Avatar

Frederikshavn Gl. Station - Brevdueforeningens Tyskerbarak

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 10/12 2014, 23:36 (3636 dage siden)
redigeret af Carsten B. Thomsen, 6/2 2017, 00:38

Som nævnt i denne tråd har jeg skumle planer om at bygge en Fremo-modul-model af Frederikshavn Gl. Station - når jeg engang får plads til at opbevare Fremo-moduler.

Indtil da kan jeg så fornøje mig med forberedelserne, bl.a. i form af at bygge modeller af de bygninger, der var på stationsområdet og området udenom.

Efterhånden er en lille håndfuld modeller af bygninger og tekniske installationer klar til brug, og i denne tråd vil jeg vise den første model af slagsen.


Vi starter således i det små med en færdig model af Brevdueforeningen Dan068's lille røde "tyskerbarak", der stod på Parallelvej, mellem bassinerne og Shell-huset.


[image]

Her ses modellen fra sporsiden.
Den høje sokkel skyldes, at der på Fremo-modulerne skal lægges lyddæmpning af den grønne slags (fra Wallmann), som bruges til laminatgulve, og ovenpå dette en gang gul grusballast (knust kattegrus) af den slags, som der var på hele stationsarealet.

Målene på modellen har jeg fundet frem til ved at tælle brædder på billederne af forbilledet og udregne højden med udgangspunkt i en "normal" dørhøjde.
Målene på grundplanen kunne også ses på sporplanen over Frederikshavn Gl. Station, men den er i skala 1:2000 og var derfor lidt "gnidret".


[image]

Gadesiden er knapt så veldokumenteret - her har jeg på billeder kun set et udsnit, som viser døren og vinduet ved siden af døren.
Jeg ved derfor ikke, om der var flere vinduer i denne gavl, end blot dette ene vindue (?).


[image]

Soklen bliver "fastmonteret" på Fremo-modulet, mens bygningen kan tages af og opbevares i en dertil indrettet æske under transport og opbevaring af modulerne.
Soklen skal lige have en gang "sværte" på indersiden (matsort Humbrol), når jeg skal have gang i penslerne og terpentinen igen.


Der kan læses lidt om forbilledet på Brevdueforeningen Dan 068's nydelige hjemmeside.
Ifølge foreningens flinke kasserer, så var beliggenheden meget praktisk, eftersom brevduerne i gamle dage blev transporteret pr. godsvogn.
Foreningen købte barakken i 1948 - den havde indtil da stået i flygtningelejren ved Knivholt, hvor der i efterkrigsårene var indkvareret jøder, mest kvinder og børn, der var flygtet fra Tyskland.
Andre bygninger fra lejren endte andre steder rundt omkring i Frederikshavn - en af dem stod på Asylgade, der jo krydsede jernbanen i nordenden af stationsområdet.

Blandt andre Georg Schmidt har taget billeder af forbilledet - de kan ses i denne herlige tråd på Jernbanen.dk.
Blandt andet dette i farver og dette i sort/hvid.
Bygningen kan også lige anes på dette billede, der er taget fra den sydlige læsserampe.


Modellen vejer i denne færdige tilstand 52 gram inkl. sokkel.
Jeg kan eventuelt vende tilbage med numrene på de Humbrol-farver, der er benyttet, og hvordan man let kan lave det slidte/falmede udseende, som ydervæggene har.
Modellen er endnu ikke blevet svinet til med en gang "wash" - det kommer, når de øvrige bygninger skal have samme omgang.

Til slut kan nævnes, at jeg stadig søger Heljan skifertag til de kommende byggeprojekter, hvoraf Godsekspeditionen bliver den næste i rækken - og som jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

På Sporet Af 2022

På Sporet Af 2022
Pris 240 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak