Kære Carsten (og Lasse)!

Den tanke du/I kommer med, om nu en patineret model er mere værd end en ikke patineret, har jeg også ”leget” lidt med. I princippet er der jo ”kun” to veje, nemlig:

- Jeg holder af et tema/mærke/epoke, hvorfor jeg samler på modeltog for med have en samling af dette eller hint og med henblik på eventuelt at sælge dette senere, for at få en gevinst (investering). Derfor skal det hele være mere eller mindre i ”mint” udgave og være i de originale æsker. Jeg ved ikke om jeg skal påsætte de medfølgende løsdele som stiger, balustre mv., eller om de skal ligge i de originale plastikposer. Mit modeltog skal altså ikke køre, men stilles i en vitrine eller lign., ellers taber det jo i værdi. Men jeg frydes ved at se på modellerne og bevidstheden om at jeg har en samling.

- Jeg køre med modeltog og derfor skal det også ligene modeltog, da det jo er virkelighedens verden jeg ønsker at efterlave på mit/klubbens anlæg. Derfor er jeg villig/nødt – finder naturligt - til at foretage ændringer på modellerne hvis nødvendigt. Det være sig konstruktionsmæssigt som patinering. A.h.t. opbevaring er jeg derfor ligeglad med de originale æsker (fylder) og har modellerne stående i kasser med diverse foringer, således at modellerne ikke beskadiges.

Så i min opfattelse er det (næsten) enten eller uden at jeg skal komme med en ”hvad er bedst”. Vi er jo alle glade i hver vores lille verden. Men for mig er det glæden ved at have det jeg ønsker, eventuelt se det køre (har ikke selv en meter skinne) eller se på det i mine ”skiftende” udstillinger i vitriner eller lign. Personligt ligger jeg nok lidt midt imellem, da mange af mine ”tema modeller” har fået en klat maling for at enten forstærke eller eftergøre virkeligheden. Jeg er (næsten) ligeglad med æskerne, da meget er købt i udlandet brugt og i anden ikke korrekt emballage.

Jeg har i et par tilfælde været med til, for et midtfynsk jernbaneforetagende, at prøve at vurdere tilbudte samlinger. Har derfor set på priser i auktionshuse, e-bay, Krolls kataloger, internet, spurgt i diverse forretninger mv. Og i mange tilfælde må jeg desværre konstatere, at ”man” er fantastisk til selv (sælger eller auktionshuset) til at fastsætte priser, der ikke har nogen baggrund i virkeligheden. Ligeledes gør de mange ”antikvitets” udsendelser i TV det heller ikke nemmere for almindelige mennesker, der ikke skal leve af det eller tjene penge. Og m.h.t. auktionshuse har jeg ofte oplevet, at auktionarius – hvis ikke lige umiddelbart bud – selv fastsætter en begyndelsespris højere end vurderingen, de får jo 25 % af det solgte i salær, ikke sandt!

I et tilfælde drejede det sig om en samling på TUSINDVIS af modeltog, bygninger mv., aldrig brugt og i original emballage med prisskiltet fra dengang. Det fyldte 2 store opbevaringsrum. Sælger havde købt dette for at være sikker på en ordentlig pension! Et dansk auktionshus havde vurderet samlingen til en helt fantastisk pris. Trods dette blev ”vores” vurdering (jeg var kun med for at forklare om firmamærkerne og indholdet) at det ikke engang kunne indbringe det, det var købt for dengang, MED MINDRE, man kunne finde en køber, der lige interesserede sig for f.eks. flere hundrede RÖWA/TRIX/ROCO 1:100 modeller personvogne fra 1970´erne, OTRWEIN TEE togsæt, HEINZL messing modeller eller lokomotiver med gammel elektronik. Sælger valgte så, at det skulle sælges i Tyskland. Det indbragte ikke noget særligt, desværre for sælger. Men prisen var jf. samlere fair efter tyske forhold, for det var så specielt og ikke umiddelbart anvendelig på en DK modeljernbane.

I udlandet har jeg set – både Frankrig og nu i England – at man sælger modeller patinerede (HORNBY), eller som i Frankrig, fabrikken (JOUEF) sælger et større antal modeller til et ”patineringsfirma”, der så sælger disse patinerede eller i anden bemaling.

Min egen konklusion er derfor, at jeg synes man skal gøre det, der er bedst for ens egen person uden hensyntagen til, hvad andre mener og gør:
Køre jeg med MODELtog og er glad for dette eller samler jeg på modeljernbane som investering!

Hvis det er førstnævnte, er der mange fine eksempler i diverse udenlandske modeljernbaneblade og det er jo en nydelse at se på et anlæg, hvor både anlægget og de kørende modeller ”passer sammen”. For hvad nytter det at eftergøre naturen og bebyggelserne 100 %, hvis det kørende materiel ligner nymalet plastik?

Med venlig hilsen og forhåbentlig fortsat god weekend.

Steffen Dresler