Af ren nysgerrighed vil jeg høre hvilken metode til tilbagemelding folk foretrækker ved 2-skinne; analog såvel som digital.

Der findes en række metoder, herunder oplister jeg dem jeg kender til:

1. Spændingsfald: Når et lokomotiv, en vogn med lys, eller en vogn hvor hjulenes elektriske isolering har fået lidt modstandslak kører gennem et afsnit sker der et lille fald i sporets spænding. Dette kan så registreres på forskellig vis.

2. Magnet og reed-kontakt: Vogne og lokomotiver får monteret en magnet på undersiden, og der placeres en reed-kontakt de steder man ønsker registrering af hvorvidt sporet er besat.

Disse er, mig bekendt, de mest udbredte.

Jeg vil personligt foretrække metode 1, af den helt enkle sag at for lokomotivers vedkommende kræves der ikke ekstra udstyr. For personvognes vedkommende kan man udruste dem med belysning for at trække lidt strøm. Endelig kan man for øvrige vognes, godsvogne og personvogne uden belysning, vedkommende bruge modstandslak (f.eks. Trix 66882) til at skabe elektrisk forbindelse mellem hjulene på den enkelte aksel.
Med den løsning kan man etablere linjeblok af forskellig længde, og punktvis registrering kan vel klares med et afsnit på f.eks. 5 cm. Hvis man ikke lige ønsker belysning i sine vogne, eller ved digitaldrift monterer en funktionsdekoder i en vogn og herfra forsyner hele stammen med strøm, kan man ligesom med godsvogne bruge modstandslak til at skabe et minimalt strømforbrug. Hvor meget en sådan bøtte lige indeholder ved jeg ikke, men den førnævnte fra Trix så ud til at være noget samme størrelse som bøtte med "rettelak", og da det vel er begrænset hvor meget der skal bruges pr. aksel, burde der være til nogen adskillige aksler.

Jeg ville personligt nok gøre det, at samtlige aksler som ikke deltager i strømoptag til motor eller lys får en klat modstandslak, da man således er helt sikker på at når tilbagemeldingen melder "afsnittet frit" så har hele stammen forladt det pågældende afsnit.

Men hvad synes andre?