Avatar

ROCO/ Fleischmann - italienske modeller

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 8/8 2013, 23:54 (4131 dage siden) @ Svend B J

Markedet i Italien er åbenbart en hel del større end i Danmark (og Skandinavien i det hele taget).

Hej Svend

Ja, åbenbart - det er måske heller ikke uden grund, at LIMA og Rivarossi, og nu ACME, åbenbart har/havde et stort marked i deres hjemland.
I skala 1:1 kører der rigtig italienske vogne rundt i Europa, så markedet for italienske modeller ligger også udenfor Italiens grænser.

Startsættet #51138 er tilsyneladende udgået (til fordel for #51144).
[image]
Jeg kunne slet ikke stå for de flotte vogne og den lille nuttede Köf-agtige rangermaskine, så i bytte for 748,- danske kr. blev et sådant sæt mit sidste år hos den lokale flinke&rare modeltogspusher (som stadig har et sæt tilbage).

Med lidt fræsning/filing hist og her, så ser undervognen ud til at kunne bruges til en model af Frichs' dieselelektriske rangertraktor HP 40 (og LJ M 11), som er mindst ligeså uimodståeligt nuttede :-)
Førerhuset fra den italienske rangertraktor ser til at kunne snedkereres om til brug på en MALUS-trolje ?.

Italienske personvogne kom/kommer vidt omkring og er sikkert derfor velkendte i d lande, de kørte/kører i - og derved attraktive som model (de plejer i hvert fald at blive budt ganske pænt op, når de kommer til salg på nettet).

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

ROCO/ Fleischmann - italienske modeller

af Svend B J, 9/8 2013, 11:51 (4130 dage siden) @ Carsten B. Thomsen

Med i sortimentet er også denne åbne vogn som med lidt god vilje, nye hjul, ekstra dele og håndkraft kan blive til en næsten rigtig PE-vogn (med de rigtige puffer til forskel fra de tidligere udsendte PT-vogne).

[image]
Fleischmann 526002

--
Svend
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak