Drama i AV 313
Ja det er jo drama på højt plan her i sommervarmen. En tilsyneladende uniformeret, men i hvert fald hjelmklædt, pistolbevæbnet person, har gjort brug af det, i denne situation, ultimative magtmiddel, til at tage en borger i sin magt/varetægt. Det kan der jo være flere årsager til, men den, årsagen, står, indtil videre, hen i det uvisse.
Vognens nummer, 313, har nok intet med Andeby at gøre, men vi har jo nok med lidt eventyr at gøre, som nævnt i tidligere indlæg i denne tråd. Det rette nummer er jo nok 331, og hvis litraangivelsen AV, er korrekt, må hændelsen være sket i mellem 1967 og 1969. (Før hed den Av 331, og sidenhen, ABv 331).
Den gang var det yderst sjældent at bruge betegnelsen "Terrorrist", så der må være en anden forklaring på denne brug af magt.
Ser vi lidt på det fine foto, fremgår det, at der i kupeen med sædenumre 1-6, befinder sig en genstand på plads nummer 4, vindues-pladsen, som kan være en slags teddybjørn, men hvis? - den tilbageholdtes? - men det ligner nu mere et rimeligt moderne barnesæde! Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg mener nu ikke at den type beskyttelse af børn fandtes på det tidspunkt. Men det er måske noget helt andet vi ser? Anakronisme er jo ikke det du er mest kendt for .
Et dejligt indlæg, der sammen med de øvrige, viser at en god portion humor hører til i vores dejlige hobby.
--
Med venlig hilsen
Futfar.