning med en malet nummerplade. Det var stor set det, dog fik alle N fra og med slutningen af 1952 det formindskede kulrum. Og det var IKKE fordi man havde kortere køreafstande herhjemme, men udelukkende p.g.a. lokomotivernes samlede metervægt, der herved blev gjort mindre og derfor tillod dem at befare flere strækninger, uden at også dette medførte forstærkning af broer. Første fra 1954 fik N i drift monteret sneskærme.
Der VAR altså mange forskelligheder og det har været et større puslespil at få det til at gå op så man kunne sætte det hele i skemaer for ”nummermænd” og jeg selv.
DERFOR er det blevet besluttet, at der i 2017 udkommer en helt ny bog med titlen ”DSB anvendelse af tyske lokomotiver under og efter krigen” fra TpT, med helt nyrevideret indhold og totalt ændret i forhold til tidligere udgivelser. Indeholder bl.a. helt nyt om lejelokomotiverne ved DSB, BR 38 til litra T og endelig alt det der har kunnet støves op om litra N, bl.a. stationeringer ved DR samt skemaer med ændringer hvornår monteret etc. Og så er der selvfølgelig helt nye tegninger og ikke før sete billeder, bl.a. før deres indsættelse i drift eller kort tid derefter.
Nå ja, et bilag om DSB udlejning af lokomotiver til den Tyske Krigsmarine.
Der skal dog tages det forbehold, at de enkelte kapitler muligvis i stedet for i en samlet bog fra TpT, indgår som afsnit i Jernbanemuseets årsskrift over nogle år.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Der skulle vel ikke blandt læserne være en eller flere, der kender til eller har et billede af N 206 omkring dets indsættelse i drift eller kort tid derefter?
Et sådanne ville jeg være glad for at se, da det muligvis kunne udfylde nogle huller
af henho, Ringkøbing, 3/9 2016, 23:04 (3009 dage siden) @ Steff
Den bog vi vi glæde os til !
--
Med venlig hilsen
Henrik
af Muncken, 4/9 2016, 07:07 (3009 dage siden) @ Steff
Hej Steff.
Tak for roserne - det er den 6. litra N jeg har bygget og jeg har endnu et par i "ordre".
Så derfor vil jeg da glæde mig til at se disse skemaer i den nye bog.
Kig i øvrigt på kedelryggen, flangerne på hjulene, kedelventiler, smøreolie-fordeler på barrierepladen og injektor-spildrør. Omme på den anden side er der monteret korrekt dansk luftpumpe.
Dine udgivelser har altid været gode og spændende læsning, dog har jeg altid savnet en ting! - driftbilleder, ikke kun af lok og dets detaljer som der jo selvfølgelig skal være en masse af. Men billeder af hvordan man brugte lok og hvilke tog det kørte med. Det villle gøre et værk mere komplet og være kræs for sådan en som jeg - og nok de fleste andre og så ;)
Mvh Torben