Hvem er manden på bænken?
--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk
af Tommy Nilsson , Ringsted, 17/8 2013, 22:18 (4118 dage siden)
--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk
af Erik V. Pedersen , 18/8 2013, 01:25 (4118 dage siden) @ Tommy Nilsson
Hvem er manden på bænken / Signalposten ! ! ! ? ? ?
Utrolig flot anlæg - "lige efter bogen".
Det er nemmere for webmaster, der sidder med originalfoto i fuld opløsning, --men når det nu skal være:
Det er ikke "Signalposten"s "gamle redakteur", U. Holtrup, han gik aldrig med hovedbeklædning.
Så kunne man komme til at tænke på "Gøg og Gokke" ??? Hatten kunne godt passe, men resten af figuren ??? Den tynde - "Gokke" (Gøg er henne for at købe billetter ???)
Gokke må vel være forslaget ! ! !
(Min kompliment til modelbyggeren /-erne. Flot arbejde) "Stationsbyen" ???
Erik V.
www.evp.dk
.
af Jesper Reinfeldt, 18/8 2013, 11:21 (4118 dage siden) @ Erik V. Pedersen
Den eneste der gik med "blød hat" i SP´s redaktion, var Jørgen Groth. Resten gik enten med alpehue eller ingenting.
Hilsen
Jesper
af jan, 19/8 2013, 20:09 (4116 dage siden) @ Jesper Reinfeldt
En af Storm P´s løjerlige personer, eller Tuborg manden med hat
Mvh.
Jan
af jhcn, Lystrup/Århus, 18/8 2013, 18:09 (4117 dage siden) @ Tommy Nilsson
Jeg ved desværre intet om hvem manden er - men en eller anden, måske flere (?), skal have ros for at bygge noget der ser så godt ud!!
--
Henrik
af cm, 19/8 2013, 19:47 (4116 dage siden) @ Tommy Nilsson
Manden på bænken.
Spørgsmålet om hvem manden på bænken er – er et overordentligt interessant og relevant spørgsmål. Også i jernbanehenseende. Og ikke mindst for modeljernbanefolk!
Manden, som for den brede offenlighed forblev anonym det meste af sin tilværelse, var oprindeligt uddannet bolchekoger fra Nürnberg, men kom til Danmark umiddelbart før besættelsen. Han tog job som kok på en landevejskro i midtjylland – og havde dér en kæmpesucces med sine saucer. Hemmeligheden bag denne succes lå i hans nidkærhed overfor tilberedelsen af en anstændig fond. Skæbnen ville at DSB’s generaldirektør’s vej faldt forbi dette sted en sommerdag ved middagstid. Generaldirektøren begejstredes ved saucens liflighed i en sådan grad, at han bad kokken om at give møde på generaldirektørens kontor ugen efter – hvilket kokken indvilligede i. Generaldirektøren ville have masseproduceret sauce – eller i det mindste saucefond til statsbanernes Færger, Restauraner og Spisevogne.
Kokken accepterede under betingelser af, at han udbetaltes et eengangshonorar samt at hans anonymitet ville blive bevaret. Man indgik kun en mundtlig aftale – som i øvrigt begge parter overholdt.
Nu kommer vi til kokkens mesterværk. Og hans fremgangsmåde kan –tildels -eftergøres på modeljernbanen – såfremt man skulle se sig i stand til at oprangere diverse tog – indeholdende det fornødne materiel samt på modeljernbaneanlægget have følgende bygninger/virksomheder:
Du skal bruge:
1 Stålvalseværk (Faller)
1 Landevejskro (Heljan)
1 Storebæltsjernbanefærge (Selvbyg?)
4 tankvogne fra SOLOFABRIKEN (DWA)
3 Kadavervogne ZC (Fleischmann)
1 vinvogn (Märklin)
1 kølevogn IKA (Hobbytrade)
1 PB vogn (Heljan)
Passende antal lokomotiver, epoke III ca 1957..(de nøjagtige tog/oprangéringer lader sig ulykkeligvis næppe genskabe dokumentarisk)
Hans fremgangsmåde synes ved granskning af gamle faktura’er og breve fra statsbanernes arkiver at have været som følger:
4 tomme tankvogne fra solofabriken i Sønderborg blev i tankenes bund – nærmes brolagt med margarinepakker a’ 500 gram. Det tog 4 lærlinge fra fabrikken en hel dag. Vognene afsendtes med det ordinære godstog mod Sjælland og overførtes naturligvis med jernbanefærge. De ankom Stålvalseværket i Frederiksværk en tidlig mandag morgen i efteråret 1957.
3 kadavervogne var da allerede ankommet dagen før – lastet med kalveknogler – fra Næstved Andelsslagteri. Ligeledes var PB-vognen og Kølevognen ankommet fra Fænger’s på Fyn. Under teknisk ledelse af en overingeniør fra CVK afboltedes og afmonteredes de med margarinepakker – delvist lastede tankvogne – og tankene hejstes med kran indover stålvalseværkets glohede smeltedigel. Medens margarinen smeltede, var 12 mand – arbejdende i kæde – beskæftiget med at flytte kalveknoglerne fra kadavervognene og kaste disse ned gennem lugen til tankvognen – alt sammen under ledelse af vor ven fra bænken. Da lasten fra kadavervognene var fordelt i de 4 tanke fra tankvognene, løftedes disse en anelse højere op fra varmen og nu rangéredes vinvognen ind. En fabriksny pumpe fordelte efter ca 3 timers bruning, den importerede bordeaux-vin i hver tank og der tilsattes en mængde vand fra værkets spuleslanger. En uanet mængde løg fra den ene kølevogn samt en god portion gulerødder fra PB-vognen kastedes ligeledes ned i tankene – under anvendelse af værkets kran med grab.
Herefter lod man hele balladen koge ind i 8 timer. Den nu stærkt reducerede – men ligeså stærkt koncentrerede fond kunne herpå tappes fra tankene – over i støbeforme velvilligt stillet til rådighed af Frederiksværk Stålvalseværk. Og alt sammen under nøje tilsyn af vor ven fra bænken.
Da fonden var kølet af – pakkedes disse uvurdérlige stykker ind i papir – behørigt påtrykt statsbanernes vingelogo – og lastedes i Kølevognen(Returløb lastet) Tankene monteredes atter -efter endt rengøring- på deres undervogne.
Senere fordeltes fond’en til statsbanernes spisesteder – og det er derfor nogle vil huske epoke III som statbanerestaurationernes guldalder!
Den mystiske mand på bænken gik – internt i statbanernes catering afdeling -over i historien. Og helt uden navn. Han forlod denne verden glemt af alle – og dette efter eget ønske. I inderkredse – blandt nu for længst pensionerede DSB-Restauratører – omtales denne ukendte mand endnu af nogle som ”Fond-tomet”
En producent af h0-figurer ærede ham ved posthumt at ophøje ham til model.
--
af Futfar, Kajerød, 20/8 2013, 11:39 (4115 dage siden) @ cm
. Tænk, jeg synes at jeg genkender den opskrift på en god sauce, omend i en noget mindre målestok. Den skulle vel aldrig stamme fra Perlegade Private Model Jernbane? . Overordentlig morsom beretning, man føler jo næsten at man kendte manden!
--
Med venlig hilsen
Futfar.
af Erik Olsen , Ishøj, 19/8 2013, 20:28 (4116 dage siden) @ Tommy Nilsson
Selvom man zoomer ind på billedet, kan man ikke se mandens ansigtstræk. Hatten er ganske vist rundpuldet, men da han synes at have fuldskæg, er det næppe Gokke.
Jeg kender "Manden på risten", men desværre ikke "Manden på bænken".
af Georg Schmidt, 19/8 2013, 20:45 (4116 dage siden) @ Tommy Nilsson
Der er noget Jyderup over stedet, mon ikke Søvndal Petersens boghandel ligger lidt længere henne til højre.
Mvh
Georg
af Morten Flindt Larsen, København K, 24/8 2013, 07:14 (4112 dage siden) @ Tommy Nilsson
Det er Godot. For en gangs skyld er det ham, der venter.
Storskalaer, Livesteam : Min innendørs skala O bane. Liten men fin.
Storskalaer, Livesteam : Min innendørs skala O bane. Liten men fin.
Digitalstyring, datastyring og automatikksystemer : Zimi dekoder
Storskalaer, Livesteam : Min innendørs skala O bane. Liten men fin.
Storskalaer, Livesteam : Min innendørs skala O bane. Liten men fin.
Verdens bedste Ib Spang Olsen
Pris 180 kr.