Frederikshavn Gl. Station som Fremo-projekt
Mange tak for input, hints m.v.
Angående sporskiftelængder/vinkler:
Hvis stationen skal anlægges udelukkende med Roco Line large sporskifter (eller tilsvarende fra Tillig), så bliver det vist den længste station i Fremo's historie - selv indenfor Fremo-konceptet må der vel også være grænser for, hvad der "kan lade sig gøre" ?.
På hjemmeplan er stationslængder altid et problem, som der skal bruges diverse "krumspring" til at håndtere - men i Fremo-sammenhæng kunne en station på 20 meter måske også godt blive et problem - selv i en sportshal (?).
Hvis stationen skulle anlægges udelukkende med Roco Line large sporskifter (eller tilsvarende fra Tillig), så ville det desuden også komme til at knibe med transportvolumen, selv med en lang/høj kassevogn med en cargo-trailer på slæb.
Ved en landstation med f.eks. fire parallelle spor fører brugen af lange sporskifter til knapt så voldsom forøgelse af længde og transportvolumen - men med så mange parallelle spor som her, så medfører det en voldsom forøgelse af stationslængden.
Dine udtræksspor til godsdelen ser noget korte ud - hvor lange er de?
Erfaringer viser at lige der bør der ikke spares på længden. Isæt ikke hvis du vil køre epoke V.Mvh
Udtrækssporet mod nord (til venstre på sporplanen) er - indrømmet - afkortet temmelig meget i forhold til forbilledet. Her er længden 1350 mm - det er samme længde som det længste af opstillingssporene ved kvægfolden.
Jeg kunne måske overveje at lave et modul mere med overkørslen på Nørregade på til forlængelse af udtrækssporet nordpå - derved ville det kunne få en længde på ca. 2600 mm.
Hvad angår udtræk i den modsatte ende af stationen, så foregik dette på havnesporet på virkelighedens Frederikshavn Gl. Station - dvs. i model foregår det i hovedsporet på de tilstødende Fremo-moduler.
Sporet ved Post 1 / remisen var et opstillingsspor til Hjælpevogn 104 og til midlertidig henstilling af rangermaskine, når den afventede næste tørn.
Forbilledet ville knapt nok kunne håndtere godstog af mere nutidig længde (epoke V) - det kan måske også komme til at knibe lidt i model.
På Fremo-modellen vil alt materiel være velkomment - dog må så lange tog nøjes med at befærde "risten" midt på stationsområdet - her er det korteste spor 3000 mm og det længste 4500 mm. Så kan lange godstog skilles ad og samles dér (ligesom de blev i virkeligheden).
På Rundremisen.dk kan ses en sporplan for Frederikshavn Gl. Station fra 1935 - Fremo-modellen er dog baseret på sporplanen fra 1948(/1960), hvor 17 meter drejeskiven foran remisen blev erstattet af en 20 meters ditto forskudt for midten af remisen (mod vest).
Sporplanen fra 1948/1960 viser stationen som den så ud helt frem til lukningen i 1979 - dvs. lige nøjagtigt i "min" tidsperiode fra 1960-1979. Men dermed ikke sagt, at der ikke skal køres med moderne tog også - al slags "fut" vil nemlig være velkomment - dog vil US-tog ikke kunne passere ind under udhængslamperne på perrontaget eller under halvtagene på Godsekspeditionen, på grund af det større fritrumsprofil.
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.