Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt

I denne tråd vil jeg lægge billeder ud af opbygningen af min model af Frederikshavn Gl. Station.
Det bliver som et Fremo-projekt, så stationen kan tages med "ud at lege" sammen med andre Fremo-fans ved diverse træf, eller bruges som udstillingsbane, eller hvad jeg nu finder på til den tid.
Sandsynligvis får jeg ikke plads til at opstille den hjemme, så derfor er det jo praktisk, at den kan pakkes sammen.
Så når den alligevel skal være modulopbygget, så kan den ligeså godt bygges, så den kan bruges i Fremo-sammenhæng.

Med lidt held vil jeg kunne komme igang med modulbygningen senere i år eller til foråret.
Indtil da står den på (model-)husbyggeri - resultaterne af dette vil jeg også vise frem i denne tråd.

Inden det kommer så vidt som til opbygning af moduler, så har jeg nogle tvivlsspørgsmål angående Fremo-konceptet.
Når man læser normerne, så er rammerne for, hvad der er velset ret snævre, men når man ser moduler ved diverse træf, så ser det ud til, at "nåleøjet" er lidt større end beskrevet (?).
F.eks. moduler med fri dobbeltsporet hovedstrækning, hvor radius er 2000 mm, og stationer med korte sporskifter og nogle lidt "krasse" S-kurver på frie sporstrækninger, der ligeså godt kunne have været lagt ret eller i en blød bue.
Gælder de åbenbart skærpede normer kun for nye moduler ?.

Grunden til min "bekymring" er, at der i min sporplan hovedsaglig indgår Roco Line Medium sporskifter (R = 888 mm, L = 230 mm, 15 grader) - på de gennemgående hovedspor dog Roco Line Large (R = 1962 mm, L = 345 mm, 10 grader).
Og ifølge Fremo praksis er Roco Line Medium "no go".
Hvis der på Frederikshavn Gl. Station udelukkende skulle ligge Roco Line Large sporskifter, så ville den blive mellem 15 - 20 meter lang.
Jeg har endnu ikke set så lange stationer ved Fremo-træf, og selv i en sportshal ville en 15-20 meter lang station ikke blive helt let at få "skohornet" ind i sporplanen (?).
Som den er nu, så er totallængden 10 meter - og det gør den lidt mere "håndterlig", både hvad angår opstillet længde og transportvolumen.

Jeg har samlet Roco Line spormateriel sammen igennem mange år, så Roco Line er nu engang hvad jeg har at gøre godt med.
Jeg har alt hvad der skal bruges - dog mangler jeg (kun):
- 1 stk. Roco Line DKW 10
- 1 stk. Roco Line WL 10
- 2 stk. Peco SL-187
- 1 stk. Fleischmann Profi drejeskiver #6154C (15 meter drejeskive til Skagensbanen)
- Servoer til togvejsspor, samt styring heraf (det bliver sandsynligvis Conrad's billige servoer og noget Uhlenbrock-styring heraf via sportavlen).
Hvis nogen har ovennævnte spor og drejeskive til salg, så kontakt mig gerne.

Jeg har vedhæftet et billede af det foreløbige resultat af anstrengelserne (nedenfor) - for større udgave klik på linket nedenunder.
Jeg har tegnet sporplanen i SCARM - det fungerer aldeles glimrende - og jeg har lagt farver på efter Henning ho87's normer - dvs.:
- Lysegrøn er gennemgående hovedspor (DSB Vendsysselbanen)
- Rød er privatbanespor (SB og FFJ)
- Lyseblå er omløbsspor
- Gule er opstillingsspor
- Blå er maskindepotspor

Som det ses på sporplanen er der tre steder, hvor sporskifterne ikke hænger sammen - her skal baneafdelingen lave nogle tilpasninger af sporskifterne, når sporet engang skal lægges.
Kun sporskifter, der bruges til at stille togveje, og de tilstødende sporskifter, som skal spærres, skal styres med servoer - resten (dvs. på rangerarealer) styres sporskifterne ved hjælp af simpelt stangtræk fra begge sider.
I virkeligheden blev sporskifterne på rangerarealerne omlagt manuelt - så det skal de også på modellen ("keep it simple").
Der bliver ikke tale om aflåsning med nøgle, ligesom på mindre landstationer - her vil der ligesom på virkelighedens Frederikshavn Gl. Station kunne rangeres flere steder på én gang.

Stationen er Fremo dobbeltspor (H0-2E99) kompatibel i begge ender - den vil derfor også kunne fungere som mellemstation på en dobbeltsporet hovedstrækning.

[image]

(Større udgave kan ses her).

Som det ses er sporplanen en nogenlunde nøjagtig gengivelse af virkelighedens Frederikshavn Gl. Station - der mangler "kun" det private opstillingsspor øverst (mellem læssevejen og kartoffelkælderen), og at udtrækssporet fra læssevejen rækker helt ud til Markedsvej - på modellen stopper det ved vogterhytten på Vestergade.

Jeg kan også lægge nogle 3D-billeder af sporplanen ud - de kan måske give et bedre overblik.

Gode idéer, kritik og erfaringer med Fremo og overholdelse af Fremo-normerne modtages gerne.

(Og når jeg i sommerens løb får malet de bygninger m.m., som allerede er færdigbyggede, så lægger jeg billeder ud af dem i denne tråd).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

- 2 stk. Peco SL-187

Her skulle der så stå Peco SL-185.
Laver Peco ikke afløbssporskifter i code 83 ?.
Jeg har ikke kunnet finde nogen.

Jeg har i mellemtiden taget nogle 3D screenshots af sporplanen.
Årstallet er 1960-1979 - dieseldriften har taget over, men faciliteterne til damplokomotiverne er stadig omtrent intakte - det var de helt frem til lukningen af Frederikshavn Gl. Station i 1979.
Dog er kulgården reduceret noget i omfang, også på modellen - til gengæld findes kulkranen og slaggegravene der endnu, og kvægfolden er intakt og stadig brugbar:

[image]

Indkørslen nordfra - overskæringen ved Vestergade ses til højre, Asylgade til venstre. Sporet længst væk er DSB Vendsysselbanen, i midten Skagensbanen, og nederst ses udtrækssporet for læssevejen.

[image]

Nederst ses læssevejsområdet med læsserampe og kvægfolde, og øverst ses sidesporet til oliedepotet på Asylgade - det kan også bruges som udtræksspor for "risten".

[image]

Nederst ses Skagensbanens perronspor og drejeskive nord for posthuset. Dernæst perroner for Spor 1 og Spor 2 med de mange overgange. De røde tage forneden er taget på elværket fra 1899 (det nuværende kommunale spillested Maskinhallen) i Skolegade.

[image]

"Risten", hvor såvel gods- som personvognsstammerne henstod mellem afgangene. Øverst ses kedelhuset med den høje skorsten. Foran kedelhuset ses sporkolonnens sidespor - til venstre for kedelhuset ses resterne af kulgården. På det grønne areal foran stationsbygningen skal der være en fast indbygget sportavle - denne bliver muligvis todelt, så der er en Post 1 og Post 2, ligesom der var i virkeligheden

[image]

Godsekspeditionen nederst, og øverst ses bl.a. slaggegraven, sandtårnet og 20 meter drejeskiven.

[image]

Til venstre overkørslen ved Rimmensgade, inkl. vogterhus 49, øverst ses velfærdsbygningen med smedie og indbygget vandtårn, på langsiden nederst ses Lokomotivmesterboligen på Rsmmensgade og cirka midtvejs Brevduefoeringens tyskerbarak ved siden af de to bassiner - netop denne bygning er jeg igang med at bygge p.t. Nederst ses læsserampen ved Godsekspeditionen

De modeller, der indtil videre er færdigbygget, lægger jeg billeder ud af ved lejlighed.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Jeg glæder mig meget til at følge dit projekt!

--
Henrik

Hej

Har du stillet disse spørgsmål til FREMO medlemmer eller på FREMO fora?

Du henviser til at du har set mange stationer i FREMO regi der ikke helt følger FREMO normerne: FREMO normerne blev opdateret for nogle år siden, og der blev på samme tid strammet op på normer vedrørende spor og sporskiftere.

Indtil da havde mange brugt Code100 spor og meget korte sporskifter med en sporskiftevinkel på over 12 grader.
Disse korte sporskifter havde desværre den fejl at mange FREMO vogne med afkortet koblingsskakt og fastlåst kobling deciderede afsporede. En del vogne blev meget beskadiget, især fordi pufferne låste sig fast og vred delene fra hinanden.
Ved korte sporskifter kan vogne der ikke er opvejede ligeledes afsporer.

Ved normen for kurver anbefales det at bygge minimum radius 2000 mm for enkeltsporede moduler og radius 2500 mm for dobbeltsporede moduler.

De lange sporskifter fra Roco, som du vil anvende, bør kun anvendes med ændret hjertestykke. (jævnfør punkt 4.1.4. i FREMO normen)

Mange byggere af de moduler du har set med korte sporskifter og mindre radier, har sikkert oplevet de ovenstående ting og ærgrer sig sikkert over de ikke gjorde det ordentlig fra begyndelsen af. Og det er jo så endnu mere træls for de personer hvis materiel det går ud over.

Dine udtræksspor til godsdelen ser noget korte ud - hvor lange er de?
Erfaringer viser at lige der bør der ikke spares på længden. Isæt ikke hvis du vil køre epoke V.

Mvh

Hej Carsten

Det ser spændende ud og jeg glæder mig til at se stationen ved FREMO træf. :)

Som Rubjerg er inde på er der nogle regler for hvilke typer sporskiftere man må bruge. Så lav lige nogle forsøg, inden du ligger dig fast på nogle sporskiftere du bliver ked af længden på. Dog er jeg stærk modstander af Tilligs skinne program, som der ellers er mange tilhængere af i FREMO. For det sætter så mange begrænsninger på ens udfoldelses muligheder. Så, som Rubjerg også skriver, er det en fordel at bruge EW3, EW4, EW6 eller højere.

Selv har jeg i fremtiden tænkt mig at bruge ATLAS EW4 sporskiftere. Dog har jeg ikke fået dem afprøvet endnu. Men jeg er godt træt af at ligge TILLIG spor. Det har taget 1 år, at lave Løkken station, spormæssigt. Og det er en lille station :-|

God arbejdslyst og som sagt, så glæder jeg mig til at se den i FREMO sammenhænge. :)

Mange tak for input, hints m.v. :-)

Angående sporskiftelængder/vinkler:
Hvis stationen skal anlægges udelukkende med Roco Line large sporskifter (eller tilsvarende fra Tillig), så bliver det vist den længste station i Fremo's historie - selv indenfor Fremo-konceptet må der vel også være grænser for, hvad der "kan lade sig gøre" ?.
På hjemmeplan er stationslængder altid et problem, som der skal bruges diverse "krumspring" til at håndtere - men i Fremo-sammenhæng kunne en station på 20 meter måske også godt blive et problem - selv i en sportshal (?).
Hvis stationen skulle anlægges udelukkende med Roco Line large sporskifter (eller tilsvarende fra Tillig), så ville det desuden også komme til at knibe med transportvolumen, selv med en lang/høj kassevogn med en cargo-trailer på slæb.
Ved en landstation med f.eks. fire parallelle spor fører brugen af lange sporskifter til knapt så voldsom forøgelse af længde og transportvolumen - men med så mange parallelle spor som her, så medfører det en voldsom forøgelse af stationslængden.

Dine udtræksspor til godsdelen ser noget korte ud - hvor lange er de?
Erfaringer viser at lige der bør der ikke spares på længden. Isæt ikke hvis du vil køre epoke V.

Mvh

Udtrækssporet mod nord (til venstre på sporplanen) er - indrømmet - afkortet temmelig meget i forhold til forbilledet. Her er længden 1350 mm - det er samme længde som det længste af opstillingssporene ved kvægfolden.
Jeg kunne måske overveje at lave et modul mere med overkørslen på Nørregade på til forlængelse af udtrækssporet nordpå - derved ville det kunne få en længde på ca. 2600 mm.

Hvad angår udtræk i den modsatte ende af stationen, så foregik dette på havnesporet på virkelighedens Frederikshavn Gl. Station - dvs. i model foregår det i hovedsporet på de tilstødende Fremo-moduler.
Sporet ved Post 1 / remisen var et opstillingsspor til Hjælpevogn 104 og til midlertidig henstilling af rangermaskine, når den afventede næste tørn.

Forbilledet ville knapt nok kunne håndtere godstog af mere nutidig længde (epoke V) - det kan måske også komme til at knibe lidt i model.
På Fremo-modellen vil alt materiel være velkomment - dog må så lange tog nøjes med at befærde "risten" midt på stationsområdet - her er det korteste spor 3000 mm og det længste 4500 mm. Så kan lange godstog skilles ad og samles dér (ligesom de blev i virkeligheden).
På Rundremisen.dk kan ses en sporplan for Frederikshavn Gl. Station fra 1935 - Fremo-modellen er dog baseret på sporplanen fra 1948(/1960), hvor 17 meter drejeskiven foran remisen blev erstattet af en 20 meters ditto forskudt for midten af remisen (mod vest).
Sporplanen fra 1948/1960 viser stationen som den så ud helt frem til lukningen i 1979 - dvs. lige nøjagtigt i "min" tidsperiode fra 1960-1979. Men dermed ikke sagt, at der ikke skal køres med moderne tog også - al slags "fut" vil nemlig være velkomment - dog vil US-tog ikke kunne passere ind under udhængslamperne på perrontaget eller under halvtagene på Godsekspeditionen, på grund af det større fritrumsprofil.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hej Carsten

Problemet med normer, og love i almindelighed, er, at de kræver et politi og en sanktion for at blive overholdt. Med mindre det er en defacto standard! (eksempelvis Märklin).

Dit problem med Roco Line er bare et af flere (f.eks. RP25 hjulsæt) som du bliver påtvunget ved at underlægge dig FREMO-regimet ;-) Jeg kan også se, at CODE 100 spor nu er "forbudt", og hvad bliver det næste?

Med modelbane som hobby ville jeg aldrig underlægge mig den slags vilkårlige standarder. Du har så det problem, at den fysiske udstrækning af "anlæget", som er umuligt at opstille i privaten, tvinger dig til indmelding i en klub for at kunne køre med det.

Jeg ville ikke gå i gang med sådan et projekt - underlagt et hav af standarder - uden først at bygge et pilot-modul med passende udvalg at sporskifter m.v., medbringe det til et træf, og se hvad der sker.

Good luck

Tom

Ligefrem påtvunget bliver man nu ikke; Normerne er først og fremmest ment som anbefalinger og vejledninger, som er afprøvet gennem flere år. Tænk lige på at FREMO har eksisteret i over 30 år. Men derudover er der enkelte ting som er krav.

RP-25 er ikke standard i alle FREMO´s grupper. Herunder ikke i H0-Europa gruppen.

På alt materiel som Hobbytrade har lavet siden D-maskinen, er sporkranshøjden 0,8 mm.
Til sammenligning er RP-25 sporkranshøjde 6,4 mm.
Og lige præcis Hobbytrades hjul er godkendt til kørsel i FREMO på sporområder som ellers kræver RP-25 hjul, hvilket jo vil sige at der ikke skal skiftes hjul.

Men vil man "lege" med i FREMO, må man jo også følge de normer og regler der nu engang er. Dette gælder vel for alle foreninger.

Mvh

Hej Carsten

Længden på din station er jo som bekendt altid svær, at vurdere ud fra en tegning. Ser vi på FREMO H0 Europa, der køre med H0 nem hjul, men acceptere RP25 og Hobbytrade norm 0,8, så er der flere eksempler på at vogne godt kan køre, på mindre sporskifte radier. Derudover er det længste tog, normalt!! maksimalt 2500 mm. Så at dit udtræk kun er 1350 mm er helt i orden. Du har trods alt mulighed for at modtage helt op til 3000mm tog. Dette gælder for H0europa epoke III-IVa. I HoModerne køre vi gerne med toglængder op til 3500mm. Men det kræver at stationer er bygget til det!! For i H0Moderne, kan man sagtens køre med tog på 500mm. Da virkeligheden var sådan, på sidebanerne. Sågar også på visse hovedstrækninger!!

At der så er nogle der gerne vil hæve standarden (som de påstår), er noget andet. For de vil hellere køre H0fine. Hvilket de gerne må. Men de ikke bør påtvinge andre.

Kikker vi på Hjartbro, så har han brugt EW2 sporskiftere. Hvilket giver problemer
for dem der i virkeligheden køre H0fine, på H0 Europa anlæg. Specielt hvis de har kortet deres fastlåste koblinger for meget op, uden at udskifte pufferne med fjedre puffer.
Her en liste over stationer i FREMO Danmark:
http://www.fremo-net.eu/682.html?&no_cache=1&sword_list[]=stationer

Så endnu en gang held og lykke med projektet. Jeg ser stadig frem til, at se det på et FREMO træf. Men husk nu lige meget hvad man laver, så laver man forsøg først ;) Det letter arbejdet senere i forløbet :)

De bedste hilsner
Josax1978

P.s. Til dem der er bange for standarder, så er FREMO H0Europa nu meget åben....hvis man læser retningslinierne og lukker ørerne, for dem der taler om H0Fine ;)
For vi er trods alt 1500 medlemmer i EU land, og vi skal jo på en eller anden måde kunne sætte tingene sammen, for at kunne køre på samme anlæg ;)

P.p.s Dags dato har FREMO haft et H0 anlæg på 2500 kvm. hvilket kun kan lade sig gøre, ved at have fælles standarder. Anlægget blev bygget på på 1.5 dag eller 16 timer om i vil :) og taget ned på 4 timer. Der blev kørt efter køreplan i samlet 3 dage. Det er modeltog for selv den der kun har 1 modul. For med fællesskab kommer man rigtig langt :)

Hej Carsten

Længden på din station er jo som bekendt altid svær, at vurdere ud fra en tegning. Ser vi på FREMO H0 Europa, der køre med H0 nem hjul, men acceptere RP25 og Hobbytrade norm 0,8, så er der flere eksempler på at vogne godt kan køre, på mindre sporskifte radier. Derudover er det længste tog, normalt!! maksimalt 2500 mm. Så at dit udtræk kun er 1350 mm er helt i orden. Du har trods alt mulighed for at modtage helt op til 3000mm tog. Dette gælder for H0europa epoke III-IVa. I HoModerne køre vi gerne med toglængder op til 3500mm. Men det kræver at stationer er bygget til det!! For i H0Moderne, kan man sagtens køre med tog på 500mm. Da virkeligheden var sådan, på sidebanerne. Sågar også på visse hovedstrækninger!!

At der så er nogle der gerne vil hæve standarden (som de påstår), er noget andet. For de vil hellere køre H0fine. Hvilket de gerne må. Men de ikke bør påtvinge andre.

Kikker vi på Hjartbro, så har han brugt EW2 sporskiftere. Hvilket giver problemer
for dem der i virkeligheden køre H0fine, på H0 Europa anlæg. Specielt hvis de har kortet deres fastlåste koblinger for meget op, uden at udskifte pufferne med fjedre puffer.
Her en liste over stationer i FREMO Danmark:
http://www.fremo-net.eu/682.html?&no_cache=1&sword_list[]=stationer

Så endnu en gang held og lykke med projektet. Jeg ser stadig frem til, at se det på et FREMO træf. Men husk nu lige meget hvad man laver, så laver man forsøg først ;) Det letter arbejdet senere i forløbet :)

De bedste hilsner
Josax1978

P.s. Til dem der er bange for standarder, så er FREMO H0Europa nu meget åben....hvis man læser retningslinierne og lukker ørerne, for dem der taler om H0Fine ;)
For vi er trods alt 1500 medlemmer i EU land, og vi skal jo på en eller anden måde kunne sætte tingene sammen, for at kunne køre på samme anlæg ;)

P.p.s Dags dato har FREMO haft et H0 anlæg på 2500 kvm. hvilket kun kan lade sig gøre, ved at have fælles standarder. Anlægget blev bygget på på 1.5 dag eller 16 timer om i vil :) og taget ned på 4 timer. Der blev kørt efter køreplan i samlet 3 dage. Det er modeltog for selv den der kun har 1 modul. For med fællesskab kommer man rigtig langt :)

Tusind tak for input og info

Tja, jeg kommer aldrig til at "sabotere" KKK-kulisserne på mine dyrekøbte vogne med en klat hvid lim eller varmlim, og afkorte skakten, for at sætte A-koblinger på - og at udskifte NEM-hjulene på over 500 vogne til RP25-hjul kommer jeg heller aldrig til.
Tilsyneladende er der fløje med "strammere" og fløje med "slappere" indenfor Fremo - i hvert fald forekommer H0-Europa for mig som den mest "menneskelige" og rummelige Fremo-filosofi, så den vil jeg gerne "filosofere" med på :-)

Jow, Hjartbro stations EW2-sporskifter ser godtnok også ud til at være nogle "krummerikker" - vinklen på hjertestykket ser ud til reelt at være 15 grader på EW2 (?).
På Roco Line Medium "15 graders" sporskifter er vinklen på hjertestykket faktisk kun 10.8 grader - dog fremgår det af en oversigt, som jeg ikke har kunnet finde frem til igen, at Roco Line Medium sporskifter er "no go" - og det anbefales også at bygge sporskifterne selv.
Nu har jeg så gransket Roco Line Medium sporskifterne nærmere - der kunne måske slås to fluer med ét smæk ved at ombygge dem lidt, så det afvigende spor umiddelbart efter hjertestykket er lige i stedet for krumt (det krummer således 4.2 grader lige der).
Det ændrer dog ikke på radiussen (888 mm - effektiv radius 873.5 mm), så den vil måske fortsat være et problem for "fein-smækkernes" vogne med "saboterede" KKK-kulisser og afkortede NEM-skakter ?.
Hvad er radiussen egentlig på EW2-sporskifterne (til sammenligning) ?.

Som det ses på sporplanen er sporskifterne i det grønne hovedspor alle Roco Line Large sporskifter, mens de øvrige er Roco Line Medium sporskifter.
Totallængden af sporplanen er 10035 mm.

Jeg har i mellemtiden prøvet at lave en udgave af sporplanen, hvor alle sporskifter er Roco Line Large - ved at "klemme" stationsområdet lidt på midten, så kan totallængden holdes lige under 12000 mm, frem for de nævnte 15-20 meter.
Men så skal der anskaffes yderligere 35 stk. Roco Line Large sporskifter, og dertil 4 stk. DKW10 og 1 stk. EKW10 - en ekstra udgift på ialt ca. 8500 kr.
Som nævnt har jeg gennem mange år fået skrabet det antal sporskifter sammmen, der skal bruges - dog i form af Roco Line Medium sporskifter.
Så måske kunne ombygning af Roco Line Medium sporskifterne være værd at prøve...

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hej Carsten

Det er et meget stort projekt du har sat i søen med at bygge Frederikshavns gamle station i perioden 1960 – 1979.

Du skriver at du vil lave stationen så den kan benyttes i forbindelse med div. Fremo træf eller til anden udstilling. Jeg syntes projektet lyder spændende og kan se du tager imod de råd du har fået fra Fremo medlemmerne her på signalposten. Jeg vil derfor også give mit besyv med i forbindelse med de gode råd.

Jeg ved ikke om du tidlige har været til et Fremo-træf og set hvad og hvordan et sådan træf afholdes, både som deltagende, men også i høj grad for deltagende med modul eller station. Hvis du ikke tidligere har været til et træf vil du af deltagerne kunne få rigtig mange råd om hvordan moduler, stationer mv. skal laves, for slet ikke at snakke om de ting man ikke skal gøre. Det vil også give et indtryk af om dette er noget for dig at være med i Fremo. For det er langt fra alle der passer ind i Fremo modellen (Det er ikke sjovt at lege med nogle som man ikke deler interesse med = find de rigtige at bruge din hobby sammen med). Jeg kan ikke helt forstå dit valg af den gamle Frederikshavn, når du primært vil køre epoke IV og V? (Du har ca. 5 – 8 år hvor stationen passer i disse 2 epoker) Hvorfor vælger du ikke den nye som i meget højere stil dækker din primære periode?

Jeg vil starte med at kommentere på størrelsen af din station. Din station kan med fordel gøres noget mindre i længden. Ofte er det ikke en fordel at bygge sine stationer i 1:87 da udsende af stationen bliver meget forkvaklet. For at få en station som du vil blive glad for, vil jeg vurdere du skal skære længden ned til max 6 – 8 m. Ved en kortere station vil du kunne få en kørsel (rangering) på stationen som ikke går ud over ”legen”.

Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvordan du har opbygget din station i moduler. Men af egne erfaringer skal du holde en modulstørrelse på noget der ligner 1 x 0,5 – 0,7 m. Moduler større ind disse mål bliver meget svære at håndtere for slet ikke at snakke om transport af modulerne. Mit råd er at finde en generel modulstørrelse som du nemt kan transportere i lukkede kasser. (Jeg har selv bygget en station på to moduler af 2 x 0,6 m og kan ikke anbefale denne størrelse. Derfor bygger jeg om til mindre moduler som er til at håndtere). Dette giver lidt flere samlinger men dette problem er til at løse med div. stik.

Det er ligeledes vigtigt at gennemtænke stationen ned i de mindste detaljer inden man begynder på et sådan projekt. Hvad er formålet med stationen, hvad skal den importere/eksportere, hvordan styres stationen, skal stationen benyttes som endestation eller er stationen en mellem station på en strækning. Vil du kunne håndtere/styre stationen alene under en køreplan i Fremo regi.

Med hensyn til spor osv. er der mange muligheder, men også mange begrænsninger. Det er utroligt ærgerligt at bygge en station som i forbindelse med træf bliver valgt fra pga. længden/størrelsen, dårlige spor osv. for det er ikke sikkert at der kan blive plads til alle der melder sig til et træf. Og så er det da ærgerligt at blive valgt fra fordi stationen er alt for stor eller stationen bare ikke fungere og vognene falder af fordi man har sparet lidt håndøre på sine sporskifter. (Der er i DK ved at være en del Fremo-medlemmer som har lavet stationer og strækningsmoduler. Jeg vil mene at man ikke i dag kan afholde et træf hvor alle moduler og stationer med fra DK. Derfor bliver man nødt til at vælge ud af det udvalg der er af stationer og strækningsmoduler. Og i en sådan situation er det de mest velfungerende og gennemarbejde stationer og strækningsmoduler der bliver udvalgt)

Med hensyn til dit materiel så vil jeg sige/mene at du bliver nød til at ombygge dette til forholdsvis Fremo standart. Som Rubjerg skriver så er der en grund til at normerne er blevet sat som de er. Koblings kulisserne skal låses så disse ikke sakser når man rangere, hjul udskiftes så disse passer til sporet, vogne opvejes, koblinger udskiftes med Fleischmann 6511 osv. osv. osv. Hvis man vil kunne køre sammen med andre, bliver man nød til at forholde sig til de få men enkelte regler der er sat op for ”legen”.

Jeg kan ikke helt forstå dit valg af den gamle Frederikshavn, når du primært vil køre epoke IV og V?

Det er vel epoke III og IV vi taler om?!

--
Svend
[image]

Carsten skriver i bunden af sine indlæg følgende:

Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), alle epoker - dog primært IV og V.

Så der må være tale om epoke IV og V

Sølgaard

hej

http://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=2977

i dette nævner cbt perioden 1960 - 1979 som anlæg (epoke III og IV)

og den med materiel er nok hvad han samler på :-) ;-)
mvh
henning h087

men måske er det nok bedre at spørge cbt om det ;-)

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk

Hej Carsten

Hej Michael

For at holde min besvarelse på under de tilladte 5000 tegn, så deler jeg lige mit svar i flere dele.
Her kommer første del:

Det er et meget stort projekt du har sat i søen med at bygge Frederikshavns gamle station i perioden 1960 – 1979.

Ja, selvom der allerede er klippet en hæl og hugget en tå hist og her, så er det - indrømmet - nok en forholdsvis stor station.
Men hvad, Rom blev jo ikke drukket på én dag...

Som nævnt har jeg gennem mange år samlet det spormateriel sammen, der skal bruges - eller, i hvert fald omkring 95% af det.
Og det er jo lidt af en investering, men som er fordelt ud over nogle år - og p.t. har jeg desværre ikke 15.000-20.000 kr. i lommepenge at spendere på udskifting af dette til f.eks. Tillig Elite eller Peco code 83.

Du skriver at du vil lave stationen så den kan benyttes i forbindelse med div. Fremo træf eller til anden udstilling. Jeg syntes projektet lyder spændende og kan se du tager imod de råd du har fået fra Fremo medlemmerne her på signalposten. Jeg vil derfor også give mit besyv med i forbindelse med de gode råd.

Tusind tak - jeg sætter stor pris på alle input, ris/ros, vejledning, retledning, etc. :-)

Jeg ved ikke om du tidlige har været til et Fremo-træf og set hvad og hvordan et sådan træf afholdes, både som deltagende, men også i høj grad for deltagende med modul eller station. Hvis du ikke tidligere har været til et træf vil du af deltagerne kunne få rigtig mange råd om hvordan moduler, stationer mv. skal laves, for slet ikke at snakke om de ting man ikke skal gøre.

Jeg har stadig mit første Fremo-træf til gode - men jeg glæder mig meget til det.
Spørgsmålet er, hvornår det bliver muligt at komme og kiggelure lidt.
Jeg kaster mig i hvert fald ikke ud i noget byggeri, før jeg har været på "inspirationstur" på et træf.
Det lærer man - som tidligere nævnt - mere af end nærgranskning af normerne.

Det vil også give et indtryk af om dette er noget for dig at være med i Fremo. For det er langt fra alle der passer ind i Fremo modellen (Det er ikke sjovt at lege med nogle som man ikke deler interesse med = find de rigtige at bruge din hobby sammen med).

Jeg kan vist godt allerede sige, at jeg er "solgt" på forhånd, Michael :-)
Fremo-konceptet rummer meget af det, som jeg godt kan lide ved modeljernbanehobbyen.
Udover realistisk drift, så er de flotte sporforløb, anselige sporlængder, den enkle og velfungerende styring, de flotte detaljer, de flotte bygninger, trafikidéen, og et mere rimeligt forhold mellem mængden af landskab og mængden af spor, end der ses på rundbane-hjemmeanlæg, altsammen noget af det, der tiltaler mig rigtig meget ved Fremo-konceptet og modeljernbanehobbyen som sådan.

Det sociale element ved Fremo har jeg endnu til gode at opleve - men at dømmme ud fra de mange videoer på YouTube, som jeg har kunnet opstøve, så ser det ud til at deltagerne ved Fremo-træf har det vældig sjovt sammen. Og det vil jeg da supergerne være med til.
I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på dem, der kun kører "for at have det sjovt", og det med alle tænkeligt og utænkeligt materiel i en skønsom blanding.
Men de har jo ikke "patent" på at have det sjovt.
For mig er det kun endnu sjovere at oprangere togstammer, der ser ud som i virkeligheden, og se dem i autentiske miljøer, hvor der er kælet for detaljerne. Det er sgu fedt! :-) Og endnu federe er det at være sammen om det.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hej Carsten

Jeg har stadig mit første Fremo-træf til gode - men jeg glæder mig meget til det.

Hvis du ikke har været til et træf før, så kunne evt. starte med at indmelde dig ind i Fremo. Der efter vil jeg råde dig på det kraftigste, at tage til flere træf inden du begynder på bygningen af en station af Frederikshavns størrelse. Det vil klart være en fordel at starte med at bygge et par strækningsmoduler og derfra begive sig videre til en station. I forbindelse med træf kan du få uanede mængder af erfaringer fra bygning af moduler og stationer, dette gælder for både materialer og metoder.

Jeg kan vist godt allerede sige, at jeg er "solgt" på forhånd, Michael. Fremo-konceptet rummer meget af det, som jeg godt kan lide ved modeljernbanehobbyen. Udover realistisk drift, så er de flotte sporforløb, anselige sporlængder, den enkle og velfungerende styring, de flotte detaljer, de flotte bygninger, trafikidéen, og et mere rimeligt forhold mellem mængden af landskab og mængden af spor, end der ses på rundbane-hjemmeanlæg, altsammen noget af det, der tiltaler mig rigtig meget ved Fremo-konceptet og modeljernbanehobbyen som sådan.

Vi kan godt blive enige om at der er stor forskel mellem en rundbane og Fremo, men der er også meget i Fremo-regi som ikke lige fremgår af hjemmesider og youtube. I forbindelse med et Fremo-træf er der rigtig mange ting som skal planlægges inden man kan afholde et træf. Så det er ikke bare at komme med en station og så er man med i "legen".

Som du skriver så er der rigtig mange flotte stationer og strækningsmoduler. Derfor er der også store forventninger til de moduler der deltager i træffet, dette er blandt andet med henblik på driftsikkerhed og udsende. De mest driftsikre og flotteste moduler bliver selvfølgelig udvalgt som de første, hvor moduler med drift problemer bliver udeladt. I Fremo er udgangspunktet kvalitet frem for kvantitet.

Hej Carsten

Hej Michael

Her følger den anden del af min besvarelse:

Jeg vil starte med at kommentere på størrelsen af din station. Din station kan med fordel gøres noget mindre i længden. Ofte er det ikke en fordel at bygge sine stationer i 1:87 da udsende af stationen bliver meget forkvaklet. For at få en station som du vil blive glad for, vil jeg vurdere du skal skære længden ned til max 6 – 8 m. Ved en kortere station vil du kunne få en kørsel (rangering) på stationen som ikke går ud over ”legen”.

Hvad angår bygningerne er jeg ret kompromisløs - de skal være i skala 1:87.
Nu har vi gået og kigget på Heljan's (og andre fabrikanters) "forkvaklede" skala TT og N huse, solgt som såkaldt skala H0-bygninger, i så mange år, og efter mit foreløbige hjemmebyg, så er mit øje efterhånden "tunet" så meget ind på den rigtige skala, at alt andet ser forkert og klejnt ud.

På Frederikshavn Gl. Station ligger bygningerne som "perler på en snor", så tilbage stod kun muligheden for at prøve at "file" godt og grundigt på sporlængderne i begge ender, hvor der files kunne (og hvor der ikke ligger bygninger i forlængelse af hinanden), så længden kunne reduceres til en mere håndterlig størrelse.
Jeg finpudser p.t. mit 13. forslag/udgave i SCARM (og som jeg vil vise frem i denne tråd) - her har jeg udskiftet Roco Line Medium sporskifter til Roco Line Large på de mest "kriminelle" steder, dvs. hvor der var en dobbelt-transversal, og togvejssporene på Skagensbanen har nu også fået Roco Line Large-sporskifter.
I samme omgang er udtrækssporet nordud af stationen (langs med Skagensbanen) blev forlænget forbi overkørslen ved Vestergade, så det nu er ca. 1500 mm langt.
Ved at klippe hælen og hugge tåen lidt mere (avs!), så kunne totallængden "nøjes" med at vokse til 10244 mm, mod før 10 meter rent.

Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvordan du har opbygget din station i moduler. Men af egne erfaringer skal du holde en modulstørrelse på noget der ligner 1 x 0,5 – 0,7 m. Moduler større ind disse mål bliver meget svære at håndtere for slet ikke at snakke om transport af modulerne. Mit råd er at finde en generel modulstørrelse som du nemt kan transportere i lukkede kasser. (Jeg har selv bygget en station på to moduler af 2 x 0,6 m og kan ikke anbefale denne størrelse. Derfor bygger jeg om til mindre moduler som er til at håndtere). Dette giver lidt flere samlinger men dette problem er til at løse med div. stik.

I mit 12. forslag/udgave (som kan ses i det første indlæg), hvor der primært er brugt Roco Line Medium sporskifter, indgår der godt nok fire forskellige modulstørrelser, hvor der som minimum er to moduler af samme størrelse, så disse kan stables/skrues sammen for transport. Dertil kommer de to udtræksspormoduler, som er afskåret skråt, men som er spejlvendte i forhold til hinanden, og som derfor også vil kunne stables/skrues sammen for transport.
De skrå ("trekantede") moduler ved Kedelhuset hænger sammen med et hængsel, så de kan klappes sammen til et firkantet modul, som har samme størrelse som modulet, hvor drejeskiven er, sådan de to også kan stables/skrues sammen for transport.

Jeg havde først tænkt på at modulerne skulle opbevares i en transportkasse med hjul under á la Søren Bendtsen's moduler, men det må så eventuelt komme engang med tiden, hvis såfremt ifald.

Største modul(er) måler cirka 1490 x 805 mm (drejeskivemodulet og de skrå moduler ved Kedelhuset).

Det er ligeledes vigtigt at gennemtænke stationen ned i de mindste detaljer inden man begynder på et sådan projekt.

Uha-uha, jeg har tegnet på den længe, så jeg er som nævnt nu oppe på 13. udgave - men der kan nå at komme mange ændringer endnu, inden jeg fatter saven og noget krydsfiner (engang).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hvad angår bygningerne er jeg ret kompromisløs - de skal være i skala 1:87.

Bygninger SKAL være 1:87 der kan du ikke gå på kompromis. Jeg tænker på stationens samlede længde. Det gør ikke noget at lave et kompromis i forhold til virkeligheden.

På Frederikshavn Gl. Station ligger bygningerne som "perler på en snor", så tilbage stod kun muligheden for at prøve at "file" godt og grundigt på sporlængderne i begge ender, hvor der files kunne (og hvor der ikke ligger bygninger i forlængelse af hinanden), så længden kunne reduceres til en mere håndterlig størrelse.

Du kunne evt. se på H0 Aalborgs udgave af Frederikshavn. Her er der lavet en del kompromiser uden at visionen om Frederikshavn er forsvundet.

Jeg havde først tænkt på at modulerne skulle opbevares i en transportkasse med hjul under á la Søren Bendtsen's moduler, men det må så eventuelt komme engang med tiden, hvis såfremt ifald.

Når du en gang kommer til det første Fremo-træf vil du kunne aflure hvordan de forskellige deltagere har lavet deres stationer og transportere/opbevare disse stationer og moduler. Der er f.eks. en rigtig god grund til at Søren har lavet sin station og transportkasser på den måde som han har.

Hej Michael

Her følger så den tredie del af min besvarelse:

Hvad er formålet med stationen, hvad skal den importere/eksportere, hvordan styres stationen, skal stationen benyttes som endestation eller er stationen en mellem station på en strækning. Vil du kunne håndtere/styre stationen alene under en køreplan i Fremo regi.

Det er mange spørgsmål:
Formålet er at følge virkeligheden så godt som muligt - det giver samtidig også begrænset valgmulighed, hvad angår mange ting - som man så heller ikke behøver at overveje.
Men, jeg har prøvet at få alle de trafikmuligheder med, som også var på Frederikshavn Gl. Station, også selvom de ikke alle var til stede på samme tid.
Således er der:
- kvægfold
- læsserampe ved kvægfolden
- læsserampe ved det sydlige pakhus
- kartoffel-/urtekælder med eget sidespor
- på den. 13. udgave har jeg tilføjet de to sidespor til gartneriet mellem Vestergade og Asylgade
- DDPA/Esso-depot ved Asylgade
- Fiskepakhus i forlængelse af Godsekspeditionen
- i Godsekspeditionen forvaltes stykgods m.v.
- det sydlige pakhus er ligesom i slut-halvfjerserne udlejet til det lokale øldepot, som får (mange) forsendelser via jernbanen (også dengang var Frederikshavn kendt for sit livlige natteliv - den er jo havneby på godt og ondt)
- i Shell-huset fyldes gas på flasker - gassen modtages pr. jernbanevogn
- DSB modtager "interne" transporter til tankanlægget ved remisen, til kulgården ved Kedelhuset, sand til sandtårnet, m.v.

Jeg vil engang udvide med Havnestationen (i versionen fra sidst i 1970'erne), som også giver gode trafikmuligheder, idet der på havnen bl.a. var:
- slagteri
- kulimport
- bilimport (Volvo, Scania og Saab)
- eksport af landbrugsmaskiner
- afsendelse og modtagelse af maskingods til Alpha Diesel, der havde eget sidespor på havnebanen
- to foderstoffirmaer (JAF og DLG)
- værfter, der modtog stålplader via jernbanen
- isværk

...som dog ikke altsammen var til stede på samme tid i virkeligheden (men som vil være det i model), men som altsammen kan afføde nogle transportopgaver til jernbanen.

Med hensyn til spor osv. er der mange muligheder, men også mange begrænsninger. Det er utroligt ærgerligt at bygge en station som i forbindelse med træf bliver valgt fra pga. længden/størrelsen, dårlige spor osv. for det er ikke sikkert at der kan blive plads til alle der melder sig til et træf. Og så er det da ærgerligt at blive valgt fra fordi stationen er alt for stor eller stationen bare ikke fungere og vognene falder af fordi man har sparet lidt håndøre på sine sporskifter.

Som nævnt vil andre sporskifter koste cirka 8500 kr. Det er vel også en slags penge...

(Der er i DK ved at være en del Fremo-medlemmer som har lavet stationer og strækningsmoduler. Jeg vil mene at man ikke i dag kan afholde et træf hvor alle moduler og stationer med fra DK. Derfor bliver man nødt til at vælge ud af det udvalg der er af stationer og strækningsmoduler. Og i en sådan situation er det de mest velfungerende og gennemarbejde stationer og strækningsmoduler der bliver udvalgt)

Man kan eventuelt nøjes med at tage med til de træf, hvor ens modul(er) er udvalgt til at indgå.

Med hensyn til dit materiel så vil jeg sige/mene at du bliver nød til at ombygge dette til forholdsvis Fremo standart. Som Rubjerg skriver så er der en grund til at normerne er blevet sat som de er. Koblings kulisserne skal låses så disse ikke sakser når man rangere, hjul udskiftes så disse passer til sporet, vogne opvejes, koblinger udskiftes med Fleischmann 6511 osv. osv. osv. Hvis man vil kunne køre sammen med andre, bliver man nød til at forholde sig til de få men enkelte regler der er sat op for ”legen”.

Det er jeg helt med på.
Men indtil videre er det ikke "fein-smækkernes" normer, der gælder i H0 Europa.
Så her går NEM-hjul fint an, og ligeledes KKK og andre koblinger end Fleischmann 6511, sålænge det drejer sig om faste oprangeringer eller togsæt - som dog skal have 6511 i yderenderne, såfremt de skal kobles sammen med andet materiel.

Indtil videre har mine rangermaskiner (alle uden KKK) fået 6511-koblinger, men jeg saver og limer ikke i NEM-skakterne...
Men som regel er det heller ikke rullende materiel, der mangler ved Fremo-træf, så vidt jeg ved, og jeg kan vel nøjes med evt. at medbringe togsæt og/eller faste togstammer som f.eks. Kattegat-ekspressen, der jo netop kørte til/fra Frederikshavn Gl. Station.

Et af de tidligere anførte råd var, at starte med et at bygge et forsøgsmodul.
Jeg har også allerede et i tankerne - et lige modul med en meget berømt bro på - som jeg kan øve mig på, inden jeg kaster mig over stationsprojektet.
Og der mangler jo altid bro-moduler ved Fremo-træf, så vidt jeg ved... ;-)

Og forresten, Michael - hvordan går det med dit eget flotte og meget spændende AHJ-projekt ?. Jeg glæder mig til at høre om nyt i sagen :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Formålet er at følge virkeligheden så godt som muligt

Dår du bygger en station til Fremo skal du først og fremmest tænke på driften af stationen. Jeg vil råde dig til at gennemtænke stationen igen og vurdere hvilke rangere bevægelser der skal laves. Du kunne lave stationen således at maskindepot mf. bygges på stationen efterfølgende.

Som nævnt vil andre sporskifter koste cirka 8500 kr. Det er vel også en slags penge...

Hvis du begynder at lave økonomi på f.eks. skiftere, så lav lige et samlet budget for hvad stationen koster!!! Dette er meget dyrt.

Når man begynder at flytte rund på stationen til forskellige træf kræver dette at ALT er lavet med gode og solide materialer som kan holde til den hårde transport. Jeg har f.eks. selv haft lidt problemer med stik, ledninger og andet der ikke kan holde til 500 km. i en trailer.

Men indtil videre er det ikke "fein-smækkernes" normer, der gælder i H0 Europa. Så her går NEM-hjul fint an, og ligeledes KKK og andre koblinger end Fleischmann 6511, sålænge det drejer sig om faste oprangeringer eller togsæt - som dog skal have 6511 i yderenderne, såfremt de skal kobles sammen med andet materiel.

H0-fine er en fraktion hvor ”alt” håndbygges og der køres efter standarter som kun meget få i DK vil kunne følge.

Med hensyn til koblinger så er 6511 det der skal køres med, alt andet er bare ikke i orden. Standart A koblinger er langt fra den standart som 6511 har.

Ofte blev togstammer også neddelt i f.eks. Frederikshavn for i løbet af dagen at blive benyttet i anden landsdelstrafik.

Med hensyn til materiel så vil det med en station som Frederikshavn nærmest være nødvendigt at medbringe godsvogne, for at kunne være sikker på at kunne modtage de laster som du tidlige har nævnt ankom til Frederikshavn. Du kan som udgangspunkt ikke forvente at andre sender en masse godt til eller fra din station.

Og der mangler jo altid bro-moduler ved Fremo-træf, så vidt jeg ved...

Vi mangler lige moduler hvor der ikke sker noget som helst. Gerne moduler med marker på begge sider. Der er alt for mange der lige skal lave en overføring, å, Bro, trinbræt osv.

Med hensyn til mit eget projekt med AHJ er dette nærmest droppet. Jeg har i stedet valt at ombygge min station så denne går fra et projekt med henblik på indbygning i et større anlæg til at være 100% Fremo-moduler (Dog stadig med AHJ som forbillede). Så fremtiden for Vaarst er 3 moduler af ca. 1 m. Sporet lægges i kode 55 for at eftergive at stationen ligger på en privatbane. Ledningsføring, betjening osv. forbedres væsentligt så stationen kan overgå til lokalbetjening af lokomotivføre. Herudover er jeg i gang med nogle strækningsmoduler til privatbanen og går med andre større tanker om hvordan denne kan drives i forbindelse med fremtidige træf.

H0-fine er en fraktion hvor ”alt” håndbygges og der køres efter standarter som kun meget få i DK vil kunne følge.<

Smuk tanke, men langt fra virkeligheden. Nu har jeg deltaget i 2 H0Fine træf i Tyskland, i byen hvor H0Fine blev startet. Nej den eneste forskel er at skinnerne er mindre...kode 72-55 og at nogle ligesom i H0 Europa bygger deres egne skinner med sveller i træ og løst købte skinnestrenge og sporskiftere. Men dem finder man nogle af i samtlige fraktioner.

Her om H0Fine
http://www.fremo-net.eu/114.html?&L=8&no_cache=1&sword_list[]=h0fine
HoFine kører med RP25 hjul og acceptere kun fine scale hjul og vogne med NEM hjul fjernes fra anlægget, da de køre på svellerne.

Her om H0 Europa
http://www.fremo-net.eu/117.html?&L=8

H0 Europa kører med NEM hjul og acceptere at nogle gerne vil køre med RP25 hjul.

Her Norm hæftet for FREMO og de forskellige fraktioner
http://www.fremo-net.eu/h0_normentwurf.html?&L=8

Her Norm hæftet for FREMO og de forskellige fraktioner
http://www.fremo-net.eu/h0_normentwurf.html?&L=8

Hej Jørgen

Via "Lokomotivet" nummer 75, side 17, fandt jeg også frem til anden Fremo-"inspiration".
Heri henvises der nemlig til MIBA Spezial #52, hvor der kan læses om modulanlæg, herunder også moduler opbygget efter Fremo-normerne.
Man kan finde MIBA Spezial #52 online - og den kan også downloades som gratis .pdf-fil.
Her kan man bl.a. finde inspiration til enkel og robust sporskiftemekanik, gode råd om ballastering, og meget andet.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Med hensyn til dit materiel så vil jeg sige/mene at du bliver nød til at ombygge dette til forholdsvis Fremo standart. Som Rubjerg skriver så er der en grund til at normerne er blevet sat som de er. Koblings kulisserne skal låses så disse ikke sakser når man rangere, hjul udskiftes så disse passer til sporet, vogne opvejes, koblinger udskiftes med Fleischmann 6511 osv. osv. osv. Hvis man vil kunne køre sammen med andre, bliver man nød til at forholde sig til de få men enkelte regler der er sat op for ”legen”.

Det er altså kun H0 Fine der kræver at du låser dine vognes KKK kinematik og hvis du har nogle vogne der ikke vælter, behøver du ikke ekstra vægt. Lima og Klein samt Tog og teknos vogne kræver ekstra vægt. Her vil det være en ide at gå til dit bil- eller dækværksted og købe 5 grams vægte til afbalancering af hjul. De ser pæne ud og er udstyret med tape og koster kun et par kroner stykket.

Jf. Fremos standart er følgen "regler" fastsat

Grænsen for nøjagtighed ligger ved Code 83 skinner og D-hjul med en max. sporkranshøjde på 1,2mm. Det anbefales dog ikke at bruge denne sporkranshøjde, idet mange moduler opbygges udelukkende for brug med RP-25 hjul. RP-25 hjulsporkranshøjde: 0,64mm.

Sporenes trend går også her mod den finere norm, det vil sige Code 100 spor er accepteret som tidlig byg, men må dog ikke bruges i nybyg. Det tilladte maximum for D skal dog ikke udnyttes: RP-25 hjul anbefales kraftigt; ved hjertestykker og rillemål ønskes brugt de mindst tilladte NEM værdier.

Som Carsten skriver

Udover realistisk drift, så er de flotte sporforløb, anselige sporlængder, den enkle og velfungerende styring, de flotte detaljer, de flotte bygninger, trafikidéen, og et mere rimeligt forhold mellem mængden af landskab og mængden af spor, end der ses på rundbane-hjemmeanlæg, alt sammen noget af det, der tiltaler mig rigtig meget ved Fremo-konceptet og modeljernbanehobbyen som sådan.

Når man har bevæget sig ned af den vej bliver man nødt til at gøre noget ved sit materiel. Patinering, skifte pizzaskære hjul til RP25 osv. osv. Vi skulle gerne hæve overlæggeren og ikke nøjes med at tage vognen ud af kassen uden at forbedre denne inden den sættes i drift. Hvis man ikke som udgangspunkt forsøger at gøre noget ekstra ved sine moduler, vogne, lokomotiver og andet syntes jeg man skal blive på gulvet eller hjemme i kælderen!

Jf. Fremos standart er følgen "regler" fastsat

Grænsen for nøjagtighed ligger ved Code 83 skinner og D-hjul med en max. sporkranshøjde på 1,2mm. Det anbefales dog ikke at bruge denne sporkranshøjde, idet mange moduler opbygges udelukkende for brug med RP-25 hjul. RP-25 hjulsporkranshøjde: 0,64mm.

Sporenes trend går også her mod den finere norm, det vil sige Code 100 spor er accepteret som tidlig byg, men må dog ikke bruges i nybyg. Det tilladte maximum for D skal dog ikke udnyttes: RP-25 hjul anbefales kraftigt; ved hjertestykker og rillemål ønskes brugt de mindst tilladte NEM værdier.

Som Carsten skriver

Udover realistisk drift, så er de flotte sporforløb, anselige sporlængder, den enkle og velfungerende styring, de flotte detaljer, de flotte bygninger, trafikidéen, og et mere rimeligt forhold mellem mængden af landskab og mængden af spor, end der ses på rundbane-hjemmeanlæg, alt sammen noget af det, der tiltaler mig rigtig meget ved Fremo-konceptet og modeljernbanehobbyen som sådan.

Når man har bevæget sig ned af den vej bliver man nødt til at gøre noget ved sit materiel. Patinering, skifte pizzaskære hjul til RP25 osv. osv. Vi skulle gerne hæve overlæggeren og ikke nøjes med at tage vognen ud af kassen uden at forbedre denne inden den sættes i drift. Hvis man ikke som udgangspunkt forsøger at gøre noget ekstra ved sine moduler, vogne, lokomotiver og andet syntes jeg man skal blive på gulvet eller hjemme i kælderen!

Det er da OK at lufte sine holdninger, men fakta er nu engang, at "fein-smækkerne" udgør en minoritet, som prøver at presse sine noget begrænsende normer ned over majoriteten (H0-Europa).
Indtil videre er H0-Europa størst indenfor Fremo her i Europa, og her er NEM fuldt ud gangbar - og det på trods af "bandbullerne" på Signalposten, Sporskiftet og andre steder (ofte er mindretal de mest højrøstede) om, at man skal abonnere på "hele pakken".
Nok er jeg en Fremo-"newbie" - men den køber jeg altså ikke. Og som bekendt, så er det sådan, at på trods af "strammernes" syn på tingene, så følges end ikke H0-Europa normerne altid ude i "det virkelige liv" - men tingene fungerer jo endda.

Jeg abonnerer skam gerne på "hele pakken" - men kun hvad angår den mere "rummelige" H0-Europa filosofi.
Modeltog kan fuldt ud dyrkes seriøst og virkelighedstro med udgangspunkt i NEM-normerne - og det har ikke noget at gøre med, om man modelmæssigt vil gøre noget ud af sine moduler eller ej, så lad os lige holde tingene adskilt.

Hvad angår mine foreløbige byggerier, så "luftede" jeg nogle af de første af dem i denne tråd på Sporskiftet - det var inden Signalposten blev søsat - fremover viser jeg byggerierne frem i denne tråd på Signalposten.
Det skal dertil nævnes, at der i mellemtiden er kommet nye modeller til - de mangler "kun" at blive malet.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Indtil videre er H0-Europa størst indenfor Fremo her i Europa, og her er NEM fuldt ud gangbar - og det på trods af "bandbullerne" på Signalposten, Sporskiftet og andre steder (ofte er mindretal de mest højrøstede) om, at man skal abonnere på "hele pakken".

Nånå, jeg har ellers oplevet det modsat: Jo større flanger, jo højere røst.

På Roco Line Medium "15 graders" sporskifter er vinklen på hjertestykket faktisk kun 10.8 grader - dog fremgår det af en oversigt, som jeg ikke har kunnet finde frem til igen, at Roco Line Medium sporskifter er "no go" - og det anbefales også at bygge sporskifterne selv.

Nu har jeg så i mellemtiden fundet frem til listen - der er et link til den på denne side.

I samme omgang har jeg også gransket "kravet" om at låse KKK og afkorte NEM-skakterne på sit materiel - det gælder som nævnt før muligvis nok for H0 Fine, men under H0 Europa står der om materiellet, at:

"Fastlåsning af koblinger gøres for at styrke vognen ved rangering. Da FREMO driften er lagt på megen rangering, kan det være en fordel ved korte vogne at fastlåse koblingerne, for at undgå afsporinger.

Dette anbefales dog kun ved kortere 2 akslede vogne (type Q vogne og lign.).
Ved Ks, CU vogne og vogne med lignende vognlængder, anbefales det ikke."

For H0 Europa gælder om hjul, at:

"Bemærkning: det er ikke et krav i H0-Europa gruppen at materiel har RP-25 hjul."

Og for Fremodern gælder det samme som for H0 Europa, nemlig at:

"Materiellet skal være udstyret med brugelig bøjlekobling.

Hjultyper er NEM og kan være RP-25."

...og ligeledes om Fremodern står der, at:

"Alt materiel skal være forsynet med fungerende bøjlekoblinger. Faste stammer kan udstyres med fungerende kortkoblinger vognene imellem."

Der advares under H0 Europa om at afkorte NEM-skakterne for meget, såfremt at der ikke anvendes fjederpuffer:

"For en pænere optisk kobling, kan koblingskulissen afkortes. Dog skal man her være meget påpasselig. Afkortes denne kulisse for meget risikeres afsporing i S-kurver (typisk 2 sporskifter der danner en transversal mellem 2 spor). Ved afsporingen griber pufferne ind i hinanden og skaber afsporingen.

Der bør være mindst 1,0 mm fra puffens yderkant til koblingens forkant."

Men det er jo velkendt stof for den aktive Fremo-fan ;-)

Om kortkoblingerr hedder det ifølge dette om Roco's kortkobling, at mange anvender sådanne koblinger i faste persontogsstammer, mens andre anvender Fleischmann's aldeles glimrende Profi-kobling (også jvf. dette).

Til gengæld skal alt hvad er skal kunne koble med alt andet (aht. rangering og op- og nedformering af togstammer) være udstyret med den aldeles glimrende Fleischmann 6511-kobling.
Det er mine lokomotiver, kommende Fremo-kompatible vogne og yderenderne af de faste togstammer således også.

Og så fik vi vist lige dét koblet sammen... :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Kikker vi på Hjartbro, så har han brugt EW2 sporskiftere. Hvilket giver problemer
for dem der i virkeligheden køre H0fine, på H0 Europa anlæg. Specielt hvis de har kortet deres fastlåste koblinger for meget op, uden at udskifte pufferne med fjedre puffer.
Her en liste over stationer i FREMO Danmark:
http://www.fremo-net.eu/682.html?&no_cache=1&sword_list[]=stationer
ovenfor

Hej Josax1978

Hmmm, mystisk - "sjovt" nok nævnte du Hjartbro Station den 5. juni (ovenfor), og - vips - den 6. juni var den fjernet fra stationslisten på Fremo's hjemmeside.
Måske var det fordi der nødigt skulle dannes præcedens ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Jep ejeren blev sur over at jeg roste hans station. Da han desværre forstod det som en fornærmelse, at jeg nævnte de fordele og ulemper, der er ved hans station.

Ved hjælp af sporplanlægnings programmet SCARM, er jeg nået frem til disse ca. tal for radier, ved følgende fabrikanter og varenumre:

Sporskifte grader og radier:

RocoLine H0 code 83 spor
WL15/WR15 15 grader 872,4mm
WL10/WR10 10 grader 1970,9mm

Tillig H0 Elite code 83 spor
EW1 15 grader 861mm
EW2 15 grader 640,7mm
EW3 12 grader 1333,2mm
EW5 9,4 grader 2183,6mm
EW6 6,34 grader 3436mm

PECO H0 code 83 spor
SL-8351/8352 11,5 grader 1020,3mm
SL-E8351/E8352 11,5 grader 1024,6mm
SL8361/8362 9,5 grader 1359,1mm
SL-E8361/E8362 9,5 grader 1364,3mm
SL-8381/8382 7,15 grader 2541,9mm
SL-E8381/8382 7,15 grader 2540,2mm

ATLAS H0 code 83 spor
561/562 12,5 grader 1708,4mm
505/506 9,5 grader 1708,4mm (skæv vinkel)
563/564 9,5 grader 2430,8mm
565/566 7,15 grader 2424,4mm

TRIX H0 C spor
62611/62612 24,3 grader 422,8mm
62711/62712 12,1 grader 1094,6mm

I FREMO er mindst tilladte Kurve radius 1.000mm Men der foretrækkes radier på 2.000mm Dog er der sjældent plads til radier på 2.000mm og derover ved træf i forsamlingshuse og andre mindre træf. Så her foretrækkes radier på 1.000-1.500mm. Trods standerne foreskriver 2.000mm i radius.

Den 13. omarbejdede version af sporplanen (som blev omtalt i her) nåede i mellemtiden at blive til version 15.
Jeg har i mellemtiden også opdateret min version af SCARM - dette gav mulighed for at sætte tekst på, blandt andet sporskiftenumre (som i videst muligt omfang følger forbilledet), sådan at det nu er lidt lettere at se hvad der er hvad på sporplanen.

På denne version 15 er der foretaget en række ændringer, sammenlignet med den tidligere viste version 12:
- stationsområdet er blevet "filet" lidt på (dvs. afkortet) i begge ender
- totallængden er således nu 9700 mm inkl. overgangsstykket i nordenden
- et af opstillingssporene i "risten" midt på stationsområdet (sporet mellem sporskifte 7 og 22 jvf. den originale DSB-sporplan) er udeladt
- de fleste steder er afstanden mellem parallelle spor reduceret fra Roco-standarden på 62.4 mm til nu ca. 51.7 mm
- samtidig er de fleste Roco Line Medium sporskifter "ombygget" til 12 grader (husk, hjertestykkets vinkel er jo kun 10.8 grader). Af samme årsag er der en del steder på sporplanen, hvor sporene ikke hænger sammen; det er dér, hvor der skal files og saves i sporene
- på de mest kritiske steder er Roco Line Medium sporskifter erstattet af Roco Line Large sporskifter
- det vil blandt andet sige, at alle DKW15 og EKW15 nu er erstattet af tilsvarende DKW10 og EKW10 sporskifter
- i nordenden af stationen er der tilføjet de to sidespor til gartneriet i Danmarksgade (de er med på 1935-sporplanen), hvilket giver endnu en trafikmulighed
- udtrækssporet i nordenden er nu ført forbi Vestergade (som på forbilledet - her gik det dog næsten helt ud til Nørregade) og det er derfor nu 1617 mm langt mod før 1350 mm
- det førhen udeladte opstillingsspor ved læssevejen er der nu blevet fundet plads til
- henstillingssporet ved Post 1 er forlænget ca. 200 mm (her henstår Hjælpevogn 104 samt rangermaskiner, mens de afventer næste tørn)

Ved blandt andet at "file" lidt hist og her, og forskyde transversalerne ved Det Sydlige Pakhus lidt frem og tilbage - så de dog stadig ligger så nogenlunde som på forbilledet - så kunne hele stationen lirkes på plads på 12 stk. moduler á 690 x 1092.5 mm (dvs. 3 x 4.75 Roco Line G1, som er 230 mm).
Dertil kommer det ekstra stykke, hvor Brevdueforeningens tyskerbarak ligger - det er 690 x 230 mm - samt det "bette" hjørne, som tankanlægget ligger på og som er 230 x 230 mm - og endelig overgangsstykket til Fremo H0-2E99 i nordenden og som måler 690 x 546 mm.

Ifølge normerne anbefales det, at man ikke skal række så langt ind over anlægget, for f.eks. at afkoble - noget der ligner max. 700 mm.
Jeg med så med skam erkende, at det bredeste sted - henover "risten" for afkobling af vogne langs med godsekspeditionen - er der hele 788 mm.
Der må sættes en forlænger på den håndholdte afkoblerdims - mon så ikke at det går ?.

Sportavlen er integreret i modulet, som posthuset (og det halve af hovedbygningen) ligger på - den behøves ikke at være voldsomt stor, da den er yderst simpel.
På Frederikshavn Gl. Station blev der kun stillet togveje fra Post 1 og Post 2, mens alle øvrige sporskifter blev omlagt manuelt af rangisten, dvs. sporskifter ved sidespor, rangerområder og opstillingsspor.
Det samme gælder også på modellen, så derfor skal sportavlen kun omfatte de sporskifter, hvormed der stilles togveje, samt afløbssporskifter.

[image]

Større udgave kan ses her

I mellemtiden er det også gået fremad med husbyggeriet - således er Fiskepakhuset godt på vej - og det bliver bygget i mit favoritmateriale til modelbyggeri, nemlig plastic. Jeg lægger billeder ud, når bygningen har fået "hat" på.

Endnu en gang tusind tak for alle input, både ris og ros - den nuværende version er således inspireret af de hidtidige input.
Der kan nå at ske mange ændringer endnu - men mon ikke at den nuværende version 15 kan få lov til at leve et stykke tid - indtil nye forbedrende idéer melder sig.

Gode idéer, kritik samt erfaringer udi Fremo-verdenen modtages som altid gerne.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Som det fremgår af sporplanen, så er der afsat plads til en indbygget sportavle i modulet ved Posthuset og Hovedbygningen.
Jeg havde tænkt på, at denne skulle være af tillempet 1972-model for nemheds skyld, og for at sikre en så intuitiv betjening som muligt for andre end mig selv - men nu rumsterer tanken alligevel om, at den ligesom modellen af stationen måske kunne følge forbilledet sådan så nogenlunde.

På Georg Schmidt's fine billede ses Siemens-anlægget og stationsblokken i Post 1 tydeligt (og på Holger B. D. Sørensen's billede af Post 2 anes apparaturet dér også).
For uindviede ser denne type apparater dog ikke just intuitive ud (eller med et moderne udtryk: brugervenlige), men sammen med en forklarende sporplan kunne det måske gå an alligevel (?).

Spørgsmålet er jo så, at såfremt at dette skulle omsættes til et omtrent tilsvarende "klaviatur" i skala 1:87, kan der så anbefales gængse elektronik-komponenter á la Roco gode gamle omskifter ?.

[image]

Jeg mener at have hørt engang, at nogle Fremo-fans ude i den store vide verden har lavet sikringsanlæg á la forbilledet frem for en egentlig pult, dvs. med håndtag med "hiv og sving".
Er der nogen, der eventuelt har billeder af, hvordan de har grebet det an ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hi Carsten
Proev at se her 'www.gaugemaster_details.asp?code=DCDCP-CBS' . Disse 'signal levers' er fremstillet af DCC Concepts her i Western Australia. Jeg har selv set dem og de er laekre. De virker baade som trykknap og kontact.
mvh
Niels (down under)

.....og de fås her: http://www.ehattons.com/stocklist/1000511/1000594/1000794/0/DCC_Concepts_Any_or_multipl...

Jørgen

--
Venlig Hilsen

Jørgen

.....og de fås her: http://www.ehattons.com/stocklist/1000511/1000594/1000794/0/DCC_Concepts_Any_or_multipl...

Jørgen

Hej Jørgen
¨
Tusind tak for linket til de flotte omskiftere fra DCC Concepts.
De er som nævnt her nu med i mine overvejelser.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hi Carsten
Proev at se her 'www.gaugemaster_details.asp?code=DCDCP-CBS' . Disse 'signal levers' er fremstillet af DCC Concepts her i Western Australia. Jeg har selv set dem og de er laekre. De virker baade som trykknap og kontact.
mvh
Niels (down under)

Hej Niels

Tusind tak for linket fra "down under".
Jeg kunne dog ikke få linket til at virke, men fandt dog via Google vej frem til omskifterne fra DCC Concepts.
Enkeltvis til $ 19.95
6 stk. til $ 114.95
12 stk. til $ 214.95 (p.t. udsolgt).
(Jeg går ud fra, at der er tale om US$ og ikke AU$ ?).

De er rigtig flotte, og med de ialt ca. 16 stk. der skal bruges, så lyder det bestemt ikke urealistisk.

Som sporskiftedrev vil jeg som nævnt her anvende Conrad's prisbillige servoer - men overvejer dog stadig hvordan og hvorledes de kan/skal styres, heriblandt om noget færdigkøbt Uhlenbrock vil kunne bruges og om det kan kombineres med "gammeldaws" omskiftere som f.eks. de flotte omskiftere fra DCC Concepts eller evt. de mere simple "old school" Roco omskiftere fra 1980'erne.

Endnu engang tusind tak for henvisningen, Niels.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Haakon fra Fmjk fremstiller en DCC dekoder til 4 stk. servo-motorer, du læse om den på hans hjemme side litra.dk

Hornebanen

Haakon fra Fmjk fremstiller en DCC dekoder til 4 stk. servo-motorer, du læse om den på hans hjemme side litra.dk

Hornebanen

Tusind tak for henvisningen.

Jeg kender den gode Haakon som en meget flink, hjælpsom og meget dygtig elektronik-troldmand - desværre er jeg ikke selv så velbevandret udi elektronikkens mysterier, og jeg ville være ked af at belemre den travle Haakon med mit Fremo-projekt, så selvbyg må jo nok begrænses til et minimum.

Til gengæld bliver selve "centralapparaterne" en gang selvbyg - sådan noget med træ er lidt lettere at finde ud af for mig - og jeg vil som nævnt her satse på en løsning med de alt-for-lækre skiftehåndtag fra DCC Concepts og med nogle billige servomotorer fra Conrad.

Sporskiftehåndtagene bliver indbygget i nogle Siemens & Halske lignende apparater i en "hylde" til påmontering på anlægget, sån't nogenlunde efter denne model:

[image]

Den lille hylde til højre for "centralapparat-hylden" kan bruges som "låg" henover sporskiftehåndtagene, for at beskytte dem under transporten.

På "centralapparat-hylden" ses centralapparatet for Post 1 til venstre og centralapparatet for Post 2 (Kommandoposten) ses til højre.
I mellem disse ses kassen for knapperne til signalgivning (for dagslyssignalerne i den nordlige ende), sådan som det så ud i Kommandoposten (Post 2) på Frederikshavn Gl. Station.
Armsignalerne for Havnebanen og Sæbybanen stilles fra et af centralapparaterne (muligvis Post 1 ?).
Jeg ved godt, at der for Skagensbanen var en svingbuk for sporskfter og signaler i Post 2, men på modellen stilles Skagensbanens sporskifter fra Siemens & Halske apparatet i Post 2 for nemheds skyld - betjeningen det bliver jo sikkert allerede i forvejen kompliceret nok.

Se iøvrigt Ole Edvard Mortensen's meget inspirerende bog "Signalhuse" fra 2011. Her er der udover gode beskrivelser også en masse dejlgie billeder, bl.a. fra Frederikshavn Gl. Station.

Nedenfor de to "centralapparater" skal der ligge en lamineret sporplan med pile, der forbinder sporskifterne på sporplanen med de håndtag, der skal hives i, for at omstille dem.
Dette er ment som en hjælp for de stationsbestyrere, der måtte skulle bestyre stationen ved Fremo-træf (og som ikke nødvendigvis bliver mig - jeg vil hellere køre!).
For at gøre betjeningen endnu mere intuitiv, på trods af at det noget komplicerede forbillede følges sån't så nogenlunde, så skal sporskiftetungerne bevæge sig væk fra en selv, når man drejer håndtagene opad (og dermed væk fra en selv) - og omvendt bevæge sig ind mod en selv, når man drejer håndtagene nedad (og dermed ind mod en selv).
Den afhængighed, som der var mellen de to centralapparater skal jeg lige gruble over.
En del af løsningen er, at de afhængige transversaler betjenes simultant med samme skiftehåndtag.
Ude på anlægget laves dette mekanisk, f.eks. ved englændersporskifterne, afløbssporskifterne og transversalerne ved Godsekspeditionen, sådan at der kan bruges så få servomotorer som muligt.
Aflåsningen af de centralsikrede sporskifter for Spor 1 og hhv. Skagensbanens indgangssporskifte i nord og Havnebanen i syd skal jeg lige gruble over.
Og ligeledes skal der heller ikke kunne stilles signal for tog uden aflåsning og retstilling af sporskifter er foretaget.
Det bliver nok ikke muligt at foretage aflåsning i skala 1:87 ved hjælp en mekanisk løsning, for den mulighed er vist ikke indbygget i de alt-for-lækre skiftehåndtag fra DCC Concepts (?).

Den største udfordring for en ikke-elektronikkyndig som mig bliver nok "mellemleddet" mellem skiftehåndtagene i "centralapparaterne" og servomotorerne ude på anlægget.
Jeg lurer lidt på den forholdsvis prisbillige Octopus III - det ligner noget, som jeg med mit begrænsede elektronik-kendskab muligvis ville kunne håndtere uden af det gnistrer alt for meget og at noget bliver futtet noget af på grund af kortslutning.

Spørgsmålet er vel egentlig også, om det er nødvendigt med en digital løsning, eftersom at sporskifterne styres via eget ledningsnetværk, frem for via sporet - den slags er jo fy-fy indenfor Fremo-verdenen, og det passer også ind i min egen filosofi, nemlig: Keep it simple!

Endnu en gang tak for linket.
Jeg må have mig en snak med Haakon snart - nu er han jo desuden også kommet over på "2-skinne holdet" efter mange år på "slæbesko holdet", så han skal da lige bydes hjertelig velkommen på holdet :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

"Med hiv og sving" er det vel sådan noget her, du efterspørger:
http://www.humpyard.com/

Vh
M:o)rten

"Med hiv og sving" er det vel sådan noget her, du efterspørger:
http://www.humpyard.com/

Vh
M:o)rten

Hej Morten

Tusind tak for linket.
De er rigtig flotte og ser dejligt solide ud.

Jeg ville skam også helst have foretrukket en rent mekanisk løsning á la Hump Yard, men det er desværre nok ikke muligt, eftersom stationen skal kunne skilles ad i moduler.
En elektrisk (ikke-digital) løsning med brug af skiftehåndtag fra DCC Concepts vil derfor nok være det som kan lade sig gøre, når stationen skal kunne adskilles og transporteres.
Denne løsning vil der heldigvis stadig være lidt "hiv og sving" over, hvilket så'nt nogenlunde matcher en af de mest gammeldags stationer af alle DSB's stationer på det daværende tidspunkt :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hej Carsten,

Nå ja, det forstår sig, men så er ideen da givet videre til andre, som måske kan bruge den. Jeg vil tro, at trækbukkene kan montere lidt mere stilfuldt, end eksemplerne på hjemmesiden viser, og det er under alle omstændigheder nok også et koncept, der bedst egner sig til brug på en mindre station eller på "privatbanestrækningen". Det vil blive en grumme stor "signalpost" for Frederikshavn stations vedkommende. :-)

Med venlig hilsen
M:o)rten

Jeg mener at have hørt engang, at nogle Fremo-fans ude i den store vide verden har lavet sikringsanlæg á la forbilledet frem for en egentlig pult, dvs. med håndtag med "hiv og sving".
Er der nogen, der eventuelt har billeder af, hvordan de har grebet det an ?.

Der findes et australsk firma som laver byggesæt til mekaniske sikringsanlæg (med elektrisk manøvrering af objekterne):
http://modratec.com/
De har endda et program som kan generere aflåsningerne. Det er dog sikringsanlæg i engelsk stil (direkte afhængighed mellem signaler og sporskifter), men det skulle efter sigende være lykkedes at implementere "kontinental" aflåsning (dvs. togvejslåsning) med dem.

Mvh
Carsten Lundsten

Jeg mener at have hørt engang, at nogle Fremo-fans ude i den store vide verden har lavet sikringsanlæg á la forbilledet frem for en egentlig pult, dvs. med håndtag med "hiv og sving".
Er der nogen, der eventuelt har billeder af, hvordan de har grebet det an ?.

Der findes et australsk firma som laver byggesæt til mekaniske sikringsanlæg (med elektrisk manøvrering af objekterne):
http://modratec.com/
De har endda et program som kan generere aflåsningerne. Det er dog sikringsanlæg i engelsk stil (direkte afhængighed mellem signaler og sporskifter), men det skulle efter sigende være lykkedes at implementere "kontinental" aflåsning (dvs. togvejslåsning) med dem.

Mvh
Carsten Lundsten

Hej Carsten

Tusind tak for linket.
Det ser aldeles spændende ud.
Priserne er ikke overvældende skræmmende, og muligheden for aflåsning virker tiltalende/tillokkende.

Jeg havde faktisk tænkt på at lave en sportavle, der viste hvilke håndtag, der sikrer hvilke sporskifter ude på sporterrænet - sådan lidt á la dette (det hvide felt foran centralapparaterne - egentlig bare et stykke lamineret papir med sporplan, hvor der er pile fra sporplanen hen til skiftehåndtagene):

[image]

...både for at andre hurtigt og let skal kunne lære at betjene sikringsanlægget, men også - efter opfordring fra Haakon Hansen - for at kunne vise tilbagemeldingen fra sporskifterne vha. lysdioder.

Dette kunne enten laves med inspiration fra Modratec - eller måske ved at bruge Modratec-håndtag (udgaven med aflåsningsmulighed).
Det skal da lige undersøges nærmere.

Endnu en gang tusind tak for linket.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Der er gang i noget spændende nyudvikling i Fremo's regionalgruppe i Sydbayern (som åbenbart ikke er med på listen ?) hvad angår ben til moduler.
Således har de "vist ben frem" her i foråret - de kaldes for X-Haxn og udmærker sig ved at fylde meget lidt, når de ikke er i brug (se evt. billede).
De kan sættes fast under modulerne således, og de kan højdejusteres med en skruetrækker uden at man skal løfte i modulerne, og uden at man behøves at knæle ned på gulvet - det er da smart!.
Der kan ses en skitse her.

Af teksten fremgår, at der er brugt 28 x 28 mm høvlede profiler med affaset kant.
For os nærig... øh, sparsommelige mennesker kunne 25 x 50 mm høvlet forskalling uden knaster måske bruges ?.
En ulempe kunne være, at de gennemgående huller i midten, dvs. lige der hvor benene er mest belastet, er med til at svække dem.
Dette vil 25 x 50 mm høvlet forskalling uden knaster måske bedre kunne holde til ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hej Carsten

De modulben du har henvist til, har jeg selv tænkt mig at kopiere - specielt fordi de fylder så lidt, når de er klappet sammen. Jeg bryder mig bare ikke om den måde, som de er sat op i modulet... Jeg kan se, at benene holdes lodret ved at sidde i spænd mellem endestykket og en træklods - og dog, for der er lavet luft mellem træklodsen og benet (synliggjort af papstykket på et af billederne). Luften er de nødt til at lave, fordi træet vil udvide sig i forhold til, hvor meget fugt det suger til sig fra omgivelserne. På træf er fugt desværre altid et problem, man er nødt til at forholde sig til... Ulempen ved blot at lægge lidt luft ind er, at benet ikke altid kan sidde helt i spænd, så modulet vil stå og "sejle" i længderetningen, når det er stillet op. Benene og modulet kan også suge så meget fugt til sig under et træf, at det kan blive besværligt at trække benene af modulet, fordi det så sidder for meget i spænd...

Jeg laver mine moduler med mindst to spander, der afstiver modulet og er gode til at understøtte de plader af ekspanderet skum, som jeg bruger til at forme landskabet af. Men deres vigtigste funktion er at fastholde modulbenene. Jeg borer to huller i dem til hvert benpar - hullet er 10mm i diameter, og til at fastgøre benene bruger jeg samme 8mm vingeskrue/vingemøtrik/skive-sæt som bruges til at samle to moduler. Så kan jeg montere benene så tilpas stramt, at modulerne aldrig kommer til at "sejle" og problemet med fugt oplever jeg heller aldrig.

Det koncept har jeg brugt på mine eksisterende moduler - og det virker bare!

Iøvrigt et spændende projekt, du har gang i, med Frederikshavn - ikke mindst fordi det ligger op til, at vi i privatbanesektoren får en station mere at koble os på. Min umiddelbare bekymring går mest på, at stationen bliver temmelig lang, så der kan blive langt mellem de træf, som er store nok til at rumme den. Jeg har selv planer om at starte forfra med Sæby station, så den kan bruges på Fremotræf. Selv om den kun bliver 5,6m lang, så vil der også være træf, som den er for lang til. Jeg laver den så på en måde, så jeg kan fjerne 90cm og stille op med den i en forkortet udgave på 4,7m - forhåbentlig vil det betyde, at den kan luftes lidt oftere.

Uanset længde - jeg glæder mig til at se Frederikshavn. :-)

Tommy

Hej Carsten

De modulben du har henvist til, har jeg selv tænkt mig at kopiere - specielt fordi de fylder så lidt, når de er klappet sammen. Jeg bryder mig bare ikke om den måde, som de er sat op i modulet... Jeg kan se, at benene holdes lodret ved at sidde i spænd mellem endestykket og en træklods - og dog, for der er lavet luft mellem træklodsen og benet (synliggjort af papstykket på et af billederne). Luften er de nødt til at lave, fordi træet vil udvide sig i forhold til, hvor meget fugt det suger til sig fra omgivelserne. På træf er fugt desværre altid et problem, man er nødt til at forholde sig til... Ulempen ved blot at lægge lidt luft ind er, at benet ikke altid kan sidde helt i spænd, så modulet vil stå og "sejle" i længderetningen, når det er stillet op. Benene og modulet kan også suge så meget fugt til sig under et træf, at det kan blive besværligt at trække benene af modulet, fordi det så sidder for meget i spænd...

Jeg laver mine moduler med mindst to spander, der afstiver modulet og er gode til at understøtte de plader af ekspanderet skum, som jeg bruger til at forme landskabet af. Men deres vigtigste funktion er at fastholde modulbenene. Jeg borer to huller i dem til hvert benpar - hullet er 10mm i diameter, og til at fastgøre benene bruger jeg samme 8mm vingeskrue/vingemøtrik/skive-sæt som bruges til at samle to moduler. Så kan jeg montere benene så tilpas stramt, at modulerne aldrig kommer til at "sejle" og problemet med fugt oplever jeg heller aldrig.

Det koncept har jeg brugt på mine eksisterende moduler - og det virker bare!

Iøvrigt et spændende projekt, du har gang i, med Frederikshavn - ikke mindst fordi det ligger op til, at vi i privatbanesektoren får en station mere at koble os på. Min umiddelbare bekymring går mest på, at stationen bliver temmelig lang, så der kan blive langt mellem de træf, som er store nok til at rumme den. Jeg har selv planer om at starte forfra med Sæby station, så den kan bruges på Fremotræf. Selv om den kun bliver 5,6m lang, så vil der også være træf, som den er for lang til. Jeg laver den så på en måde, så jeg kan fjerne 90cm og stille op med den i en forkortet udgave på 4,7m - forhåbentlig vil det betyde, at den kan luftes lidt oftere.

Uanset længde - jeg glæder mig til at se Frederikshavn.

Tommy

Hej Tommy

Jeg glæder mig også selv til i det hele taget at komme igang med at bygge moduler til Frederikshavn Gl. Station.
Den bliver ikke nem at lave "justerbar" i længden, ved at udtage/indsætte moduler, så alene af den grund bliver den rigtignok lidt uhandy ved mindre træf.
Jeg laver korte udskiftelige overgangsstykker i enderne, så man kan vælge om Skagensbanen og Sæbybanen skal tilsluttes vha. 300 mm privatbanemoduler eller 500 mm moduler.

Den tid, den glæde - indtil videre står den som nævnt på husbyggeri - hovedbygningen er godt på vej (er kommet et godt stykke videre med den siden dette billede), mens andre husmodeller allerede er fiks&færdige, bl.a. toiletbygningen, Fiskepakhuset og brevdueforeningens tyskerbarak på Parallelvej, samt diverse "løsøre" til selve stationsområdet.
Jeg viser tingene frem her på Signalposten inden alt-for-længe - de er malet og mangler kun vinduesglas (for bygningernes vedkommende).

Hvad angår de ovennævnte X-haxn ben, så blev der også "vist ben frem" på Fremo-træffet i Krumbach den 14.-17. august i år.
Mon det er noget, der efterhånden bliver mere udbredt ?.
Jeg er lidt skeptisk overfor deres spinkle udseende - men de er måske stærkere end de ser ud til ?.

Kunne du eventuelt vise et billede af, hvordan du at sat benene på dine moduler fast under modulerne - og hvor du undgår problemerne, der skyldes fugt og skiftende temperaturer ?.
På forhånd tusind tak.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hvad angår de ovennævnte X-haxn ben, så blev der også "vist ben frem" på Fremo-træffet i Krumbach den 14.-17. august i år.
Mon det er noget, der efterhånden bliver mere udbredt ?.
Jeg er lidt skeptisk overfor deres spinkle udseende - men de er måske stærkere end de > ser ud til ?.

Tja, jeg synes også deres ben ser spinkle ud, så jeg har valgt at tage udgangspunkt i Ikeas stiger til stigereolerne i IVAR-serien. De er forholdsvis billige og lidt kraftigere - til gengæld må man leve med de mange huller, der er boret til hyldebærerne...

Kunne du eventuelt vise et billede af, hvordan du at sat benene på dine moduler fast under modulerne - og hvor du undgår problemerne, der skyldes fugt og skiftende temperaturer ?.
På forhånd tusind tak.

Jeg har for ikke så længe siden lavet et sæt ben for at teste konceptet, og har skrevet om det på min hjemmeside, http://www.tlarsen.dk. Hvis du kigger under menupunktet 'Seneste NYT!' ser du et link til artiklen som et af de øverste i listen. Nye artikler vil iøvrigt blive tilføjet mit RSS-feed, så man kan nu abonnere på nyheder og automatisk få en advisering, når jeg lægger nye artikler på siden.

mvh
Tommy

PS: Hvis der inden for kort tid kommer et svar mere fra mig på din post, så skyldes det, at jeg allerede har svaret, men at svaret blev blokeret og afventer administratorens accept. Jeg var ikke logget på og havde i første omgang overset den lille regneopgave, der skal løses for at systemet ikke tror man er en "bot"...

--
www.tlarsen.dk
- Sæby station i virkelighed og model

Nu er det noget siden, du har skrevet om dit projekt...Er det gået helt i stå??

Nu er det noget siden, du har skrevet om dit projekt...Er det gået helt i stå??

Hej Jørgen

Ikke helt (heldigvis) - der kom "bare lige" et speciale og en tilhørende specialeeksamen "i vejen".
Men nu hvor jeg er "kommet ud på den anden side" til et nyt liv, så går det igen fremad med husbyggeriet.
Selve modulerne bygger jeg først, når jeg engang får plads til at opbevare dem, så indtil videre går det løs med bygning af alt "løsøret".

Pr. dags dato er følgende større og mindre modeller færdigbygget og malet:
- Shell-huset
- Det Sydlige Pakhus
- Fiskepakhuset
- Læsserampen ved Det Sydlige Pakhus
- Kvæg-læsserampen med Skagensbanens vandtårn
- Vognkasserne (AD og QA) ved Kedelhuset
- Det udendørs pissoir ved Kedelhuset
- Svelle-sporstopperen ved læssevejen
- HJ-vognkassen (selvbyg) ved Kulgården
- Askegraven ved Kulgården
- Perronen til Spor 2
- Vandkranen foran remisen
- Vogterhus 46 på Nørregade 4 (men som der muligvis ikke bliver brug for alligevel)

Pr. dags dato er følgende større og mindre modeller færdigbygget, men endnu ikke malet:
- Toiletbygningen (retiradebygningen) ved hovedbygningen
- Sandtårnet foran remisen

Pr. dags dato er følgende større og mindre modeller ved at blive bygget:
- Brevdueforeningens "Tyskerbarak" på Parallelvej
- Hovedbygningen
- Daglyssignalerne (udkørselssignalerne) med venlig hjælp af Gert Frikke
- Sporstopperne ved Fiskepakhuset

Alle modeller bliver bygget af plastic, med enkelte detaljer af metal (kobberbelagt svejsetråd og til dels messing), mens daglyssignalerne (udkørselssignalerne), sporstopperne ved Fiskepakhuset og lignende modeller (det kommende læsseprofil, fungerende brovægt, trækbukke, rangersignaler m.m.) loddes sammen af messing.
Kompostérbare og fugtfølsomme materialer er til gengæld bandlyst til husmodeller (med "papirsgardiner" som eneste undtagelse).

Jeg lægger billeder ud af de færdige modeller inden alt-for-længe - inkl. step-by-step billeder fra byggeprocessen.

Til de færdigbyggede modeller har jeg lavet nogle solide papæsker, som er foret med flamingo.
Papæskerne tjener til opbevaring af modellerne, og de vil også kunne holde til transporten i forbindelse med fremtidige Fremo-træf engang-engang.
De større æsker er lavet af pap fra Märklin- og Roco-startsæt - det er både let og stærkt.
(Lidt off-topic, men I skulle bare vide, hvor dyrt det er at fremstille emballagen til startsæt - uha-uha - men efter hjemtransporten af herlighederne er æsken som regel bare at betragte som storskrald. Her får den et nyt og forhåbentlig langt liv i en ny form - hurra for genbrug :-) ).

(PS - hvad angår det udendørs pissoir ved Kedelhuset - er der nogen der ved, om der findes en (mands-)figur i H0, der står og tisser ?. Helst en arbejdsmand fra sporkolonnen, eller deslignende. På forhånd tak :-) ).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Som omtalt tidligere i denne tråd, så har mit udgangspunkt for sporplanen været Roco Line sporskifter - her passer geometrien som fod i handske til en Fremo-udgave af Frederikshavn Gl. Station.

Men desværre kan Roco Line sporskifterne ikke på én gang være både RP25- og NEM-kompatible, ligesom sporskifterne fra Tillig Elite er - og med bl.a. deres delte sporskiftetunge og ikke-særligt-korrekte placering af trækbukken, så er de også langtfra ligeså flotte.

Så inden jeg (engang!) skal igang med at bygge moduler og lægge spor, så kan jeg vel ligeså godt - hellere før end som siden - prøve at omarbejde sporplanen, sådan at de flotte Tillig Elite sporskifter kan bruges i stedet - og så løbende anskaffe de sporskifter, der skal bruges (og sælge alle mine Roco Line sporskifter, som jeg havde samlet sammen til formålet).

Desværre er geometrien tilsyneladende lidt mere kringlet at have med at gøre, sammenlignet med Roco Line, og selvom udvalget af sporskifter er ganske bredt, så mangler der tilsyneladende nogle "englændere", der gør et nogenlunde tilsvarende sporforløb muligt.

Sån't helt konkret, så kunne jeg godt tænke mig at vide om d'herrer Tillig Elite eksperter ved hvordan der kan laves et sporforløb som dette, hvor der laves en transversal ved hjælp af krydssporskifter (sporskifte 23 + 24, 25 + 26) ?:

[image]

Modulerne på sporplanen er 690 mm brede (som vist ovenfor) - det svarer til 2 x længden på de slanke 10 graders Roco Line sporskifter (som er 345 mm) - ved omlægning til Tillig Elite vil bredden blive tilpasset, såfremt der bliver behov for det - modulerne er jo endnu ikke bygget.

Jeg har prøvet at kombinere de Tillig Elite sporskifter, der er i den nyeste udgave af SCARM, i et forsøg på at lave et tilsvarende sporforløb - men geometrien er godtnok noget "skæv":

[image]

Eftersom det drejer sig om en togvej, idet der er indkørsel for Havnebanen (vist med grønt på øverste billede) og Sæbybanen (vist med rødt på øverste billede) ad denne vej, så er EW5 nok at foretrække - men det bliver sporforløbet desværre kun mere "skævt" af, sammenlignet med EW3.
Hvordan laves sådanne transversaler med Tillig Elite EW5-sporskifter og tilhørende krydssporskifter ?.
Skal man selv igang med at snedkerere nogle krydssporskifter, der passer til EW5 ?.

På forhånd tusind tak for hjælpen :-)

(Det er muligt, at krydssporskifter måske ikke længere er så velsete i Fremo-sammenhæng, men nu drejer det sig jo her om at lave en nogenlunde korrekt model af et virkeligt forbillede, hvor man ikke selv er under- og overbanemester ;-) ).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hej Carsten

Inden du skifter væk fra Roco line, bør du lave nogle forsøg med Tillig Elite skinnerne. Selv er jeg gået væk fra at bygge mere i Tillig Elite. Fordi de er meget svære at få til at lægge pænt. Derudover er de svære at lodde fast i enderne af modulerne. Du skal bruge bly loddetin og loddevand/ fluss, for at få dem til at sidde. Derudover skal du også slibe undersiden af sporene, inden du lodder. Du skal også finde nogle print eller messing skruer, som du skruer ned i enden af modulet, hvor skinne strengen ender.

Efter at have bygget Løkken station, må jeg erkende at jeg er færdig med Tillig.
Svellerne skal rettes ud.
Der er meget spild, da der er for få sveller.
Der skal bruges et skinnelære, for at de ligger pænt.
Selvom du har loddet som beskrevet, risikere du at lodningerne ikke holder.

Derfor få dig nogle erfaringer med Tillig inden du smider en formue ud, på så stort et projekt.

Jeg har selv lagt en del Tillig Elite.
Jeg syntes det er et rigtig godt spor at arbejde med.
Du skal bare fjerne bruneringen med en glasfiberpensel, så er det ikke noget problem at lodde dem.
Glem alt om loddevand, det er slet ikke nødvendigt.

Thomas

Jeg har selv lagt en del Tillig Elite.
Jeg syntes det er et rigtig godt spor at arbejde med.
Du skal bare fjerne bruneringen med en glasfiberpensel, så er det ikke noget problem at lodde dem.
Glem alt om loddevand, det er slet ikke nødvendigt.

Thomas

Hej Thomas

Tusind tak for input.
Som Jørgen også råder til her, så vil jeg få fat i noget Tillig Elite spor til at eksperimentere med, inden jeg kaster mig ud i en større anskaffelse.
Tillig Elite sporskifterne frister jo ved, at de både er RP25- og NEM-kompatible, uden at hjertestykkerne skal udskiftes, og at de er superflotte.
Som nævnt her ser det tilmed ud til, at der er de samme muligheder for at lave transversalen i sydenden af Frederikshavn Gl. Station, hvis der bruges Shinohara krydssporskifte #6 - såfremt Shinohara sporskifter ellers er velsete i Fremo-sammenhæng...

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Og jeg kan også tilslutte mig de tilfredse brugere af Tillig Elite sporene. Det er rigtigt, at man skal være omhyggelig under lægningen, men det er den investerede tid værd, når man ser resultatet.

Det er også rigtigt, at der på flex-sporene rager en del "løs" skinne ude i enderne, men det er for at tage højde for forskellene på inderste og yderste streng, når man kurver sporene. Og man får alligevel masser af stumper spor til overs, når man tilpasser sporene, så der bruger jeg svellebåndene til at øge med, hvis flex-sporene skal bruges til lige stræk.

Og jeg har heller aldrig haft problemer med at lodde på skinnerne, de skal bare renses grundigt (jeg bruger en trekantet metalfil) og loddes med en godt varm kolbe. Jeg har uden problemer ombygget den gamle type sporskifter ved at lodde nye lus mellem tunge- og stamskinner og i øvrigt loddet ledninger fast alle de steder, hvor de polariserede hjertestykker gør det nødvendigt.

Bjarne

Hej

Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være nødvendigt med al den fekumdik bare for, at skifterne kan fungere så nogenlinde ordenligt.

I min optik, vil den pris, Tillig skinner koster, automatisk medføre en forventning om,at det ikke er noget halvfabrikata, man modtager med posten.

Jeg kører selv med Piko A-skinner - og de ser nydelige ud, synes jeg; men jeg har også en hulens bunke Peco Stream Line code 100 sporskifter. Disse virker alle sammen stadig efter 30 års opbygning, nedbrydning, opbygning, nedbrydning ............

At de alle stadig er funktionsdygtige fortæller mig, at her har man med kram, at gøre. Jeg er ikke sikker på, at Tillig sporskifter efter 30 år vil kunne fungere.

MVH

Henrik

--
Med venlig hilsen

Henrik

"Det er også rigtigt, at der på flex-sporene rager en del "løs" skinne ude i enderne, men det er for at tage højde for forskellene på inderste og yderste streng, når man kurver sporene."

Dette har så yderligere den store fordel, at man - hvis man ønsker det - kan skære sammenkoblingerne mellem svellerne bort og rykke svellerne lidt længere fra hinanden i overensstemmelse med det danske forbilledes svelleafstand. Mig bekendt har alt færdigspor en for lille svelleafstand til at se dansk ud, så når man ser, hvor meget der fra entusiastside gås op i f.eks. en 0,75 mm afvigelse på det rullende materiel, så er svelleafstandene også noget, der bør tages seriøst. Sporets sveller er ligesom skinneprofilet trods alt noget af det på modeljernbanen, som man betragter mest, så det er vel naturligt at gøre svelleafstanden målfast for at øge realismen.

Tommy indikerede, hvor stor betydning en korrekt svelleafstand har for det visuelle indtryk af banen, i dette opslag.

Et korrekt dansk modelspor skal vi nok ikke vente os fra nogen producent, og så må man selv i gang. Det kan ske på den traditionelle måde med spor, der håndbygges fra grunden, men så går det i 1:87 og mindre skalaer af tidsmæssige grunde let hen og bliver hele modeljernbaneprojektet i sig selv, så man aldrig når til alt det sjove.

Løsningen kan derfor være at konvertere fabriksfremstillet spor til danske normer ved kreativ brug af fleksspor, hvor man kan øge afstanden mellem svellerne. Dog er sporskifter og kryds her et problem, da det her af selvindlysende grunde ikke er muligt at ændre svelelafstanden i hele skiftet/krydset.

Man kan skære flekssporets svellesamlinger bort med en hobbykniv, hvilket er ret omstændeligt. I skala 1:160, ved jeg, kan svellesamlingerne fræses væk med en minutiøst indstillet rundsav med påmonteret lære, da visse savklinger er brede nok til at passe med afstanden mellem svellerne. Hvordan i 1:87? Har nogen prøvet, eller er hobbykniven her den eneste fremgangsmåde?

Med venlig hilsen

M :-) rten

Hvis man vil ofre et par Eoro ekstra, er der denne mulighed for et flot og korrekt spor:

http://www.mein-gleis.de/

--
Svend
[image]

"Hvis man vil ofre et par Eoro ekstra"

Hm, ja, lækker-lækkert, især hvis det bare drejer sig om et par euro pr. løbende meter spor. Så går det måske nok, men jeg er bange for, at det bliver en lidt større udskrivning end som så. Jeg kan i linket se: MEIN GLEIS, MEINE WEICHEN, MEIN SYSTEM og MEIN ANTRIEB, men jeg savner: MEINE PREISE.

Venlig hilsen

M :-| rten

"Hvis man vil ofre et par Eoro ekstra"

Hm, ja, lækker-lækkert, især hvis det bare drejer sig om et par euro pr. løbende meter spor. Så går det måske nok, men jeg er bange for, at det bliver en lidt større udskrivning end som så. Jeg kan i linket se: MEIN GLEIS, MEINE WEICHEN, MEIN SYSTEM og MEIN ANTRIEB, men jeg savner: MEINE PREISE.

Venlig hilsen

Mrten

Det er rigtignok lækre sager, som på én gang er både RP25- og NEM-kompatible.
Mon ikke at herrn. Weinert med vilje har udeladt prislisten for at vi skal undgå MEINE HERZATTACKE ?. :-D
Desuden savner jeg også MEINE KREUZUNGSWEICHE (?).
Det ser ud til, at skinneprofilen er code 75 (1.9 mm).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Der er prislister her http://www.weinert-modellbau.de/preislisten

Bjarne

Sporskifter til 53,80 euro (uden drev). Tjah, lidt dyrere end Peco. :-|

Takker for info! :-)

Med venlig hilsen

M :-) rten

Ja, jeg tror, jeg holder mig til Tillig!

Bjarne

Ja, eller også byg en meget mindre bane. Så skal du også bruge meget mindre rullende materiel og kan nøjes med nogle få enheder fra f.eks. RealModell. ;-)

M :-D rten

Foreløbig er den nu ikke så stor, 3,10 m x 60 cm, men det er nok til et pænt forbrug af sporskifter. Og der venter udvidelser....

Bjarne

Sporskifter til 53,80 euro (uden drev). Tjah, lidt dyrere end Peco.

Takker for info!

Men flexspor der hedder sammenligningen 5,5 kontra 6,30 EUR for 92 cm :) Sporskifterne er dyrere ja, men også en hel anden standard :-)

For et par år siden da Weinerts Mein Gleis kom frem fik jeg min lokale modelbanepusher til at tage et par af disse næsten 40 cm. lange sporskifter hjem. De er vanvittigt lækre! Det er dog næsten umuligt at planlægge et fast anlæg med disse lange skifter. I år er der kommet nogle lidt "kortere" på 33 cm., som nok er nemmere at anvende.

Skulle jeg i gang med at bygge moduler, er der ingen tvivl om, at jeg ville vælge Weinert. Har man først en gang set en 30,3 cm. tysk Bm-vogn smyge sig igennem sådan et skifte, er man solgt. Det kan godt være at prisen på 4-500 kr. for et skifte er pebret, men merprisen er givet godt ud.

Lur mig om ikke der i de kommende år også kommer krydsninger, så programmet efterhånden bliver komplet - og så man også kan bygge Fras'hawn. Modulerne skal dog nok forlænges et par meter i længden så... ;-)

Mvh John

Lur mig om ikke der i de kommende år også kommer krydsninger, så programmet efterhånden bliver komplet - og så man også kan bygge Fras'hawn. Modulerne skal dog nok forlænges et par meter i længden så...

Nu er jeg jo ikke typen som plejer at sige "Hvad sagde jeg", men så alligevel...

I dette års nyhedsprospekt fra Weinert er en 34 cm "kort" englænder med sporskiftevinkel 8,6° og radius 2180 mm.

Desværre er Weinert-geometrien ikke at finde i SCARM, ellers kunne det være sjovt at prøve at tegne Frederikshawn heri.

Med venlig hilsen
John

Lur mig om ikke der i de kommende år også kommer krydsninger, så programmet efterhånden bliver komplet - og så man også kan bygge Fras'hawn. Modulerne skal dog nok forlænges et par meter i længden så...

Nu er jeg jo ikke typen som plejer at sige "Hvad sagde jeg", men så alligevel...

I dette års nyhedsprospekt fra Weinert er en 34 cm "kort" englænder med sporskiftevinkel 8,6° og radius 2180 mm.

Desværre er Weinert-geometrien ikke at finde i SCARM, ellers kunne det være sjovt at prøve at tegne Frederikshawn heri.

Med venlig hilsen
John

Tusind tak for linket, John.

Det er en aldeles spændende nyhed - nu bliver det så også spændende at se, hvad de kommer til at koste.

Og jo, det kunne være interessant at lave en sporplan over Frederikshavn Gl. Station i SCARM med Weinert-sporskifter - det ser endda ud til, at geometrien på Weinert #74501/74502-sporskifterne ikke adskiller sig så voldsomt fra Roco's WR10 og WL10 - og det samme ser også ud til at gælde for nyheden Weinert #74641 versus Roco's DKW10 ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Lur mig om ikke der i de kommende år også kommer krydsninger, så programmet efterhånden bliver komplet - og så man også kan bygge Fras'hawn. Modulerne skal dog nok forlænges et par meter i længden så...

Nu er jeg jo ikke typen som plejer at sige "Hvad sagde jeg", men så alligevel...

I dette års nyhedsprospekt fra Weinert er en 34 cm "kort" englænder med sporskiftevinkel 8,6° og radius 2180 mm.

Desværre er Weinert-geometrien ikke at finde i SCARM, ellers kunne det være sjovt at prøve at tegne Frederikshawn heri.

Med venlig hilsen
John

Tusind tak for linket, John.

Det er en aldeles spændende nyhed - nu bliver det så også spændende at se, hvad de kommer til at koste.

Og jo, det kunne være interessant at lave en sporplan over Frederikshavn Gl. Station i SCARM med Weinert-sporskifter - det ser endda ud til, at geometrien på Weinert #74501/74502-sporskifterne ikke adskiller sig så voldsomt fra Roco's WR10 og WL10 - og det samme ser også ud til at gælde for nyheden Weinert #74641 versus Roco's DKW10 ?.

Peco barsler med spændende nyt i år - et krydsningssporskifte (Code 83) SL-U8363 - det ser aldeles spændende ud.
Foreløbigt er der ikke andet info at finde på nettet om nyheden - men der kan ses et billede af det her.
Det kunne være interessant (måske især for Fremo-folket) at vide, om det både er RP25- og NEM-kompatibelt - og om det lever op til de gængse krav til geometrien (radius og vinkel).

På samme billede kan også ses modeller af skiftehåndtag til sikringsanlæg - hvis man kniber det ene øje i (og det andet øje halvt i), så kunne de måske godt se "danske" ud - og måske med lidt tilpasning kunne de bruges til interiør i Post 1.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Priseksempler:

http://www.modellbahnshop-lippe.com/gruppenliste/Weinert/10-4-0-0-007002-0-1-0-0-0-0-gr...
http://www.modellbahnshop-lippe.com/gruppenliste/Standard-Gleise/10-4-0-0-007001-0-0-0-...

--
Svend
[image]

Noget andet, der kan tale for - i hvert fald en begrænset - brug af Weinert-sporskifterne, er, at de er Code 75 og dermed er kompatible med Peco's Code 75. Det er jo ikke nødvendigvis overalt på et anlæg, at det er strengt nødvendigt at følge en bestemt spor-geometri, så f.eks. som indgangssporskifter til gennemkørselssporene på stationer på en dobbeltsporet fjerntrafik-strækning er de interessante. Og så indeholder sortimentet også fleksible sporskifter. Det er da vist noget relativt nyt?

Tak for at bringe produktet på bane. Jeg kendte det ikke.

Med venlig hilsen
M :-) rten

Tilligs Elite sporskifter er også til en vis grad fleksible.

Bjarne

Hej Carsten

Inden du skifter væk fra Roco line, bør du lave nogle forsøg med Tillig Elite skinnerne. Selv er jeg gået væk fra at bygge mere i Tillig Elite. Fordi de er meget svære at få til at lægge pænt. Derudover er de svære at lodde fast i enderne af modulerne. Du skal bruge bly loddetin og loddevand/ fluss, for at få dem til at sidde. Derudover skal du også slibe undersiden af sporene, inden du lodder. Du skal også finde nogle print eller messing skruer, som du skruer ned i enden af modulet, hvor skinne strengen ender.

Efter at have bygget Løkken station, må jeg erkende at jeg er færdig med Tillig.
Svellerne skal rettes ud.
Der er meget spild, da der er for få sveller.
Der skal bruges et skinnelære, for at de ligger pænt.
Selvom du har loddet som beskrevet, risikere du at lodningerne ikke holder.

Derfor få dig nogle erfaringer med Tillig inden du smider en formue ud, på så stort et projekt.

Hej Jørgen

Tusind tak for input.
Hvilket spor ville du foretrække idag i stedet for ?.

Ved modulenderne/overgangene har jeg tænkt på at bruge disse nyttige dimser fra Fedes.at - men jeg har også set nogle (vistnok hjemmelavede) tilsvarende modulovergangsdimser, der kunne justeres fra undersiden af modulerne, så skinnestøddene altid er 100% linet op, også selvom modulerne giver sig lidt på grund af temperaturforskelle og luftfugtighed.
(Hvad angår lodning, så har jeg (heldigvis) stadig en stor rulle blyholdig 60/40 loddetin "på lager" - det er noget, der dur).

Hvad angår Roco Line sporskifterne, så udgav Michael Weinert i 2005 denne vejledning i ombygning af Roco Line sporskifter med sine hjertestykker, der på én gang er RP25- og NEM-kompatible.
Det har også været med i mine overvejelser at prøve at selv lave nye hjertestykker á la Weinerts hjertestykker (som vist ikke kan fås længere ?) - men med sammenlagt 41 sporskifter på selve stationsområdet, foruden sporskifterne på havnebanen og Frederikshavn Havnestation, så bliver det jo et større arbejde at lodde nye hjertestykker sammen af diverse tilfilede skinnestumper.
Roco Line udmærker sig ellers i mine øjne ved deres robusthed, og en geometri, der er ganske ligetil og som passer rigtig fint til en model af Frederikshavn Gl. Station.

Jeg har kigget lidt på nogle af de øvrige code 83 spor, der findes i SCARM - og det ser ud til, at krydssporskifte #6 fra Shinohara (code 83) passer perfekt til Tillig Elite EW5 - i hvert fald geometrisk:

[image]

Som det ses, så passer sporafstanden tilmed så nogenlunde.
Men er sporskifter med amerikansk forbillede velsete i Fremo-sammenhænge (H0 Europa, FREMOdern og H0-Fine) ?.
(Shinohara er nemlig ikke med på listen over brugbare sporskifter - desuden ser det ud som om, at krydssporskifte #6 er udsolgt fra Walthers...)
Kan køretøjer med NEM-hjul befare Shinohara sporskifter ?.
Og så er der vist noget med at svelleafstanden afviger lidt mellem de to fabrikater ?.

Med denne løsning bliver modulerne ca. 750 mm brede (og 1035 mm lange) - det nærmer sig muligvis en maksimum størrelse for hvad angår "håndterbarhed" ved Fremo-træf og transport ?.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Med lidt held vil jeg kunne komme igang med modulbygningen senere i år eller til foråret.
Indtil da står den på (model-)husbyggeri - resultaterne af dette vil jeg også vise frem i denne tråd.

Det er så 4 år siden, at jeg var så optimistisk.
Der kom i mellemtiden en flytning "i vejen", men den har til gengæld medført, at jeg nu har fået et dejligt lunt og tørt hobbyrum, hvor der er plads til at opbevare de kommende Fremo-moduler.
Så i dette forår bliver det endelig til noget med modulbyggeriet - om alt går vel.

I den forgangne tid har jeg genovervejet sporplanen godt og grundigt, blandt andet på baggrund af jeres gode råd og kommentarer i denne tråd (og tak for det :-) ).

Selvom Roco Line sporskifterne med deres enkle geometri nærmest var som skabt til den oprindelige sporplan - blandt andet fordi der var mulighed for at lave transversalerne i begge ender af stationen med englændere, der passer til de slanke sporskifter (det kan Tillig endnu ikke tilbyde til deres EW5).

Men jeg har helt fra starten godt kunnet lide tanken om, at stationen kunne befares både af materiel med NEM-hjul og de mere forbilledlige RP25-hjul, så i efteråret sidste år skulle Tillig Elite da have en chance, på trods af manglen på slanke englændere.
I første omgang prøvede jeg med Shinohara #6 Double Slip, og de er som skabt til EW5, hvad angår geometri - men de er jo amerikanske og af Baesler-typen, så derfor ville de se forkerte ud til Frederikshavn Gl. Station.
Så Roco Line DKW10 indgår derfor fortsat i sporplanen på disse strategiske steder.

Tingene faldt på plads på en meget bedre måde, og sporplanen kom til at ligne forbilledet endnu bedre med Tillig Elite sporskifterne, så beslutningen ligger lige for - det er sådan det bliver! :-)
Jeg havde samlet alle de nødvendige Roco Line sporskifter sammen igennem mindst 10 år, men nu kommer Tillig Elite "ind i varmen" i stedet for.
Jeg tror ikke, at jeg kommer til at fortryde beslutningen - men er kun glad for, at jeg ikke var begyndt at bygge moduler endnu, for der måtte lige ændres lidt på størrelsen, så de nu er 700 x 1100 mm, mod før 690 x 1050 mm. Dette er desværre en lidt anselig størrelse, men desværre også nødvendig.
Desværre voksede stationen også i længden - det gav længere udtræksspor i nordenden af stationen - men "prisen" var så, at den samlede længde på nedenstående sporplan nu er ca. 13.500 mm, mod før ca. 10.500 mm, som var længden på den første sporplan, som jeg viste i denne tråd.

Resultatet af de seneste 3 måneders sporsplantegneri kan ses nedenfor - dette er så version 21 - og så går det (forhåbentlig) også snart løs med dyksav og birkefiner! :-)
Og så går det også løs med at skaffe de Tillig Elite sporskifter, der skal bruges - så hvis nogen har sådanne til salg, så er jeg meget interesseret.

[image]

Samlet sporplan. Jeg ved ikke, hvordan man uploader den i større format - her er den desværre blevet formindsket godt og grundigt (?).

[image]

Indkørslen sydfra for Sæbybanen (t.v.) og Havnebanen (t.h.), samt overkørslen for Rimmensgade.

[image]

Sporarealet foran remisen.

[image]

Opstillingssporene foran Godsekspeditionen.

[image]

Sporarealet foran stationsbygningen med Spor 1 og Spor 2.

[image]

Sporarealet nord for Posthuset, med Spor 0 og Spor 00 for Skagensbanen.

[image]

Læssevejen og den nordlige læsserampe med Skagensbanens vandtårn.

[image]

Overkørslen for Asylgade, med automatisk bomme. Her er der en transversal mellem DSB Vendsysselbanen (yderst t.v.) og Skagensbanen (t.h. for denne), som ikke fandtes i virkeligheden, men som er nødvendig, for at Frederikshavn Gl. Station kan bruges som endestation for en dobbeltsporet strækning. Sporskifterne i transversalen har fået nummer 0 og 00, eftersom de ikke fandtes i virkeligheden, og eftersom nummereringen for de øvrige sporskifter starter fra nummer 1 (ved Spor 1).

[image]

Indkørslen nordfra med sidesporene til Gartner Thomsens gartneri i Danmarksgade, samt overkørslen for Vestergade, med automatiske bomme.

[image]

Overkørslen for Nørregade med automatiske bomme, samt I-signaler for både DSB Vendsysselbanen (t.v.) og Skagensbanen (t.h).

Der kan ses flere 3D-billeder af sporplanen version 21 i denne tråd.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

En skam at Skagensbanen stopper så brat, Carsten ;-)
Men det har vi jo snakket sammen om en gang over FB :-D

En skam at Skagensbanen stopper så brat, Carsten
Men det har vi jo snakket sammen om en gang over FB

Hej Ole

Ja, her drejer det sig jo om et virkeligt forbillede, med alle dets ulemper og fordele, som skaleres ned til en nogenlunde nøjagtig model.
Det er så muligt, at fordelene og (især) ulemperne ikke bliver 87 gange mindre, men stadig er 100% trælse :-D

Frederikshavn Gl. Station var endestation for 3 baner, plus havnebanen, men var indrettet til gennemkørsel.
Og så er der transversaler mellem Skagensbanen og DSB's spornet på stationen, og der giver jo den mulighed, at Skagensbanetogene kan ledes ind i Spor 1 og Spor 2 (foran hovedbygningen) og fortsætte ret igennem, hvis det skulle være - f.eks. videre til en fiddle yard, der tilsluttes sydenden af stationen.
Og omvendt, vil Sæbybanetogene kunne afgå til/ankomme fra Skagensbanen via Spor 1 og Spor 2, sådan at højre strækningsspor nordud ad stationen eksempelvis kunne være en "fælles" FFJ/SB-privatbane, der eventuelt et stykke derfra grenede fra Vendsysselbanen til et selvstændigt forløb, ligesom tilfældet også var i virkeligheden.
Som nævnt giver den ikke-forbilledlige transversal nord for Asylgade også den mulighed, at der kan tilsluttes en dobbelsporet hovedbane, sådan at tilslutningen af stationen bliver så universal som mulig - den ekstra transversal er så et af de kompromisser, i forhold til forbilledet, der vistnok er til at leve med :-)
Mulighederne er dermed mange, og det vil blive en - engang! - fremtidig opstilling, der afgør hvilke muligheder, der bliver brugt.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Carsten.
Netop fidelyard er det værste ved fremo.
Alt er så perfekt, når man ellers snakker fremo, med vognkort, køreplaner, godsplaner og fragtkort.
Men så har man lavet noget så tåbeligt som fidelyards, for at få flere tog i planen.

(Fidelyard er et sted, hvor man må "rangere" med hænderne og tage lokomotiver og vogne af og på. Typisk bruges stedet til at tage en masse vogne og lokomotiver af, som ikke er omlitreret og patineret. Og derudover køres der ofte fyld tog fra fidelyard til fidelyard, som skal give flere tog i planen)

Desværre er der mange der bestiller godsfragter til/fra deres medbragte station, fra fidelyard og ikke kun sender overflødige tomme vogne eller bestiller tomme vogne fra fidelyard. Dermed er man til træf uden at bestille og dele sine fragter med de øvrige deltagende medlemmers medbragte stationer og man kunne derfor ligeså godt stå hjemme og sende godsfragt til en skjult opstillingsbanegård.
Og da fidelyards oftest er uden landskab og signaler, er det store kedelige områder, der fylder op i en hal. Oftest er der minimum 2-3 fidelyards, ved et fremo træf.

Hej Jørgen.

Endnu en gang formår du at tydeliggøre hvor lidt du har forstået konceptet...

En fiddelyard, er det perfekte værktøj til at illudere resten af verden og ret nødvendig for at lave en interresant opstillingsplan. Og ja, den er kedelig - man kun for ham der betjener den. Og i øvrigt ses det sjældent at at der rangeres med hånd, især uden handsker.

Og nej, du skal ikke spilde tid (mest os andres) på at svare!

Mvh Muncken

Det gør jeg nu alligevel Muncken

For I danmark har vi stationer, vi også giver fidelyard status.
Det er Hirtshavn, som er en station med ranger mulighed og med havn. Derfor har Hirtshavn mange gods muligheder, som man kan definere inden et træf.
Her fra bestilles og sendes også tomme godsvogne til, når man mangler vogne, for at få afsendt sit gods eller når man har modtagwt gods og ikke selv skal bruge vognen til at sende andet gods.

Derudover har vi Padby, der typisk bruges som grænse station. Er der ikke tyskere med, kan stationen også med sine mange ranger og opstillingsspor, bruges som fidelyard.

Udover de 2 nævnte er der også 1 mere, som også har ranger og opstillingsspor nok til at blive brugt som fidelyard.
Alle 3 i skala H0.
Hvordan det ser ud i de øvrige fraktioner har jeg ikke sat mig ind i.

I Tyskland og ved nogle danske træf, har man som tidligere beskrevet fidelyards, der hjemme ville være skjulte opstillingsspor.
Jeg har været til mange træf, hvor stationsejerne simpelthen har bestilt og sendt gods fra/til fidelyards selvom der var flere stationer der i deres skema, ønskede at modtage eller sende samme typer gods.

Det er altså for at lege sammen på træf, at man udviklede fremo.

Nuvel Jørgen.

Nu var din anke jo at der bliver brugt fiddelyard, og hvis du bruger en station som fiddelyard, så er det sjovt nok en FIDDELYARD!

Tænk hvis hvis Carsten havde en af de fede spidstagede FS vogne, den vil han gerne have en tur frem og tilbage med kartofler fx. Den sender han naturligvis til den fiddelyard som gør det ud for Italien... Så kører bogen vi Tyskland sp lang væk som muligt indtil den kommer til den fiddelyard. Det nytter ikke noget at fx Hirtshavn også ligepludselig skal være Italien, det er jo direkte dumt.

Og i øvrigt så er Carsten tråd ikke til den slags diskutioner, dem kam du tage fx i fremogruppen på fremoiseret hjemmeside...

Mvh Muncken

Og i øvrigt så er Carsten tråd ikke til den slags diskutioner, dem kam du tage fx i fremogruppen på fremoiseret hjemmeside...

Det er sådan set ikke noget du bestemmer. Det har vi både en webmaster og en moderator til at afgøre.

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

Hej Jørgen.

Endnu en gang formår du at tydeliggøre hvor lidt du har forstået konceptet...

En fiddelyard, er det perfekte værktøj til at illudere resten af verden og ret nødvendig for at lave en interresant opstillingsplan. Og ja, den er kedelig - man kun for ham der betjener den. Og i øvrigt ses det sjældent at at der rangeres med hånd, især uden handsker.

Og nej, du skal ikke spilde tid (mest os andres) på at svare!

Mvh Muncken

Hvorfor kommer jeg nu til at tænke på dette indlæg?

I øvrigt tak til Carsten for at vise sine bygninger og tanker og holde det jordnært.

/Jan

En skam at Skagensbanen stopper så brat, Carsten
Men det har vi jo snakket sammen om en gang over FB

Hej Ole

Ja, her drejer det sig jo om et virkeligt forbillede, med alle dets ulemper og fordele, som skaleres ned til en nogenlunde nøjagtig model.
Det er så muligt, at fordelene og (især) ulemperne ikke bliver 87 gange mindre, men stadig er 100% trælse

Frederikshavn Gl. Station var endestation for 3 baner, plus havnebanen, men var indrettet til gennemkørsel.
Og så er der transversaler mellem Skagensbanen og DSB's spornet på stationen, og der giver jo den mulighed, at Skagensbanetogene kan ledes ind i Spor 1 og Spor 2 (foran hovedbygningen) og fortsætte ret igennem, hvis det skulle være - f.eks. videre til en fiddle yard, der tilsluttes sydenden af stationen.
Og omvendt, vil Sæbybanetogene kunne afgå til/ankomme fra Skagensbanen via Spor 1 og Spor 2, sådan at højre strækningsspor nordud ad stationen eksempelvis kunne være en "fælles" FFJ/SB-privatbane, der eventuelt et stykke derfra grenede fra Vendsysselbanen til et selvstændigt forløb, ligesom tilfældet også var i virkeligheden.
Som nævnt giver den ikke-forbilledlige transversal nord for Asylgade også den mulighed, at der kan tilsluttes en dobbelsporet hovedbane, sådan at tilslutningen af stationen bliver så universal som mulig - den ekstra transversal er så et af de kompromisser, i forhold til forbilledet, der vistnok er til at leve med
Mulighederne er dermed mange, og det vil blive en - engang! - fremtidig opstilling, der afgør hvilke muligheder, der bliver brugt.

Mnjaaarh... Carsten, det var egentlig min forkærlighed til Skagensbanen jeg tænkte på. Så gerne en tilslutningsmulighed i stedet for blindspor, hvis jeg skulle komme rendende med SB moduler en dag :-D

Som nævnt i denne tråd følger her lidt flere 3D-billeder af version 21 af sporplanen.
Dette bliver forhåbentlig den (ommertrent) endelige version af sporplanen!.

[image]

Udsigt nordfra mod remisen. Ved ud/indkørslen sydpå kan der tilsluttes 546 mm dobbeltsporede Fremo-moduler - dog er der brug for at lave udtræk i hovedsporet t.v. (Havnebanen), så ideelt set kunne der så tilsluttes en fiddle yard - og/eller (måske engang med tiden) den egentlige havnebane med Frederikshavn Havnestation, som med sine 3 perronspor og omløbsmulighed vil kunne bruges som aflastning af den på mange måder noget trange Frederikshavn Gl. Station.

[image]

Udsigt henover taget af stationsbygningen.

[image]

Udsigt henover sporarealet i nordenden af stationsområdet, med læssevejen og sporene for Skagensbanen.

[image]

Sporene mellem overkørslerne for Asylgade (t.v.) og Vestergade (t.h.).

[image]

Sporene mellem overkørslerne for Vestergade (t.v.) og Nørregade (t.h.).

I nordenden er modulerne 546 mm brede (samt 1100 mm lange, og drejer 10 grader pr. modul). Modulenderne på de to nordligste moduler, dvs. fra Nørregade-overkørslen og nordud, følger Fremo-normerne. Derved kan de to nordligste moduler udelades, såfremt de ikke passer ind i en samlet sporplan for træf. Det vil til gengæld kræve et lille kort "tilllægsmodul" med I-signaler.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Wow! Det ser godt ud, Carsten. Det er et endog meget spændende projekt at følge. Frederikshavn station er en af mine yndlingsstationer, velsagtens fordi den var den sidste "gamle" station med trange forhold og en masse hyggeligt gammelt miljø i behold.

Tak for kigget!
M :-D rten

Hej Carsten.

Min erfaring omkring at bygge moduler samt tråden her siger mig at du er på ingen måde klar over projektets omfang.

Desværre har vi endnu ikke set dig på et træf hvor mange fif kan høstes gratis og dermed spares både tid og penge. Du står med et projekt der næppe kan realiseres for under 50.000 kr og 2000 timer.

Men okay, hvis du ikke kan overskue at tage en rutebil til Onsild, så ser jeg næppe det her som andet end en drøm- og bevares, det vil jeg ikke tage fra dig jeg om nogen kender glæden ved at drømme.

Tag ikke dette ilde op, men som en lille provokation til at komme med ud til træf og se hvad det rent faktisk er for noget!

Mvh Muncken

Hej Carsten.

Min erfaring omkring at bygge moduler samt tråden her siger mig at du er på ingen måde klar over projektets omfang.

Desværre har vi endnu ikke set dig på et træf hvor mange fif kan høstes gratis og dermed spares både tid og penge. Du står med et projekt der næppe kan realiseres for under 50.000 kr og 2000 timer.

Men okay, hvis du ikke kan overskue at tage en rutebil til Onsild, så ser jeg næppe det her som andet end en drøm- og bevares, det vil jeg ikke tage fra dig jeg om nogen kender glæden ved at drømme.

Tag ikke dette ilde op, men som en lille provokation til at komme med ud til træf og se hvad det rent faktisk er for noget!

Mvh Muncken

Hehe, provokationen er modtaget, Torben :-D
Selve modulerne har indtil videre kun været på tegnebordsstadiet, alene af den grund, at jeg først nu - efter flytningen sidste år - endelig har fået plads til at kunne opbevare moduler tørt og lunt. Så først nu vil selve modulbygningen kunne blive til noget. Af pladsgrunde startede jeg derfor "bagfra" med at bygge modeller af bygningerne først - nogle af dem kan ses i tidligere tråde.

Tro mig, jeg vil komme og "høste" fif i f.eks. Onsild, og jeg kommer også snart og "generer" de brave folk i det lokale Stammtisch.
Jeg har endnu kun været til to udstillinger/messer, hvor der var Fremo-anlæg i drift, og hvor jeg på den seneste af dem fik en masse gode råd med mig fra konstruktørerne selv.
Det ses, at der er mange måder at gribe tingene an på, og der eksperimenteres på livet løs rundt omkring med f.eks. løsninger på ben, manuelle sporskiftemekanismer, etc.
Og ja, der er ikke noget mere inspirerende end at se tingene "hands on" og få en snak med konstruktøren himself.
Jeg er meget åben overfor de geniale løsninger, som andre allerede har fundet ud af, og jeg føler ingen trang til at opfinde den dybe tallerken én gang til eller at gøre alting omvendt - tværtimod.

Jeg er glad for alle input - og tak for dem alle, jeg sætter stor pris på dem og tager dem til efterretning.
For eksempel skulle beslutningen om at skifte til Tillig Elite sporskifter "bare lige" modne lidt - det har som nævnt før helt fra starten af tiltalt mig, at de både er RP25- og NEM-kompatible - og den beslutning blev så hjulpet på vej af, at jeg fandt en (halv!) løsning på problemet med manglen på passende englændere i Tilligs program.
Jeg havde allerede samlet alt nødvendigt spormateriale sammen, men Roco Line sporskifterne bliver nu udskiftet til nogle, der ligner sporskifterne på forbilledet meget bedre.

Ja, det er et omfattende projekt - det er jeg klar over - og det bliver heller ikke helt billigt. Det bliver en løbende investering - og det skal jo heller ikke stå færdigt i morgen.
Selve træarbejdet skræmmer mig ikke - jeg er vant til at arbejde med træ og har stået for en stor del af træarbejdet ved opbygningen af et klubanlæg. Det var ikke Fremo-moduler, det ved jeg godt - men jeg kan save med få tiendedele millimeters nøjagtighed med min dyksav, og nogenlunde i samme størrelsesorden med min båndsav, og jeg kan lave rette vinkler - og mon ikke at det kunne være en god start (?) :-)

Det bliver sandsynligvis det eneste "modeljernbaneanlæg", jeg kommer til at bygge i mit liv, så det bliver forhåbentligt noget i stil med, at jeg kan gå og pusle med det i nogle år, uden at stresse over det, og når det engang er "flyvefærdigt" at få det prøvet af i "stordrift" - altså, engang!.

Endnu engang - tak for at du tog dig tid til at komme med indspark :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Hej Carsten.

Det der, det syntes jeg tilgengæld lyder rigtigt fornuftigt.

Jeg glæder mig til at du dukker op til træf.

Mvh Muncken

Hej Carsten.

Det der, det syntes jeg tilgengæld lyder rigtigt fornuftigt.

Jeg glæder mig til at du dukker op til træf.

Mvh Muncken

Hej Torben

Ovenstående udredning sammenfatter sådan set bare mine intentioner helt fra starten af - "problemet" her drejer sig bare mest om, at tingene tager lidt tid hos mig - f.eks. har alene sporplanen (og bygning af modellerne af husene) foreløbigt taget 4 år (gosh!).

Jeg glæder mig rigtig meget til at vi kunne ses på træf, og jeg glæder mig til at beundre dine superflotte moduler "live".
Og jeg glæder mig rigtig meget til at kunne have det sjovt sammen med I andre i Fremo-"broderskabet" :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Wow! Det ser godt ud, Carsten. Det er et endog meget spændende projekt at følge. Frederikshavn station er en af mine yndlingsstationer, velsagtens fordi den var den sidste "gamle" station med trange forhold og en masse hyggeligt gammelt miljø i behold.

Tak for kigget!
Mrten

Tak for input, Morten.

Ja, Frederikshavn Gl. Station havde alt dét, som mange entusiaster sikkert ville kalde for "charme", men som stationspersonalet sikkert gik og kaldte for "bøvl", som kunderne sikkert kaldte for "gammelt lort" og "en masse rod i hjørnerne" - og som frederikshavnerne helt sikkert kaldte for "irriterende", hvilket f.eks. gjaldt for de mange niveauoverkørsler.

I skala 1:87 generer vi heldigvis ikke nogen travle bilister med at bommene konstant går op ned - men jeg kan godt se, at de trange pladsforhold ikke gør stationen så "Fremo-strømlinet".
Men nu er det sådan, at det her først og fremmest skal forestille at være en fungerende model af et forbillede, og en del af "prisen" bliver så, at driften kan blive lidt "bøvlet" og at det kommer til at kræve en del rangerarbejde.
På den måde bliver jernbanedriften bare ligesom den var i virkeligheden på den gamle station - og så får rangisterne og rangermaskinerne jo også noget at lave.

Jeg glæder mig til at vise flere bygninger frem - hovedbygningen mangler den sidste maling (det må vente til, at jeg kan sidde udendørs med det), mens Fiskepakhuset blev færdigt sidste år, mens Godsekspeditionen er på vej, sammen med nogle af de små bygninger.
Af større bygninger mangler der derefter "kun" remisen - som bliver den største bygning - samt Posthuset og det gamle elværk (den nuværende Maskinhallen i Skolegade).
Posthuset bliver sandsynligvis den sidste bygning, jeg kaster mig over, idet jeg lurer på at få det 3D-printet - og hvor jeg håber på, at prisen på 3D-print i mellemtiden er kommet ned i et mere spiseligt prisleje.
Jeg kan selv modellere i 3D CAD - den tid, den glæde.

Endnu en gang tak for at du tog dig tid til at komme med input :-)

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

RSS Feed af emne

Signalposten forum

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak