Privatbanelok

af Jens V, 22/10 2014, 20:16 (3687 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

og håber samtidig, at epoke IV-V-folkene vil bakke op omkring vore venner hos Brawas ret utraditionelle satsning på VLTJ ML 25,

Enig!

Om der er basis for noget serieproduceret (læs: billig) privatbane-trækkraft står jeg lidt skeptisk over for. Køkkenbords-producenterne har jo været på banen i mange år og udsendt byggesæt og småserier af de mest almindelige motortrækkraftenheder såsom Marcipanbrød og Frichs-firkanter.

Jow, men vi er altså nogle, for hvem selvbyg ikke er aktuelt, fordi fingrene er skruet forkert på, eller fordi det simpelthen ikke er sjovt - og personligt har det ingen tiltrækning heller at "lære" det...

Lige som privatbane-damp er både Frichs-firkanter og privatbanernes Triangel-vogne imidlertid vanskelige, eftersom der desværre heller ikke her var ret mange maskiner, som var ens.

Næe, men vi fik dog f.eks. CPS, som kun fandtes i få eksemplarer

Frichs-rulleskøjterne og de store MaK-lokomotiver burde dog være gode emner for "storserie-producenterne" at kaste sig over, og man kan muligvis også finde nogle toakslede Scandia-personvogne, som ikke er alt for individuelt forskellige og som har kørt hos mere end én baneforvaltning.

Bingo!

Så ser det nok lidt lysere ud med hensyn til at få nogle flere kvalitetsmodeller af "små" statsbanelokomotiver og -vogne, da DSB's materiel i langt højere grad end privatbanernes do. var standardiseret.

Det er også OK - små tog på små modelbaner!

Endelig må man huske på, at langt fra alt materiel, der har rullet på de danske skinner, har været dansk, så prøver man som modeljernbanemand (m/k) at tage udenlandske vogntyper med dansk relevans i betragtning, når man planlægger sin banes trafik, skal man nok kunne finde noget at bruge sine penge på, som samtidig kan øge realismen på de små hjemlige skinner. :-)

Jep, men det er ikke så aktuelt for trækkraftens vedkommende

Men det er ikke ment som en klagesang. Jeg synes, at vi har fået rigtigt meget flot dansk materiel i de seneste år - meget mere end man nogensinde kunne forestille sig for et par årtier siden... Og jeg kan sagtens oprangere små korte - og korrekte - tog, der i størrelse passer til min bane og dens små stationer. Men et Marcipanbrød, en Frichs firkantet eller en rulleskøjte ville unægteligt lige sætte prikken over i'et! :-)

Og det var vel egentlig også Begynders budskab i starten af tråden...?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak