Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Jan Bøgedal Slundt @, 10/12 2013, 21:43 (4007 dage siden)

Hej igen..:-)

Er der nogen her, som har købt Togmodelle's MH i DC med lyd/lys og hele svineriet, som vil fortælle lidt om det..?

Kørsel.. trækkraft.. m.m.

Overvejer selv at smide de godt kr. 5.000,- efter de 2 :-))

mvh.

Jan

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Morten Knudsen, 10/12 2013, 22:36 (4007 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Tog og Teknos MH er et meget godt køretøj, så mon ikke også at MH 390 - 400 er lige så godt som de andre.
jeg overvejer selv at købe MH 400


Knudsen

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 10/12 2013, 23:21 (4007 dage siden) @ Morten Knudsen
redigeret af Claus E. Hansen, 10/12 2013, 23:26

Snakker man derimod AC og kører på K-skinner, så er mit råd at man tænker sig lidt om, fordi hjulene er lidt for små i diameter. Vi er ude i noget med et skift af slæbeskoen. Den kunne ikke køre igennem mine slanke K-sporskifter. Opgav det hele til sidst, og solgte mit eksemplar fra den første serie.

Men dette forhold kan naturligvis være forbedret på de nye. Så hører også meget gerne nærmere om kørsel på K-skinner ;-)

Mvh
Claus

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af cm, 10/12 2013, 23:45 (4007 dage siden) @ Claus E. Hansen

[image]M.h.t. MG Togmodelle's AC-vesion af MH kørende på K-skinner, kan jeg ikke berette noget om, men jeg har et eksemplar af MH 301 fra den første serie - og har kun kørt med den på C-skinner.

Direkte fra æsken af, kunne den OVERHOVEDET ikke klare sig gennem noget sporskifte. Fra denne side tog jeg beslutningen om at sende lokomotivet til ombygning hos Hobbykælderen, hvorefter lokomotivet kørte glimrende. I hobbykælderen fik lokomotivet det, han dernede kalder "MH-pakken" hvor de fejl der var, rettedes - bl.a. beskrev man meget rammende slæbeskoen som en "donkraft".
Senere har jeg selv ibygget en dekoder fra ESU med lyd fra Danske Loksounds. Nu kører lokomotivet perfekt og har en fortrinlig trækkraft.
Jeg har rangéret på vandret strækning med over 10 4-akslede vogne. Uden problemer.

mvh
Chr

--
[image]

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 11/12 2013, 00:37 (4007 dage siden) @ cm

Så kan det jo diskuteres om prisen skal fordyres noget, oveni det andet.

Modeltog skulle jo gerne være en fornøjelse og ikke en fordøjelse.... ;-)

Mvh
Claus

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Svend B J, 11/12 2013, 00:39 (4007 dage siden) @ cm

Kan du løfte sløret lidt for, hvad en ombygning omfatter. Nye hjul?

--
Svend
[image]

Togmodelle's MH 390 & 400 - svar til Svend

af cm, 11/12 2013, 09:46 (4006 dage siden) @ Svend B J
redigeret af cm, 11/12 2013, 10:06

Kan du løfte sløret lidt for, hvad en ombygning omfatter. Nye hjul?

Hej Svend...

Jeg husker ikke nøje hvad ombygningen omfattede udover ny slæbesko. Har fakturaen derhjemme. Ombygningen andragede 725 kr. Jeg sér at jeg gav 1570,- for lokomotivet dengang. Hertil kommer lyd, højtaler, dekoder til 1011 kr.

Prisen for MH m. lyd AC blev således 3306 kr. Altså en 500 kr-seddel over, hvad andre lokomotiver m. lyd koster. At jeg kan gengive priserne så nøje uden faktura'er er fordi jeg har en materiel-historik på min computer her.
Jeg er sikker på at der ikke blev udskiftet hjul på lokomotivet.

Jeg er ikke utilfreds med lokomotivet som det står nu. Havde alt været i orden fra starten af - og prisen 3306,- så havde jeg nok købt det alligevel, eftersom MH er mit absolutte "favorit-lok" ud af over 20 lokomotiver. Jeg overvejer at anskaffe en mere.

Naturligvis bør et lokomotiv, der sælges som AC-lokomotiv også kunne køre (og forblive) på skinnerne, når man tager det ud af æsken. Men alternativerne (Pseudo-MH'ere, der ses som tyske rangérlok's der er ommalede og "til-litrerede") var ikke en option for mig.

mvh
Chr

--
[image]

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Daniel Zøllner, 11/12 2013, 10:44 (4006 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Hej Alle

Jeg kan desværre ikke svare på hvordan MH´eren kører som DC drift
dog har jeg selv købt MH 390 i AC her på sidste hobbymesse
det kørte glimrende på c-skinner meeeen,,,, over sporskiftere gik den i stå
jeg ringede så til Tog og Tekno og snakkede med dem
det viste sig så at ydreflangen på slæbeskoen havde en form som gjorde at den sad i klemme mellem bunden af toget og sporskiftene, nå vel jeg fik tilsendt en anden slæbesko der var anderledes og nu kører den smukt og glat over sporskiftere
(Så dette er en opfordring til AC folket)
hvis du oplever samme problem med seneste levering er det tegn på at slæbeskoen skal skiftes, kontakt Tog og Tekno og ta en snak med dem, de er flinke til at hjælpe og sender nok gerne en ny og bedre sko

Til Jan,,, hmm der er vel ikke andet for end at du må satse på at købe dem :-P
og min oplevelse er at de kører godt :-)

Venlig Hilsen Daniel

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Morten Knudsen, 11/12 2013, 11:36 (4006 dage siden) @ Daniel Zøllner

DC drift af MH´erne kører ganske udmærket.
et problem er for mig hvordan man kobler rotorblinken fra så de ikke blinker hele tiden.


Mvh
Morten Knudsen

Tog og Tekno's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Jan Bøgedal Slundt @, 11/12 2013, 23:43 (4006 dage siden) @ Morten Knudsen

ØV - jeg havde håbet, der var flere DC kørere som havde købt de nye MH'er :-(

mvh.

Jan

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Tonny, 12/12 2013, 00:56 (4006 dage siden) @ Morten Knudsen

Jeg har et par DC købt for et års tids siden. Rotorblink, kabinebelysning og rangerlys følges ad på F1 knappen på mine MH. Jeg har valgt at få monteret en powerbank i stedet for højtaler.
Det er et forrygende og velkørende lille lokomotiv.

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af bygger01, 12/12 2013, 06:59 (4005 dage siden) @ Tonny

Powerbank ....
Bliver den opladet, så der er energi, hvis der kortvarigt mangler forbindelse ?

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Jan Bøgedal Slundt @, 12/12 2013, 23:30 (4005 dage siden) @ bygger01

Hej igen :-)

Så har jeg købt de 2 MH'er, og jeg har prøvekørt dem på NMJK's anlæg... men jeg kan ikke få blink'et på taget til at virke...!!!

Ellers er lyden fin, og kørslen er okay, når man tager i betraktning at de endnu ikke er kørt til :-)

mvh.

Jan

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af Tonny, 17/12 2013, 15:45 (4000 dage siden) @ bygger01

Powerbank .... Bliver den opladet, så der er energi, hvis der kortvarigt mangler forbindelse ?
Lige netop. Det er en ren fornøjelse at køre med det lille lokomotiv der ikke stopper eller hakker i kørslen. Jeg kan sætte et stykke tape hen over skinnerne, som det bare kører over.

Avatar

Togmodelle's MH 390 & 400 - Keep Alive dekodere

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 18/12 2013, 09:57 (3999 dage siden) @ bygger01

Powerbank ....
Bliver den opladet, så der er energi, hvis der kortvarigt mangler forbindelse ?

Powerbank - kaldes på amerikansk også for en "Keep Alive" funktion.
I denne video og til dels i denne video tester Big Al Mayo den dengang nye TCS KAT 24 dekoder.
Både TCS KAT og TCS KAM dekodere har indbygget "Keep Alive" funktion.

I øvrigt kan det anbefales at følge TCS's egne instruktioner og ikke Big Al Mayo's instruktion :-D

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Togmodelle's MH 390 & 400 - Keep Alive dekodere

af Jan Bøgedal Slundt @, 8/1 2014, 20:55 (3978 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Hej igen..

Nu har jeg fået rotorblinket på MH 390 til at virke, decoderen skulle bare vendes en halv omgang.. men det virker ikke på den anden MH 400, her kan jeg ikke få det i gang. lige meget hvordan decoderen vender...?

Jeg er ikke helt tilfreds med kørslen, strømoptaget er for dårligt, de hakker noget i det... øv

mvh

Jan

Togmodelle's MH 390 & 400 - Keep Alive dekodere

af Tonny, 1/2 2014, 11:55 (3954 dage siden) @ Jan Bøgedal Slundt

Jeg har 2 MH som også gik i stå i sporskifte, og hvis der på anden måde var dårlig forbindelse. MH var årsagen til, at jeg valgte ikke at sætte lyd i mine rangermaskiner. Jeg ville hellere have, at de kørte flot, og en rangermaskine møder mange sporskifte under kørslen.
Min bror fandt oplysning på nettet, og bestilte Esu Power Pack. Han monterede det i hans MH og fik et fint resultat ud af det. Derpå bestilte jeg også til mine 2 MH.
http://www.hosdorthea.dk/product.asp?product=2630

Nu kan jeg lægge et stykke papir over skinnen og lade mine MH kører på skinnen hen over papiret og videre på skinnen. Eneste negative ting, som jeg ser det, er, at min MH ikke reagerer på <stop> knappen, men det er en lille ting i forhold til en virkelig flot kørsel.

Jeg havde ellers som mål, at have lyd i alle mine maskiner, men brugen af Power Pack har fået mig til at fravælge lyd i rangermaskiner. Jeg er også kommet til den konklusion, at hvis der skulle lyd i det hele, så ville det blive en frygtelig larm, at stå og køre tog i.

Togmodelle's MH 390 & 400 - Keep Alive dekodere

af Finn Birkedal Rasmussen, 1/2 2014, 12:51 (3954 dage siden) @ Tonny

kan man lave en AC om til en DC NH ?

Finn Birkedal Rasmussen

Togmodelle's MH 390 & 400 - Keep Alive dekodere

af Stefan R. B. Nielsen @, 8/6 2024, 18:14 (174 dage siden) @ Tonny

Jeg har lige anskaffet mig en DC analog, fra den blå avis. Det var lidt bøvlet, - men har digitaliseret den, med lyd, og power pack. Den har ikke rotor blink, men havde lys i kabine ved analog, har ikke fået det frem nu ved digital. Men kører fint, og go' lyd fra Esu...

Togmodelle's MH 390 & 400 - anmeldelse søges..!!

af plind, 4300, 25/3 2015, 10:20 (3537 dage siden) @ Daniel Zøllner

Må det være mig tilladt som ny-tilmeldt dette forum at komme med et par supplerende bemærkninger til diskussionen vedr. slæbesko på Togmodelles Mh 390.
Jeg har haft præcis samme problem med kombinationen Mh 390 og Märklins smalle skiftespor, fordi midterlederne er noget højere på disse spor. Lokomotivet blev simpelthen løftet op og stod dér og snurrede til ingen verdens nytte. Roco-slæbeskoens facon med det kanoformede plastikindlæg kunne ikke klappes tilstrækkeligt sammen til at lade toget passere. Hjulene er måske nok lidt små, men de er jo ikke lige sådan at skifte - for mig i hvert fald ;-)
Min løsning blev en Märklin slæbesko 7175 - den korte - hvor de to 'endehuller' er klippet af ved de røde streger:
[image]

PAS PÅ - materialet er meget sprødt og springer til alle sider!
Med en lodning, der ikke er for tyk, passer slæbeskoen nu i fordybningen i lokomotivets undervogn. Hvis skruen er for kort kan man forsigtigt underbore skruehullet med et 3mm HSS-bor. Det gøres bedst, FØR lodningen ;-)
Det var hvad der skulle til for at få min lille, smukke rangermaskine til at glide lystigt afsted.
For fuldstændighedens skyld: Det skal være Märklins slæbesko 7175. 7164 passer ikke!

Venlig hilsen
Peter

P.S. Jeg kører Epoke III, men jeg har blink på min Mh, bl.a. fordi jeg synes det ser fedt ud :-P

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak