Ja, til den rette pris

Ak ja, så er vi dér igen* - "til den rette pris". Hvad er "den rette pris"? Er det prisen for køberen - eller for sælgeren (producenten)? Så vidt, jeg kan tælle, er der p.t. ni interesserede i et APO-togsæt, som max. må koste 2.500,- kr. (u. motor). Motoren koster ikke mange basører, men det gør formene, og der skal dog immervæk bruges en del til et femvognstog, selvom der nok er noget, der kan genbruges. Materialerne koster i øvrigt også penge, for ikke at tale om tegnearbejdet, prøvestøbningerne, justeringerne, prøvesamlingerne osv. Skal det kunne køre på Märklins industrikurver, kan det klare at blive skubbet uden at afspore osv. osv.?

Hvem har I tænkt jer skulle producere et togsæt til dén penge? Har I gjort jer nogle tanker om produktionsomkostningerne? Afsætning, behov, markedsanalyser? Vi lever i et kapitalistisk samfund, derfor bliver der ikke - eller kun sjældent - lavet noget 'con amore'. Det er benhård business, tingene skal kunne svare sig, der skal skabes profit af produktionen, ellers går virksomheden nedenom og hjem.

Hvad om I selv nedsatte en projektgruppe og udarbejdede et budget og i det hele taget lavede en gedigen markedsundersøgelse? Vi lever jo i et frit samfund, hvor det står enhver frit for at nedsætte sig som producent. Det kan da vel ikke være så svært, bare kom i gang! Husk blot, at de kinesiske fabrikker tænder ikke for samlebåndet for en produktion for 25-50 enheder, I må stille med en lidt større ordre for at få hjulene til at rulle. Jeg har undersøgt mulighederne for en produktion på 500 vogne, og det kunne jeg godt glemme med det samme - det var for lidt.

Og husk: Det nytter ikke at sammenligne med, hvad man kan få et tysk TEE-togsæt eller lignende for. Tyske, østrigske, schweiziske modeller laves og sælges i titusinder af eksemplarer, danske i 'latterligt få', så derfor bliver prisen - naturligvis - så meget højere pr. enhed. Elementært, min kære Watson.

Venlig hilsen,

Aleman

* Læs også tidligere indlæg om de brune S-tog i model.

Løsningen på småserieproducenternes trængsler (og vejen væk fra ildelugtende epoxy og skrøbeligt resin) er forhåbentlig indenfor en overskuelig fremtid på vej.
3M arbejder i øjeblikket på at udvikle 3D-printere, der er til at betale, og som bruger et nyt plasticmateriale (som 3M naturligvis selv har udviklet), hvormed der kan printes med en overfladefinish, der nærmer sig niveauet for sprøjtestøbning.
Grunden til, at 3D print p.t. ikke er mere udbredt indenfor bl.a. modeltogshobbyen end tilfældet er, er nemlig at det ganske enkelt endnu ikke er godt nok.
Men 3M's kommende nyhed lyder meget lovende.
Og så hører den møllesten om halsen på småserieprojekter, som formomkostningerne udgør, jo pludselig fortiden til, og en verden af nye muligheder åbner sig for os (og lur mig om ikke det bliver indenfor modeltogshobbyen, at de muligheder bliver udnyttet allermest kreativt)