ONTRAXS i Utrecht

af Rubjerg, 11/3 2014, 18:09 (3912 dage siden)

I weekenden fra den 7-9 marts var der ONTRAXS i Utrecht.
Udstillingen rummede 30 kørende anlæg og 35 firmaer.
De kørende anlæg var alle flot lavede og havde mange forskellige tema og epoker.
De forskellige firmaer havde mange gode tilbud og mange spændende ting.

Et kørende anlæg trak især folk; en dansk station Sdr. Omme, lavet af Steef - en hollænder som har forelsket sig i Danmark. Han har lavet et flot stykke arbejde med rigtig mange detaljer. På udstillingen var der i hver ende påsat en mindre rist, og der kunne på den måde køres mange forskellige tog frem og tilbage uden at de fyldte stationen op.

Steef´s egne videooptagelser fra Sdr. Omme på ONTRAXS; https://www.youtube.com/user/steefvd1

Mine videooptagelser fra ONTRAXS; http://www.youtube.com/playlist?list=PL2kuOxiAlEC8z2_2guCGC0NSsVp4t4wIb

Mange af de andre kørende anlæg var lavet som rundbaner adskilt af en væg, hvor der på forsiden er lavet et flot anlæg, og på bagsiden var der opstillingsspor og enkelte steder også drejeskive. På mange af de mindre anlæg foregik det hele på forsiden, hvilket gav trængsel rigtig mange steder.

Selve jernbanemuseet som dannede rammerne for udstillingen, havde mange faste integrerede oplevelser for både børn og voksne, og naturligvis meget flot materiel både indenfor og udenfor.

Mvh Rubjerg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak