Farven på et dansk vingesignalvinge

af Erik V. Pedersen ⌂, 6/8 2013, 23:15 (4129 dage siden) @ bygger01
redigeret af Erik V. Pedersen, 6/8 2013, 23:23

Men rusten har kigget forbi / vores er meget mere angrebet, men det har vi besluttet at kalde patinering, så der kommer blot maling ovenpå efter afrensningen.

Og Din farve er meget lig det sidste lag, så det bliver sådan, og så bliver den sat op med et beslag med en aksel på en hvid vandskuret væg.

Må se at huske at vise det på billede, når den er færdigmalet

--------------

Jeg tror, at jeg har skrevet det utallige gange før: Er der noget, der ikke siger mig ret meget, så er det "den rigtige farve".

Hvad er det ???

Min signalvinge, der står der, lidt afsides, har den helt rigtige farve, --men sådan så den ikke ud, da den var ny / nymalet. Da havde den en helt anden farve --den var også rigtig.

Ind i mellem disse to tidspunkter har den haft en masse "mellemstadier". De var også alle rigtige - på de tidspunkter. Og hvad med belysningen, sol / gråt, højlys dag / eller rødlig morgen/aften, dagslys / kunstig belysning, hvordan er din / andre beskueres farvesans.

---

For mange år siden (51) købte jeg 4 gamle ventesals-træstole + et bord fra Langelandsbanen ( http://evp.dk/index.php?page=langelandsbanen halvvejs nede på siden). De blev vasket skånsomt og har indgået i mit værelsesarrangement siden. De er i tidens løb (i banens varetægt) ferniseret / lakeret med alle mulige og umulige typer fernis og lak, af fineste kvalitet, når det var til at købe eller det rene "hvaltran" i krigssituationer (de nåede at opleve to sådanne). Disse "lak´er" sidder i tykke lag - jeg kunne ikke drømme om at fjerne dem. Det er hele deres "historie", der sidder der.

En dag havde jeg stillet et "syltetøjsglas" på et af stolesæderne, der ikke da var i dagligt brug. Her glemte jeg det, --og da jeg senere flyttede det, var der det nydeligste aftryk af alle de små "knopper" (der altid er under sådanne glas / flasker). Aftrykket er der stadig - ca. 25 år efter. :-)

En af vennerne købte også nogle sådanne stole, og de blev "afsyret" på ganske professionel vis og banens initial på stoleryggene blev malet op lige så nydeligt. De blev meget flotte -nok meget flottere end mine,- men de fik ikke historien med sig ! ! !

Hvorfor skal det alt sammen renses og skinne af lak og maling ??? Lad vingen overleve "med historien" - Du kan altid male den senere - men Du kan ikke gå den anden vej ! ! !

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=langelandsbanen

[image]

PS: Jeg sidder forresten på en af dem og skriver dette og ALT det andet ! ! !

.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak