NMJ Di8 ac

af cm, 5/7 2013, 23:43 (4165 dage siden)

[image]

[image]


Helt uden for "min epoke" - og indkøbt alene fordi jeg kan lide den. NMJ's Di8.

Forbilledet er Bo'Bo' - modellen er dog indrettet som A1'A1' - tror jeg nok det hedder.

NMJ's produktnummer er 85.101 AC og jeg glæder mig til, at se den køre. 21-bens ESU lokpilot 4.0 dekoder - og med de ny minihøjtalere synes det - efter at jeg havde frakken pillet af - at det bliver en smal sag at sætte lyd-dekoder i den. Spørgsmålet er så bare om lyden kan fås...

mvh
Chr

--
[image]

NMJ Di8 ac

af Jan Bøgedal Slundt @, 6/7 2013, 22:31 (4164 dage siden) @ cm

Hej cm :-)

Den er rigtig flot, tillykke med den..
Jeg er selv meget fristet til at købe et par lokomotiver som er helt uden for min egen epoke, bare fordi de er flotte, så jeg forstår dig godt...

mvh.

Jan

NMJ Di8 ac

af cm, 9/8 2013, 16:14 (4130 dage siden) @ cm

Min Di8 kom selvfølgelig hurtigt på sporet efter hjemkomsten fra Norge. Det viste sig at dekoderen var aldeles død. Skallen afmonteredes og dekoderen blev sat i min dekoder-tester. Ingen kontakt. Dekoderen er tilsyneladende defekt.

Jeg havde en 21-bens dekoder i overskud fra min MZ 1418 som har fået lyd. Denne blev så monteret i Di8 og der kom endelig liv i kludene! Lokomotivet viser to hvide i køreretningen og to røde i den anden ende. Disse skifter korrekt ved retningsskift. Så vidt - så godt!

De 4 hvide projectører foroven på fronten kan tændes på funktionsknappen F3 - men de lyser i den gale retning! DVS de lyser hvidt over de 2 røde modsat køreretningen! :-(

Man kan på CV29 ved at indsætte værdi "1" vende lysene - men det er ikke løsningen, da jeg så bare kører med røde lys i køreretningen.

Så vidt jeg husker, var F3 på min MZ 1418 til at slukke de røde lygter med når lokomotivet - altså MZ - havde vogne efter sig. (?)

Er der nogen her der ved om jeg kan invertere F3-funktionen således, at jeg får de fire hvide projectører til at lyse over de to hvide i køreretningen - og vice versa?

[image]
Ovenfor ses fronten (med F3 tændt eller slukket (samme))

[image]
Ovenfor ses loko modsat køreretningen F3 slukket (de ER røde)

[image]
Ovenfor ses loko modsat køreretningen F3 tændt (de nederste ER røde)

Håber at der er en der kan hjælpe videre her?

mvh
Chr

--
[image]

NMJ Di8 ac

af cm, 11/8 2013, 11:15 (4128 dage siden) @ cm
redigeret af cm, 11/8 2013, 12:10

God søndag! :-)

Ved at rode noget med dekoderen lykkedes det at få Di8's floodlights til at lyse korrekt. Jeg vil anbefale denne side: SE NU BARE HER!

1) Jeg kørte lokomotivet på programmeringssporet. Her indsatte jeg værdi 8 i CV 8, hvorved dekoderen nulstilledes.

Effekten af dette, var at jeg nu havde kørelys som før, men at jeg nu kunne tænde floodlights som jeg havde lyst til på F3 og F4.

Problemet var bare, at når jeg tændte lysene med F4, gik lokomotivet ned i rangérhasighed

2) Ved at gennemlæse ovenstående link, fandt jeg frem til at ændre værdien i CV 166 fra 3 til 0 for at fjerne rangérhasigheds-option'en (CV 166 skal behandles som CV 148, men det skal foregå i CV 166 fordi den er tilknyttet F4)

Det samme gøres for CV 169 (værdien sættes til 0 for rangérhastigheden skal jo fjernes fra begge køreretninger!)

Nu fungérer lysene således, at jeg på F0 har røde/hvide lys der skifter korrekt ved retningsskift. F3 og F4 tænder de øverste floodlights uden at F4 nedsætter hastigheden til rangérhastighed.

Sætter man så CV 154 og CV 157 begge til værdierne 2, får man rangerfarten på F2

:-)

mvh
Chr

--
[image]

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak