Køreplanskørsel på modelbanen
Køreplanskørsel og styring af godsvognsløbene under en eller anden form øger, efter min mening, glæden og underholdningsværdien ved modelbanehobbyen betragteligt. Det at skulle løse en opgave med toget er mange gange sjovere end blot at køre planløst rundt, og det undre mig at der ikke er flere danske mj'ere, som dyrker denne mulighed ved modeljernbanehobbyen.
Der er mange måder at gøre det på og det behøver ikke nødvendigvis at være særlig kompliceret. Det er klart at, jo større anlægget er, jo mere arbejde er der også med at tilrettelægge kørslen, men sådan vil det jo være med alt omkring anlægget.
Jeg er ikke altid tilhænger af at gøre tingene præcis som ved de virkelige jernbaner. Der er ofte alt for meget bureaukrati og administration i den virkelige verden, og på min modelbane skal det være legen med togene, som er det centrale, og som med al anden leg, så skal det være sjovt at deltage.
På min blog http://knarbjerg.blogspot.com/ har jeg prøvet at beskrive hvordan jeg gør brug af meget simple vognkort kombineret med arbejdsbeskrivelser for de enkelte tog, som er med til at hjælpe lokomotivføreren til at løse opgaven.
Men en endnu simplere måde kan ses på det lille rangeranlæg "Jappebanen" http://mjoelnerverk.hvissingenet.dk/jappe/jappebanen.html
Her er slet ikke nogen vognkort, men i stedet bestemmer vogntypen, hvor den skal placeres.
Uanset hvor simpel en løsning man vælger, så kommer man ikke uden om at investere noget tid i planlægning og forberedelse. Og netop det at udforme et koncept, som de andre deltagere synes er sjovt og kan finde ud af at arbejde efter, kan være en stor udfordring.
Men den investerede tid skulle gerne komme retur i form af større fornøjelse og glæde ved modelbanen.
Held og lykke herfra :o)
Mvh
Knarbjerg
http://knarbjerg.blogspot.com/