Hobbymesse i Valby

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 3/3 2013, 20:12 (4285 dage siden) @ Tommy Nilsson
redigeret af Claus E. Hansen, 3/3 2013, 21:05

Når ingen andre gør, så skriver jeg lige lidt.

Var forbi i går, god og meget positiv stemning overalt, mange mennesker, gode messetilbud, masser af fyldte indkøbsposer på vej ud af hallen, kunne man se. Fik også selv købt diverse.

Det er nok ikke så overraskende mere, at Heljan kommer med den svejsede 500-MO i forskellige versioner, CM-vogne med nye nr. og ikke mindst bliver det muligt også at få løse bogier, som det har været efterlyst bl.a. herinde. BL-vognen er under forberedelse i to epoke III-udgaver og en epoke IV. Volvo-bussen så rigtig godt ud (der var et par prøvestøbninger).

H-maskinen var der ikke så meget om, UTJ har skrevet noget, vist nok herinde. Ud fra det, så skulle den altså ikke være glemt.

Den første CRM-vogn fra Hobbytrade gik som varmt brød hos de forhandlere, der havde den med. Den er også virkelig flot, og iflg. forlydender er den kun lavet i et mindre oplag. Så man skal nok være hurtig.

Ang. rygter eller ej vedr. Hobbytrade, så vil jeg ikke kommentere på dem. Men indenfor modeltogsområdet har der jo generelt aldrig været mangel på rygter! ;-)

Mht. de andre nyheder der var, så må andre melde sig på banen.

Det bliver spændende at se hvad den kommende DMJU-messe i Køge bringer, vi er i hvert fald en del der glæder os til den også. Skal det hele vurderes ud fra den meget positive stemning der var hos alle i Valby, så bliver dette absolut også en af årets begivenheder.

Mvh
Claus

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak