Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt
Hej Carsten
Det er et meget stort projekt du har sat i søen med at bygge Frederikshavns gamle station i perioden 1960 – 1979.
Du skriver at du vil lave stationen så den kan benyttes i forbindelse med div. Fremo træf eller til anden udstilling. Jeg syntes projektet lyder spændende og kan se du tager imod de råd du har fået fra Fremo medlemmerne her på signalposten. Jeg vil derfor også give mit besyv med i forbindelse med de gode råd.
Jeg ved ikke om du tidlige har været til et Fremo-træf og set hvad og hvordan et sådan træf afholdes, både som deltagende, men også i høj grad for deltagende med modul eller station. Hvis du ikke tidligere har været til et træf vil du af deltagerne kunne få rigtig mange råd om hvordan moduler, stationer mv. skal laves, for slet ikke at snakke om de ting man ikke skal gøre. Det vil også give et indtryk af om dette er noget for dig at være med i Fremo. For det er langt fra alle der passer ind i Fremo modellen (Det er ikke sjovt at lege med nogle som man ikke deler interesse med = find de rigtige at bruge din hobby sammen med). Jeg kan ikke helt forstå dit valg af den gamle Frederikshavn, når du primært vil køre epoke IV og V? (Du har ca. 5 – 8 år hvor stationen passer i disse 2 epoker) Hvorfor vælger du ikke den nye som i meget højere stil dækker din primære periode?
Jeg vil starte med at kommentere på størrelsen af din station. Din station kan med fordel gøres noget mindre i længden. Ofte er det ikke en fordel at bygge sine stationer i 1:87 da udsende af stationen bliver meget forkvaklet. For at få en station som du vil blive glad for, vil jeg vurdere du skal skære længden ned til max 6 – 8 m. Ved en kortere station vil du kunne få en kørsel (rangering) på stationen som ikke går ud over ”legen”.
Jeg har lidt svært ved at gennemskue hvordan du har opbygget din station i moduler. Men af egne erfaringer skal du holde en modulstørrelse på noget der ligner 1 x 0,5 – 0,7 m. Moduler større ind disse mål bliver meget svære at håndtere for slet ikke at snakke om transport af modulerne. Mit råd er at finde en generel modulstørrelse som du nemt kan transportere i lukkede kasser. (Jeg har selv bygget en station på to moduler af 2 x 0,6 m og kan ikke anbefale denne størrelse. Derfor bygger jeg om til mindre moduler som er til at håndtere). Dette giver lidt flere samlinger men dette problem er til at løse med div. stik.
Det er ligeledes vigtigt at gennemtænke stationen ned i de mindste detaljer inden man begynder på et sådan projekt. Hvad er formålet med stationen, hvad skal den importere/eksportere, hvordan styres stationen, skal stationen benyttes som endestation eller er stationen en mellem station på en strækning. Vil du kunne håndtere/styre stationen alene under en køreplan i Fremo regi.
Med hensyn til spor osv. er der mange muligheder, men også mange begrænsninger. Det er utroligt ærgerligt at bygge en station som i forbindelse med træf bliver valgt fra pga. længden/størrelsen, dårlige spor osv. for det er ikke sikkert at der kan blive plads til alle der melder sig til et træf. Og så er det da ærgerligt at blive valgt fra fordi stationen er alt for stor eller stationen bare ikke fungere og vognene falder af fordi man har sparet lidt håndøre på sine sporskifter. (Der er i DK ved at være en del Fremo-medlemmer som har lavet stationer og strækningsmoduler. Jeg vil mene at man ikke i dag kan afholde et træf hvor alle moduler og stationer med fra DK. Derfor bliver man nødt til at vælge ud af det udvalg der er af stationer og strækningsmoduler. Og i en sådan situation er det de mest velfungerende og gennemarbejde stationer og strækningsmoduler der bliver udvalgt)
Med hensyn til dit materiel så vil jeg sige/mene at du bliver nød til at ombygge dette til forholdsvis Fremo standart. Som Rubjerg skriver så er der en grund til at normerne er blevet sat som de er. Koblings kulisserne skal låses så disse ikke sakser når man rangere, hjul udskiftes så disse passer til sporet, vogne opvejes, koblinger udskiftes med Fleischmann 6511 osv. osv. osv. Hvis man vil kunne køre sammen med andre, bliver man nød til at forholde sig til de få men enkelte regler der er sat op for ”legen”.