Tak til Jan og Tonny for Jeres svar.
Jeg har ikke været god nok til at formulere det spørgsmål som jeg søger svar på. Jeg prøver igen
På ACME's BR 241 Hectorail er monteret en særdeles velfungerende NEM kortkoblingsenhed, hvor der er frit valg på alle hylder for montage af enhver ønsket koblingsenhed, det være sig kort eller andet, det giver ingen problemer overhovedet. Da jeg bruger maskinen til både person- og godstog, bruger jeg i den ene ende Fleischmann profikobling, i den anden ende A-koblinger. Som nævnt problemfrit.
På EA-maskinerne er koblingskinematikken en helt anden. Der er ret beset ingen kinematik, blot en koblingsskakt med to fjedrende arme af plastik som muliggør bevægelse inden for et begrænset område til begge sider, men den frem- og tilbagegående bevægelse er ikke til stede, og det er den mulighed som jeg mener at den mangler.
Uanset hvilken type kobling jeg anvender vil NEM-skakten hænge nedad fordi den er "slasket" monteret og uden kinematik. Ved trækkende maskine er der sjældent problemer, men når jeg skal skubbe en Bn- stamme eller tilsvarende, hænger koblingen for lavt.
Det var det problem jeg søgte svar på for det er her at det så går helt galt.
Er der nogen som har en god ide til at løse det problem?