ID af signalpost

af Kurt Stigaard @, Ikast, 2/12 2013, 18:08 (4015 dage siden)

Hej alle

Er der mon nogen her som kan genkende denne signalpost fra en dansk station, formodentlig i det midtjydske (Viborg-Holstebro-Herning området) men er ikke sikker.

Billedet er et udsnit af et større foto af et tysk tog med materiel fra perioden 1943 - 45 som holder på en dansk station, det eneste kendetegn er denne signalpost, desværre.

Alle hints og ideer er meget velkomne.

Med venlig hilsen
Kurt


[image]

ID af signalpost

af Steff, 2/12 2013, 18:20 (4015 dage siden) @ Kurt Stigaard

Kære Kurt!

Et MEGET - i hvert tilfælde for mig - interessant udsnit af et billede du der viser. Jeg er ikke stiv i kommandoposter mv., men køretøjet er højst sandsynligt en Sd.Kfz. 250, altså et halvbælte køretøj.
Det kunne være meget interessant at se hele billedet hvis muligt. Og eventuelle datoer ville heller ikke være dårlige. Muligvis et billede fra en "Bevægelse" fra omkring 1943 eller senere!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


NB: Prøv at "sælge billedet" her:
http://www.jernbanen.dk/forum2/

Kunne forestille mig, at der dér er større chancer for plet i første skud.

ID af signalpost

af Kurt Stigaard @, 2/12 2013, 19:40 (4015 dage siden) @ Steff

Hej

Billedet er af nogle nye tildelte SPW (Sd.Kfz 251) som 233 Res.Pz.Div. fik tildelt.

Perioden er mellem 1943 - 1945 og jeg hælder til at det er omkring august 1944.

Enheden hørte til i Viborg (stab) og havde enheder spredt rundt i det midtjyske.

Jeg prøver at sætte billedet ved i 800 x 600 pixel.

Med venlig hilsen
Kurt

[image]

ID af signalpost

af Steff, 3/12 2013, 08:21 (4014 dage siden) @ Kurt Stigaard

Tidspunktet for 233 Res.PnDiv. i Danmark svinger lidt afhængig af hvilken kilde, der ligger til grund.
En siger http://en.wikipedia.org/wiki/233rd_Reserve_Panzer_Division_(Wehrmacht) fra 18. november 1943 og med følgende organisation:

5. Reserve Panserregiment i Viborg
3. Panser Opklaringsbataljon omkring Mariager, Hobro og Hadsund
83. Reserve Panserinfanteriregiment omkring og i Aarhus
3. Reserve Panserinfanteriregiment omkring Odder
59. Reserve Artilleriafdeling omkring Randers
3. Reserve Panserjagerbataljon og
208. Reserve Panseringeniørbataljon.

Den havde følgende CH:
8. August 1943 Generalleutnant Kurt Cuno
20. Mai 1944 Generalleutnant Max Fremerey
15. August 1944 Generalleutnant Hellmuth von der Chevallerie og
4. Oktober 1944 Generalleutnant Max Fremerey.

Set på uniformen og med hensyn udmærkelser er det Generalleutnant Max Fremerey på billedet, hvilket fortæller at billedet er optaget i perioden 4. oktober 1944 og frem til efter kapitulationen den 4. maj 1945.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Nu mangler vi så kun hvor billedet er optaget!

ID af signalpost

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/12 2013, 08:23 (4014 dage siden) @ Kurt Stigaard

Det er ikke en signalpost, men et vandtårn, formentlig i Tinglev, inden overdelen blev forsynet med udvendig bræddebeklædning, så det mere ligende et traditionelt dansk vandtårn. Prøv at poste billedet i det jernbanehistoriske forum. De er ret skarpe til den slags dér.

Vh
Morten

ID af signalpost

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/12 2013, 08:25 (4014 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Rettelse: På billedet kan man ved nøjere efetrsyn faktisk svagt ane de lodrette brædder i beklædningen på tårnets overdel. Umiddelbart lignede det murværk.

ID af signalpost

af Kurt Stigaard @, 3/12 2013, 10:27 (4014 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej

Tak for svarene.

Det er Generalløjtnant Fremmerey´s NK Oberst Johannes Schmidt som er på billedet sammen med Oberleutnant Engelbrecht chef for 1 kompagnie.

Tinglev kan passe fint for enheden er på vej fra det midtjydske til Polen hvor den blev indsat i hårde kampe som Panzerinfanteri med Sd. Kfz. 251 vogne samt Panther kampvogne som støtte.

Foreløbig mange tak for svarene som hjalp mig videre, jeg prøver også at poste billedet på det andet forum som anbefalet.

Ha´ en god dag :-)

Med venlig hilsen
Kurt

ID af signalpost

af Steff, 3/12 2013, 12:51 (4014 dage siden) @ Kurt Stigaard

Hej Kurt!

Det var sku ligegodt sa....! Både CH og NK havde Ridderkorset til EK, SAMT det stortyske kors. DET var sjældent!!

Hvad mere gemmer der sig bag billedet, bortset fra du ikke kender stedet? Altså, at jeg og andre ikke behøver at bruge tid på noget der vides?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

ID af signalpost

af Kurt Stigaard @, 3/12 2013, 14:58 (4014 dage siden) @ Steff

Hej

Det ene billede er kun én af en serie af billeder fra 233 Res. Pz. Div. hvor man bl.a ser Generalløjtnant Fremerey, Oberst Johannes Schmidt og Oberleutnant Engelbrecht (senere Hauptmann) besøge 1./233 under en øvelse på Herning egnen samt et par billeder fra Sinding og disse fra togstammen under flytningen i 1945 til Polen. Alle billeder stammer fra et "Nachlass" efter Hauptmann Engelbrecht som var til salg på EBay for en del år siden. Der er desværre op til flere billeder som ikke er fra Danmark, men sådan er af og til :-)

Vi har i mellemtiden desværre fundet ud af at det nok ikke er fra Danmark, idet disse vandtårne er meget udbredt syd for grænsen, og da vi har flere billeder fra rejsen som er fra Tyskland mener vi at denne også er det.

Tårnet passer ikke helt til hverken Tinglev, Tønder eller Højer som også havde et sådant.

I forbindelse med denne "eftersøgning" blev jeg desuden opmærksom på at Tinglev station op til flere gange blev bombet af englænderne og at stationsområdet i slutningen af krigen var helt ødelagt.

Da jeg næsten udelukkende arbejder med militærhistorie, var dette indlæg en part af billedresearch og jeg takker ydmygst for hjælpen.

Hvis der skulle være nogen som er mere interesseret i emnet kan i skrive til mig privat: kstdk[at)Yahoo.dk

Med venlig hilsen
Kurt Stigaard
Ikast

ID af signalpost

af Kurt Stigaard, 3/12 2013, 15:02 (4014 dage siden) @ Kurt Stigaard

Hej igen

Glemte lige - jeg er dog modelbygger og har et større modeljernbaneanlæg som vi har arvet efter min svigerfar.

Det er et gammelt (ikke digitalt) Fleischmann anlæg - ret stort, fyldte hele loftet på et parcelhus.

Det ligger dog pakket ned og er faktisk til salg - nogen ideer til hvordn man griber det an - med at sælge et modelbane anlæg???

Med venlig hilsen
Kurt

ID af signalpost

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 3/12 2013, 19:44 (4014 dage siden) @ Kurt Stigaard

Det ligger dog pakket ned og er faktisk til salg - nogen ideer til hvordn man griber det an - med at sælge et modelbane anlæg???

Beskriv det med alle de oplysninger du har, og vedhæft billeder af alting, gerne detailbilleder af rullende materiel. Generelt skal man ikke forvente høje priser for ældre og brugt modeltog.

Det kan mig bekendt godt lægges herind hvis du mærker indlægget "sælges".

ID af signalpost

af Kurt Stigaard, 7/12 2013, 11:29 (4010 dage siden) @ Erik Olsen

Hej Erik

Tak for svar. Det vil jeg prøve, jeg har faktisk taget en del billeder af anlægget og de enkelte (væsentlige) dele.

Så må vi se hvad der sker :-)

Med venlig hilsen,
Kurt

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak