Tumult i NSB
Tumult i NSB’s A2 24003 – mellem Bergen og Oslo!
Man kan undre sig over scenariet i denne A-vogn fra NSB: En mand på ski – og bag ved ham en ung marineløjtnant fra Den kongelige Norske Marine – med hævet arm. Begivenheden udspillede sig således:
En træt ung løjnant – navnkundige Håkon Johannsen - er på rejse fra Bergen til Oslo efter et lang tids opslidende togt i marinen. Han forsøger sig med lidt søvn på den lange tur. En lille gruppe af danskere forbereder sig ligeledes på turen og fører af hensyn til andre rejsende, en dæmpet intern samtale indtil de sætter sig hver for sig - for at slumre lidt. De har været på kursus i Bergen omhandlende administration af offshore logistik.
Imidlertid opfatter en anden nordmand – Sverre Askøy – fejlagtigt danskerne som værende ski-turister. Og med Sverre’s forudindtagede holdninger til alt og alle – kaster han sig ud i et langt foredrag om norsk ski-teknik, norsk ski-etik og egne gode fif i forbindelse med langrend. Andre rejsende gør ham adskillige gange opmærksom på, at hans foredrag er uønsket og malpladseret – men dette anfægter på ingen måde Sverre, der helt forkert tolker danskernes måben som værende interesse…
Intet synes at kunne stoppe Sverre i denne situation. Han synes utrættelig. Omsider bliver det Løjtnant Håkon Johannsen for meget. Han løfter den strikkede hue af Sverre og med et sammenrullet eksemplar af det maritime tidsskrift ”Dråpen” slår han denne ned i ét hug, hvorpå han styrer den bevidstløse Sverre ned på sæde 28. Der er ingen protester fra de medrejsende – og den videre rejse kan foretages uden yderligere irritationsmomenter… Sverre vågner op en times tid efter, men er nu ramt af amnesi – og sidder blot og mumler usammenhængende for sig selv…
Løjtnant Johannsen var udhvilet ved ankomsten til Oslo.
Navnene på personerne er ændrede a.h.t. privatlivets fred.
mvh
Chr
--