Der har formentlig ligget "en tanke" bag den model også i dansk og tysk retning. Gad vide, hvorfor det ikke er blevet til mere.

Mrten

"For snart mange år siden "brokkede" jeg mig i dk.fritid.jernbaner.model (hvis nogen stadig husker den form for kommunikation)"

Ja, det må godt nok være mange år siden, for i dag findes den form for kommunikation jo stort set ikke længere.

Jeg tilslutter mig din tak til de producenter, der har "vovet et øje", og håber samtidig, at epoke IV-V-folkene vil bakke op omkring vore venner hos Brawas ret utraditionelle satsning på VLTJ ML 25, der er en prægtig og meget anvendelig godstogsmaskine, som ikke mindst er kendt for at have kørt "gift-togene" til Cheminova på Rønland. Suppleret med et passende antal VTG- og Eva-tankvogne har man med ML 25 et for sin tid meget karakteristisk og forbilledetro privatbanegodstog at køre med, også selv om det kun er de færreste, der har plads til at bygge hele Cheminova-fabrikken i 1:87. Men mindre kan også gøre det i form af et stikspor og et aftapningsanlæg på den hjemlige bane, og sprayer man modelbanerummet med diverse ildelugtende husholdningskemikalier, vil illusionen næsten være perfekt.

Det er mit indtryk, at Brawa tænker utraditionelt også hvad angår "små" tyske materielenheder, som har eksisteret i danske varianter, men som ikke produceres af de øvrige tyske producenter. Det kunne f.eks. være en fiskevogn med tyske aner og nogle gamle preussiske tankvognstyper. Vi får se.

Om der er basis for noget serieproduceret (læs: billig) privatbane-trækkraft står jeg lidt skeptisk over for. Køkkenbords-producenterne har jo været på banen i mange år og udsendt byggesæt og småserier af de mest almindelige motortrækkraftenheder såsom Marcipanbrød og Frichs-firkanter. Lige som privatbane-damp er både Frichs-firkanter og privatbanernes Triangel-vogne imidlertid vanskelige, eftersom der desværre heller ikke her var ret mange maskiner, som var ens. Frichs-rulleskøjterne og de store MaK-lokomotiver burde dog være gode emner for "storserie-producenterne" at kaste sig over, og man kan muligvis også finde nogle toakslede Scandia-personvogne, som ikke er alt for individuelt forskellige og som har kørt hos mere end én baneforvaltning. Små lukkede privatbanegodsvogne af svensk type vil det også være oplagt for en dansk producent at kaste sig over, dels med henblik på et salg i Sverige, men først og fremmest som et kærkomment supplement til de mange små Q-vogne (produktionen af de store DSB Q-vogne er jo øjensynligt "gået i sig selv igen", selvom om markedet for disse vogne på sigt næppe er mættet). Ønsker man at "dyrke" ét bestemt privatbaneselskab, vil storserie-produkter dog generelt altid kun være et supplement til småserieproduktioner og hjemmebyg. Desværre. Så ser det nok lidt lysere ud med hensyn til at få nogle flere kvalitetsmodeller af "små" statsbanelokomotiver og -vogne, da DSB's materiel i langt højere grad end privatbanernes do. var standardiseret.

Endelig må man huske på, at langt fra alt materiel, der har rullet på de danske skinner, har været dansk, så prøver man som modeljernbanemand (m/k) at tage udenlandske vogntyper med dansk relevans i betragtning, når man planlægger sin banes trafik, skal man nok kunne finde noget at bruge sine penge på, som samtidig kan øge realismen på de små hjemlige skinner.

Med venlig hilsen

Mrten