PSR - selvtømmende kultransportvogn

af cm, 29/9 2014, 10:02 (3711 dage siden)

God formiddag!

Jeg har for nogen tid siden anskaffet ROCO 46532.1 som er en model af PSR 9799 - selvtømmende kultransportvogn Kun til transport af kul fra Enghave Brygge til færgerne i Frihavnen jvnf denne side på Jernbanen.dk og hvis anvendelse i 1941 "udvides" til Kun til transporter for 1. Distrikts Maskintjenestejvnf denne side

Vognen ses altså at være bygget af SCANDIA 1940 - og jeg antager, at den indtil 1941 - året efter - har været anvendt til bunkring af Øresundsfærgerne jvnf første link (?) Det er jo under krigen - og jeg ved ikke lige hvor frekvent sejladsen over Øresund har været på det tidspunkt (?) - eller om man i 1941 er gået over til dieseldrevne færger (hvilket igen ikke ville være helt i tråd med, at DSB hensatte mange diesel-lokomotiver grundet forsyningsproblemer under krigen - for i stedet at anvende damp lokomotiver) Jvnf 2det link anvendes vognen så som ovenfor nævnt: Kun til transporter for 1. Distrikts Maskintjeneste Måske til flytning af kul til kulgårdene ved diverse stationer og værksteder.

[image]

Ved nogen her, om vognen er bygget med tysk forbillede? (At ROCO "gider" lave vognen kunne tyde på at modellen er en "til-litreret / tilpasset tysker")
I givet fald - hvad var så benævnelsen på vognens tyske forbillede ?

mvh
Chr

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak