Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt - svar 2
Hej Carsten
Hej Michael
Her følger den anden del af min besvarelse:
Jeg vil starte med at kommentere på størrelsen af din station. Din station kan med fordel gøres noget mindre i længden. Ofte er det ikke en fordel at bygge sine stationer i 1:87 da udsende af stationen bliver meget forkvaklet. For at få en station som du vil blive glad for, vil jeg vurdere du skal skære længden ned til max 6 – 8 m. Ved en kortere station vil du kunne få en kørsel (rangering) på stationen som ikke går ud over ”legen”.
Hvad angår bygningerne er jeg ret kompromisløs - de skal være i skala 1:87.
Nu har vi gået og kigget på Heljan's (og andre fabrikanters) "forkvaklede" skala TT og N huse, solgt som såkaldt skala H0-bygninger, i så mange år, og efter mit foreløbige hjemmebyg, så er mit øje efterhånden "tunet" så meget ind på den rigtige skala, at alt andet ser forkert og klejnt ud.
På Frederikshavn Gl. Station ligger bygningerne som "perler på en snor", så tilbage stod kun muligheden for at prøve at "file" godt og grundigt på sporlængderne i begge ender, hvor der files kunne (og hvor der ikke ligger bygninger i forlængelse af hinanden), så længden kunne reduceres til en mere håndterlig størrelse.
Jeg finpudser p.t. mit 13. forslag/udgave i SCARM (og som jeg vil vise frem i denne tråd) - her har jeg udskiftet Roco Line Medium sporskifter til Roco Line Large på de mest "kriminelle" steder, dvs. hvor der var en dobbelt-transversal, og togvejssporene på Skagensbanen har nu også fået Roco Line Large-sporskifter.
I samme omgang er udtrækssporet nordud af stationen (langs med Skagensbanen) blev forlænget forbi overkørslen ved Vestergade, så det nu er ca. 1500 mm langt.
Ved at klippe hælen og hugge tåen lidt mere (avs!), så kunne totallængden "nøjes" med at vokse til 10244 mm, mod før 10 meter rent.
Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvordan du har opbygget din station i moduler. Men af egne erfaringer skal du holde en modulstørrelse på noget der ligner 1 x 0,5 – 0,7 m. Moduler større ind disse mål bliver meget svære at håndtere for slet ikke at snakke om transport af modulerne. Mit råd er at finde en generel modulstørrelse som du nemt kan transportere i lukkede kasser. (Jeg har selv bygget en station på to moduler af 2 x 0,6 m og kan ikke anbefale denne størrelse. Derfor bygger jeg om til mindre moduler som er til at håndtere). Dette giver lidt flere samlinger men dette problem er til at løse med div. stik.
I mit 12. forslag/udgave (som kan ses i det første indlæg), hvor der primært er brugt Roco Line Medium sporskifter, indgår der godt nok fire forskellige modulstørrelser, hvor der som minimum er to moduler af samme størrelse, så disse kan stables/skrues sammen for transport. Dertil kommer de to udtræksspormoduler, som er afskåret skråt, men som er spejlvendte i forhold til hinanden, og som derfor også vil kunne stables/skrues sammen for transport.
De skrå ("trekantede") moduler ved Kedelhuset hænger sammen med et hængsel, så de kan klappes sammen til et firkantet modul, som har samme størrelse som modulet, hvor drejeskiven er, sådan de to også kan stables/skrues sammen for transport.
Jeg havde først tænkt på at modulerne skulle opbevares i en transportkasse med hjul under á la Søren Bendtsen's moduler, men det må så eventuelt komme engang med tiden, hvis såfremt ifald.
Største modul(er) måler cirka 1490 x 805 mm (drejeskivemodulet og de skrå moduler ved Kedelhuset).
Det er ligeledes vigtigt at gennemtænke stationen ned i de mindste detaljer inden man begynder på et sådan projekt.
Uha-uha, jeg har tegnet på den længe, så jeg er som nævnt nu oppe på 13. udgave - men der kan nå at komme mange ændringer endnu, inden jeg fatter saven og noget krydsfiner (engang).
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.