EPOKE...?
Hej
Tror som det er blevet nævnt tidligere, det for de flestes vedkommende, har en del at gøre med den tid og de tog, man er vokset op med.
Selv køre jeg epoke III fra slutningen af 50'erne til slutningen af 60'erne, og det skyldes nok dels min kærlighed til DSB's gamle vingehjul :o)og så den mangfoldighed af forskelligt materiel, som trillede rundt på sporene den gang.
For mig er der også en anden fordel ved epoke III, nemlig at vognene den gang var kortere. Og med de begrænsede pladsforhold, der er til modeljernbanen på matriklen, er toglængden begrænset til knap 1,5 m, og så ser en MX'er med 14 korte vogne ud af lidt mere, end hvis der kun er 6 moderne vogne bag på.
Men valget af tidsperiode er for mig også en hjælp til at begrænse impulsindkøbene.
Der kommer jo så sindssygt mange flotte modeller på markedet i alle epoker, og man kan jo ikke køre med det hele
Hej
Ja, det med at begrænse epoken, og ha' en fordelingsnøgle eller max. procent af den givne beholdning, begrænser ens lyst til bare at købe løs, det kender jeg alt for godt. Desværre lykkes det ikke altid De MZ III fra McK modeller f.eks. er sindsygt flotte, og i følge min fordelingsnøgle skulle jeg ha' 2,4 stk. af dem, men jeg fik først stoppet da jeg havde 4 Samtidigt er der forskelle på om det er distrikt I eller II, det begrænser også lidt. - og der jo stadig mange vogne og loks som jeg mangler i samlingen.
Jeg har slet ikke plads til mit eget anlæg herhjemme, så jeg kører i en klub. Jeg håber at jeg inden for et par år flytter til en landejendom med et rum som er stort nok til de noget længere stammer som kørte i distrikt I i 80'erne.
mvh.
Jan