- fra Overpostpakmester Mikkelsen's 50-års fødselsdag...

mvh
Chr

Er det det de kalder Post Festum?
(Undskyld, ku ik la vær)

Nold

Er det det de kalder Post Festum?
(Undskyld, ku ik la vær)

Nold

-det må det vel være (velvære) - ja

mvh
Chr

Normalt ville det have været en formsag for en Postpakmester i Etaten, at have fået bevilliget fridag eller i hvert fald med velvilje, have fået byttet en tjenestedag på en rund fødselsdag. Men særlige omstændigheder i Mikkelsens karriere havde nu afstedkommet, at dette blev ham nægtet og det på trods af at han i god til havde indsendt skriftlig anmodning herom. Det skriftlige svar hvori hans beskedne anmodning blev ham aldeles afslået – havde mere obskure baggrunde. Mikkelsen, der hele sit liv havde været ungkarl, havde nemlig begået den formastelige forbrydelse, at vinde en i postvæsenet afholdt Rhumba-konkurrence – som var en del af underholdningen ved et af etatens mange jubilæer. Og problemet var, at hans dansepartner ved et tilfælde var hustruen til hans nærmeste foresatte – Overpostpakmester Ejnar Høst. Og ikke nok med det: Overpostpakmester Ejnar Høst besatte tilligemed stillingen som tjenestefordeler – hvilket gav ham en magtposition der igen medførte, at han på rekordtid udviklede sig til noget af en despot. Og nu kom hævnen så. Ikke alene blev Postpakmester Mikkelsen nægtet fridag på sin store dag – nej han skulle tillige med ydmyges ved at blive beordret fra sit faste tjenestested i Århus – til Frederikshavn – for tjeneste i Bureau-vogn. Rygterne om afslaget bredte sig som ringe i vandet – indenfor etaten. Men Ejnar Høst’s magtfulde position skræmte sympatisørerne blandt Mikkelsen’s kolleger fra enhver protest – endsige aktion. Desuden frabad Mikkelsen sig - i den nærmeste kreds af kolleger, om at reagere eller foretage sig noget i den anledning.
På aftenen for Mikkelsens fødselsdag – stillede han derfor punktligt og korrekt påklædt – til tjeneste i Bureau-vogn Pm 508690 44731-5. Han havde en madpakke med hjemmefra, og to pilsnere i hans gamle lædertaske. I stationskiosken i Frederikshavn, havde han købt dagens udgave af Aktuelt – han nikkede kort til kollegerne i vognen – da han steg ombord, men aftenen i forvejen havde Mikkelsen indtaget en portion gule ærter, og effekten af dette kraftige måltid krævede et besøg i vognen’s toilet. Dette fandt Frederikshavner-kollegerne yderst belejligt – eftersom de alle frivilligt havde mødt op til tjeneste to timer før afgang – og derfor sorteret så meget af posten som det nu var muligt. Et surprise-party var i dagene forinden, blevet stillet på benene – dels på opfordring af Mikkelsen’s kolleger i Aarhus – dels med enorm velvilje fra kollegerne i Frederikshavn. Da toget omsider skramlede ud over sporene på nat-rejse fra Frederikshavn til hovedstaden, havde Mikkelsen forrettet hvad han skulle og der ventede ham nu en overraskelse af – for etaten’s personel – hidtil uhørte dimensioner. 4 call girls fra det Frederikshavnske red-light-district samt 3 strippere fra Aalborg var smuglet ind i vognen inden afgang. I en postsæk var der fyldt op med rigeligt af røg- og drikkevarer – dertil havde en yngre posttjenestemand arrangeret et orkester, hvormed også den musikalske del af programmet var sikret. Den endnu særdeles virile Postpakmester Mikkelsen kunne ikke have ønsket sig en bedre festivitas – og festen gik på gossipplan over i Postetatens uskrevne historie, som den bedste nogensinde.

Du er bare god til at skrive kunne du ikke tænke dig at blive forfatter
Egon