-den meget dyre hobby!
Jeg er enig i, at det er en dyr hobby, hvis man skal have det hele på udgivelsesdatoen. Hvis man selv begrænser sin epoke, hvilket kan være svært, så begrænser man også sine udgifter. Hvis man vedtager mig sig selv, kun at købe materiel, som har kørt i for eksempel 1998 (incl lidt museumstog), og kan holde det, så har man sat sig en opgave, hvor man oven i købet er nød til at skaffe sig stor viden om hver enkelt model.
Det er kun i enkelte tilfælde, at jeg køber en model, kort tid efter den er udkommet. Jeg har købt Roco MZ 1401, 1420 og 1414 som nye til hhv 750 og 850 kr. Roco MY 1124 til 999 kr. Grafiti MY 1126 blev anskaffet ved at købe en Rød/sort Heljan My til 650 kr og en Grafiti skald til 150 kr. Efter de mange køb vedtog jeg med mig selv, at jeg ikke ville give mere end 999 for et Roco lokomotiv, så da Roco's version af det gul/sorte Tjenestelokomotiv, Roco's MV, Roco's Hectorrail og Roco's DB 185 Green Cargo udkom, så valgte jeg at vente. Det sidste halve år, har man kunne købe den alle til under 999 kr, og nu har jeg dem.
Det samme gælder vogne. På DMJU messen i 2012 købte jeg Hobby Trade's kuglesukkervogne til 100 kr/stk. Så fik jeg mig selvfølgelig nogle stykker af dem. Jeg har således et af hver nummer (fordi det er sjovt), og så har jeg nogle ekstra, for det skal tage sig flot ud på banen.
Kunsten er at begrænse sig (jeg kan ikke), men det er da ikke smart at købe til vejledende udsalgspris, når for eksempel Märklin's Kosan 3 vognsæt efter kort tid i handelen, nu kan købes for alt mellem 799,- kr og 445,- kr.
Med hensyn til Hobby Trade, så er det min opfattelse at firmaet kører videre, men navnet kan måske glide ud. I øjeblikket benytter de jo også navnene Ade og Ebert & Ebert. Firmaet har flytte en del produktion til Fredericia, og har planer om flere nye produkter, som det kan læses på forsiden af deres internetside. Jeg har talt med dem om Ardelt traktoreren, som jeg er meget interesseret i, og har set MT og D(II). Jeg venter mig også nogle fine modeller fra deres DWA Club. Jeg ser sådan på det, at det er bedre at gå og håbe, end det er at gå og frygte.