2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af h087 ⌂, bagsværd, 11/12 2012, 03:45 (4368 dage siden)
redigeret af h087, 11/12 2012, 04:32

Hej

ja så må I selv vælge hvilken del af overskriften der skal bruges
men LSmodels laver den ihvertilfælde, og så er det bare med at forudbestille !! was das

[image]

mvh
henning h087

PS: så mangler vi bare lige en tegning, Steff :-D ;-)
og KM-text til at lave nogle alternative numre, dukke, dukke, av av - og så væk væk :-)

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Steff, 11/12 2012, 08:18 (4367 dage siden) @ h087

Go´morn

VL 2899 er bygget af Ringhoffer i 1926 som type S. 1939 ombygget til type ST i Zossen og 1946 ombygget i Saint-Denis til STU. Udstyret med danske holdere for slutsignal og slutlanterner jf. CIWL tegning 26238 af 18-04-1962. Vognen er i nummer ved den danske division af CIWL i 1963. Anvendt bl.a. indenlands i løb til Frederikshavn eller Esbjerg. 1969 omnummereret til UIC nr. 51 66 06-40 027. 1971 sendt til Holland.
Med hensyn til tegning, se:

http://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=2113

Udleveringen af ovennævnte type er vel en naturlig og forretningsmæssig fornuftig disposition af LS-models. Formen er lavet og der er udkommet epoke IV versionen og nu kommer så epoke III versionen uden UIC nummerering.
Alt andet lige vel også mere anvendelig i og med den har kørt meget længere i landet og muligvis både med damp og diesel.

Er vel i bund og grund en meget bedre repræsentant for en typisk CIWL vogn anvendt i epoke III på de indenlandske ruter end den forrige udgave med UIC nummerering.

Fortsat forhåbentlig go´ da til alle.

Steff

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Ole M. Nielsen ⌂, 11/12 2012, 20:31 (4367 dage siden) @ h087

Hej

ja så må I selv vælge hvilken del af overskriften der skal bruges
men LSmodels laver den ihvertilfælde, og så er det bare med at forudbestille !! was das

[image]

mvh
henning h087

PS: så mangler vi bare lige en tegning, Steff :-D ;-)
og KM-text til at lave nogle alternative numre, dukke, dukke, av av - og så væk væk :-)

Hej Henning.

Hvor stammer dine oplysninger fra ?
På LS Models hjemmeside står vognen som tilhørende OSE, Græske Statsbaner.

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Steff, 11/12 2012, 20:53 (4367 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Hej Ole!

Så også lige efter på Ls hjemmeside og den er go´ nok:

49142 WL STU bleu, livrée 1956, CIWL, châssis court, toit normal, monogramme, gérance DSB (2899) IIIc.

Fortsat god aften.

Steffen

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Svend B J, 11/12 2012, 22:12 (4367 dage siden) @ Steff
redigeret af Svend B J, 11/12 2012, 22:24

Vi må håbe på at de danske modelbaneforretninger vil være lidt mere oppe på mærkerne, end de har været det (eller ikke har været det) med epoke IV-udgaven LS Models katalog nr 49138 (Esbjerg-vogn med danske påskrifter).
Se også http://www.reisezugwagen.eu/?p=12946

Epoke III-udgaven af samme vogn, katalog nr 49142:
Som Henning h087 så rigtigt siger, gælder det om at få den forudbestilt, hvis man vil være sikker på at få den ud at køre på sit epoke III anlæg.

--
Svend
[image]

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Steff, 12/12 2012, 08:37 (4366 dage siden) @ Svend B J

Go´morn Svend m. fl.

Jeg er faktisk også "bange for" at du har helt ret i, at man nok skal sikre sig et eksemplar ved forbestilling eller sådan noget.
Jeg kan nemlig IKKE sige mig helt fri for den tanke, at "LS-model made by Modern Gala", KUN lige laver de eksemplarer de mener at kunne sælge, helst lige under. Sikkert forretningsmæssigt OK, men forbrugermæssigt ikke tilfredsstillende. Forstået på den måde, at det kun er en "samlermodel" for de få og at "man kan jo alligevel ikke få modellen, hvis den ikke er forudbestilt og selv da risikere jeg....". Og så er den jo fremstillet i Kina, med den uvished der har vist sig fra andre fabrikateres side.
Jeg ved f.eks., at UIC vognenen allerede var i restordre, da der blev skrevet om den. Og jeg er næsten sikker på, at hverken importør i DK eller forhandlerne har meget at skulle sige, desværre. Men man må jo håbe at jeg tager grueligt fejl, ikke sandt?
En forhåbentlig god dag til alle. Nu vil jeg så til gengæld tage ud og se på "min egen" i størrelse 1:1;-)

Med venlig hilsen

Steff

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Steff, 27/12 2015, 10:00 (3256 dage siden) @ Depot26
redigeret af Steff, 27/12 2015, 10:06

Grunden til at vognen hos LS models i kataloget er opført som den er, med at den er Belgisk, er fordi LS models ikke har forstand på den måde CIWL arbejdede administrativt på og dermed brugen af beskriftningen på vognmateriellet blev anvendt.

Landekoden var ikke et udtryk for en vogns nationale CIWL divisions tilhørsforhold, men hvilken jernbaneforvaltning, der var teknisk ansvarlig og hvor vognen normalt skulle efterses i henhold til aftaler og kontrakter CIWL og jernbaneforvaltningerne imellem. Dog kunne der selvfølgelig være sammenfald mellem landekoden anført på ”RIC plaque” samt et nationalt tilhørsforhold. Bl.a. var de fleste spisevogne efter den anden verdenskrig af 42xx serien, der var i løb til og fra Danmark ”DK” mærkede på ”RIC plaque” og blev efter aftale med CIWL, efterset ved Centralværkstedet i København/Aarhus. Sovevognsmateriellet derimod, bortset fra vognene 3010 – 3014, blev efterset ved et af CIWL egne værksteder i Italien (Rom eller Milano), Østrig (Wien), Frankrig (St- Denis, Villenneuve eller L`Ouraq), Tyskland (Neu Aubing, München) eller Belgien (Ostende). Derfor var sovevognene mærkede med en af de pågældende landes landekoder, uagtet de måske løb fast et helt andet sted. Disse landekoder var: FS (senere ændret til It) = Italien, ÖBB (senere A) = Østrig, F1 til F5 samt PLM (senere udelukkende et ”F”) = Frankrig, DB = Tyskland og B = Belgien. Hvis landekoden yderligere var påført et *, overholdt vognen ikke fritrumsprofilet for alle strækninger i det pågældende land. Hvis vognen var påført et * ved ankermærket (godkendt til overførsel med færger), var vognen ikke godkendt under alle forhold, da bogien ikke kunne foretage den nødvendige duvning op og ned.

Vognens historiske hovedtræk er anført nedenfor:

Bygget 1926 hos Ringhoffer som CIWL type S nr. 2898, senere omdannet til type STU. 1939 ombygget til ST i Zossen og 1946 ombygget i Saint-Denis til STU.
Udstyret med danske holdere for slutsignal og slutlanterner jf. CIWL tegning 26238 af 18-04-1962.
Vognen er i nummer ved den danske division af CIWL i 1963 + 1970. Anvendt bl.a. indenlands i løb til Frederikshavn eller Esbjerg. Danske påskrifter over vinduer i gangsiden.
1969 omnummereret til UIC nr. 51 66 06-40 026. 1971 blev den sendt til Paris og henstillet. Vognen var derfor ikke i ordinær drift efter den blev oversendt til Paris. Solgt til AJECTA i Longueville, Frankrig. Ophugget hér p.g.a. store tæringsskader.

I øvrigt er modellen forkert beskriftet, da den beholdt sine tekster med Sovevogn/Schlaff-wagen” etc. på begge sider.
Se foto nedenfor

[image]
Foto: Pierre-Yves Toussirot, Copyright. Billedet er belagt med restriktioner. Der skal henvises med link hvis billedet ønskes anvendt i anden sammenhæng.

Håber den gav en fornuftig forklaring.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Depot26 @, 27/12 2015, 10:51 (3256 dage siden) @ Steff

Håber den gav en fornuftig forklaring.

Det gjorde det absolut! Mange tak for det detaljerede svar!

Er det så korrekt antaget, at søstervognen "2899" var administrativt fordelt til DK (og derved DSB), siden LS Models betegner denne model som en DSB variant?

På LS modellerne af "2898" og "2899" står der over kupesiden "Compagnie International de Wagon-Lits Et Des Grands Express Europeens", men som jeg kan læse mig til i bogen "De Blå Tog" s. 172, så stod der originalt kun "Compagnie International de Wagon-Lits". Mærkværdigt at LS har glippet en (for mig) ret vigtig detalje.

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Steff, 27/12 2015, 11:51 (3256 dage siden) @ Depot26

Vedr. CIWL nr. 2899 (1969 UIC nr. 51 66 06-40 027):

Vognen blev bygget som CIWL type S hos Ringhoffer i 1926. I 1939 blev den ombygget til type ST i Zossen. Under den anden verdenskrig indlejet af Deutsche Reichsbahn (DR) og indlemmet i Salonvognspark for anvendelse som Kommandovogn ved Generalstaben for Luftwaffe i perioden FEB 1942 – NOV 1942.
I 1946 ombygget i Saint-Denis til STU. Udstyret med danske holdere for slutsignal og slutlanterner jf. CIWL tegning 26238 af 18-04-1962.
Vognen blev tildelt den danske division af CIWL i perioden 1963 til 1971. Anvendt bl.a. indenlands i løb til Frederikshavn eller Esbjerg. 1969 omnummereret til UIC nr. 51 66 06-40 027.
1971 sendt til Holland.

Det er korrekt at de franske påskrifter på båndet over kupé siden i virkeligheden fra ca. 1967 BURDE havde været den korte version "Compagnie International de Wagon-Lits". Men nok fordi CIWL påregnede at udrangere vognen efter dens anvendelse i Danmark, forblev den ældre og længere version at være skrevet på båndet over kupé siden.
Så i denne henseende er LS-models altså korrekt.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: De eneste sovevogne der har haft et ”DSB” på RIC pladen, var de Scandia byggede M3 vogne, der ikke forventedes at anvendes i international tjeneste. De blev vedligeholdt på et af Cvk ´erne eller sendt til Ostende (efter krigen), men stadig med DK på RIC pladen.

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Depot26 @, 27/12 2015, 12:37 (3256 dage siden) @ Steff

Vedr. CIWL nr. 2899 (1969 UIC nr. 51 66 06-40 027):

Det er korrekt at de franske påskrifter på båndet over kupé siden i virkeligheden fra ca. 1967 BURDE havde været den korte version "Compagnie International de Wagon-Lits". Men nok fordi CIWL påregnede at udrangere vognen efter dens anvendelse i Danmark, forblev den ældre og længere version at være skrevet på båndet over kupé siden.
Så i denne henseende er LS-models altså korrekt.


Men billedet (s. 172) af "2899" taget i Esbjerg 1963 viser jo netop kupésiden med kun den korte version af titlerne?

2898 lader derimod til at have haft den lange version af titlerne, hvilket stemmer overens med LS modellens udseende.

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Steff, 27/12 2015, 13:47 (3256 dage siden) @ Depot26
redigeret af Steff, 27/12 2015, 13:52

Mystisk!

Jeg sidder og ser på et billede optaget af JBP den 28. august 1965 af nr. 2899 og med den lange påskrift!! Desværre har jeg ikke rettighederne til billedet og kan ikke vise dette.
Men hvis datoen er korrekt - og hvorfor skulle den ikke være det - kan jeg ikke forklare billedet på side 172 i den blå bog, med at være optaget i 1963. Og jf. ca. dato, skulle det jo heller ikke lade sig gøre med den korte påskrift, da det jo først er fra ca. 1967 det ændres fra den lange, ikke sandt?

Kan altså ikke forklare "fornuften" i billederne m.h.t. 2899

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Iøvrigt noget vrøvl jeg skriver m.h.t. at 2898 modellen fra Ls ikke skulle have påskrifterne "Sovevogn" mv. på siden. Det har modellen jo, beklager, skal til brillemanden:-)

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Depot26 @, 27/12 2015, 16:37 (3256 dage siden) @ Steff

Tak for svarene. Der skal jo også være plads til lidt mystik når der researches :-)

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel ???

af Ole M. Nielsen ⌂, 12/12 2012, 09:29 (4366 dage siden) @ Steff

Hej Ole!

Så også lige efter på Ls hjemmeside og den er go´ nok:

49142 WL STU bleu, livrée 1956, CIWL, châssis court, toit normal, monogramme, gérance DSB (2899) IIIc.

Fortsat god aften.

Steffen

Godt så !

I kigger på den fransk-sprogede udgave af LS' hjemmeside.
Jeg har kigget på den hollandsk/belgiske udgave.

Hvad mon vi skal tro på ? DSB eller OSE ?

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af Steff, 12/12 2012, 20:52 (4366 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Go´aften Ole og andre læsere.

Jeg kan godt forstå forvirringen, når samme firma (Ls-models) har to modstridende informationer om samme model. Den ene siger DSB, den anden siger OSE (Grækenland). Jeg kan ikke finde ud af, hvad der menes.
Jo, m.h.t. DSB kan jeg jo se, at vognen (i virkeligheden) er optaget i den Skandinaviske Divisions (CIWL/DK) liste over vogne, der er tilgået, er 1963. De papirer sidder jeg med. Den er nemlig her opført som vogn, hvor CIWL/DK skal sørge for, at den kommer til ½ årlig revision (PR.6.), hvilket blev gennemført 30.09.1963 ved CIWL/DSG værkstedet Neu-Aubing ved München. Jeg ved også, at den er anvendt i de indenlandske løb til Esbjerg og Frederikshavn (enkelte gange til Hamburg) indtil disse ophører, hvorefter vognen i 1971 bliver oversendt til Holland og udgår af CIWL/DK ansvar.
Jeg har aldrig (betyder dog ikke, at det ikke er sket) set en vogn, hvorpå der på RIC pladen er anført Grækenland som RIC ansvarlig med et CE eller OSE (eller hvad man benytter). Vognene der kørte hér, var normalt under fransk (F eller F1 – F5) eller Italiensk (FS senere It) RIC garanti.
Hér må jeg lige forklare den tolkning der normalt hersker, at en vogn skal kunne være ”dansk” (eller anden nationalitet) når der er anført et ”DK” (eller anden landekode) på RIC pladen, f. eks. DK 4247 RIC etc., som er på spisevognen i Odense. Denne opfattelse er en fejlfortolkning, se herunder uddrag fra CIWL materielbog 1955:
« Dans ce cas particulier, elle indique que la voiture-lits no F2 23816 a été reconnue, par la Région NORD (réseau d`affectation), et sous sa responsabilité, apte à circuler sur les chemins de fer désignés par leurs symboles, portés dans les cases du cartouche, c`est-à-dire «.
Dette betyder kort oversat:
At vognen i ovennævnte tilfælde har region F2 (SNCF region Nord) som ”garant” over for de lande, der er angivet i de små felter på RIC pladen, og at vognen overholder de gældende regler for RIC mærkede køretøjer.
F. eks. som vi allerede har set, at STU vognen med UIC nummer har et ”B” stående på RIC pladen. Det betyder, at CIWL værkstedet i Ostende i Belgien under ansvar af SNCB, er garant for at vognen opfylder de RIC krav for de lande vognen kan køre i (her fast tildelt Danmark i de indenlandske løb).
I tilfælde med spisevognens DK på RIC pladen, er det fordi, at Vk. Kh. har gennemført nogle ændringer af de vogne i 42xx serien, bl.a. styre- og brummerledninger, DSB slutsignalholdere mv., der bl.a. skulle anvendes i ”Englænderen”. DSB (fordi der ikke er et CIWL vk i DK) er derfor garant over for de resterende lande anført på pladen, at vognen overholder RIC aftalerne. Og det var KUN de få vogne af 42XX serien, der har haft et DK på RIC pladen. De resterende spisevogne var normalt enten SNCB (B) eller et SNCF (F eller F1 – F5) ansvar. Alle sovevogne tildelt CIWL/DK har haft andre lande (normalt B, F, F1-F5, FS, DB etc.) som garant anført på RIC pladen, selvom FAST tildelt.
Lang teknisk snak, men lad os se hvad der menes fra Ls-models side. Det kunne jo være, at de besidder dokumenter vi ikke kender til.
Sidst, hvis epoke IIIc som anført af LS-models betyder lige før epoke IV med UIC nummerering, har vognen altså kørt indenlandsk i Danmark. Det er hér jeg ikke rigtigt forstår det med Grækenland. Men lad os som sagt se.

God aften til alle, som nu er indført i CIWL forunderlige verden m.h.t. anvendelsen af ”RIC plaque” og andet. Den er faktisk mere spændende end Tolkiens Hobbit univers. Kan dog sikkert blive underkendt hér;-)

Steff

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af Finn Lekbo @, 14/12 2012, 00:07 (4365 dage siden) @ Steff

Hej Steff
Jeg har kontakte LS og forespurgt om vognen var med danske påskrifter,der er svaret tilbage at den er litreret OSE.
mvh
Finn

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af h087 ⌂, bagsværd, 14/12 2012, 00:44 (4365 dage siden) @ Finn Lekbo

Hej

det kan så undre en,
den kom til DK i 1963 og fik dansk påskrift Sovevogn og Det Internationale Sovevognsselskab, samt de ting Steff skriver om - og den er i DK til 1971, hvor den går retur til Frankrig
og epoke IIIc skulle gerne dække denne periode, så LS bør jo nok underrettes på en eller anden måde.
og rigtigt som Ole skriver
på den franskespogede side; DSB 2899
og den hollandske; OSE 2899

tja ???????????????????????????
så en udgave med OSE og dansk påskrift som ovenstående. igen tja????????????

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087 - h087@hotmail.dk

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af Steff, 14/12 2012, 13:20 (4364 dage siden) @ h087

Godmiddag til alle!

Pu-ha, sikken dog en alarm for en sovevognsmodel fra Ls-models. Tror nu at jeg har fundet de vises sten, ved hjælp af bl.a. Ole M. Nielsen (godsvogne), så tak til dig!!
Der er INGEN tvivl om, at vognen har været fast stationeret ved den danske division af CIWL næsten hele perioden 1963 – 1971. Undtagen når vognen er blevet skrevet ud for at få gennemført større eftersyn ved et af CIWL store reparationsværksteder i udlandet. Der er billedkonfirmation på, at vognen har været her (sammen med de skrevne) og den er bl.a. fotograferet i Esbjerg i 1967. Her er tydelig skrevet SOVEVOGN på siden og der er fransk tekst OVER vinduerne i kupésiden. Det kunne så være, at der i modsatte side er skrevet med dansk, som på den tidligere udsendte epoke IV udgave af STU vognen med UIC nummer. Yderligere er vognens RIC ansvarlige A = Østrig, hvilket jo kun bekræfter det tidligere skrevne, om at der ikke – bortset fra et par 42xx- og 4071 spisevogne – har sået DK på RIC pladen overhovedet.
Hvordan komme så det ”græske” ind?
Hvis man nu gider LÆSE (bl.a. gribe i egen barm) hvad Ls-models skriver i både den franske som i den flamske udgave af deres katalog, står der ganske TYDELIGT udseende 1956. Og i dette år var vognen jo IKKE i Danmark, men sikkert i Grækenland. Og hvis det er rigtigt, begynder tingene at hænge sammen. Så det der er skrevet vedr. OSE er nok ikke ”ansvarlige jernbaneforvaltning” på RIC pladen, men at vognen er udstyret med græske påskrifter på siden og muligvis over vinduerne i gangsiden af vognen. Det giver fornuft. Og det passer så også med den udtalelse Ls-models har kommet med over for Finn Lekbo (tak for ulejligheden).
Så med dette i mente, har Ls-models klokket i det i den franske udgave af deres katalog ved at skrive DSB. Og udseende som 1956 er måske ikke lige taget ad notam og ”hængt op på” af bl.a. undertegnede, at vognen rettelig først kom i nummer ved DK/CIWL i 1963. Men hvordan Ls-models får hængt 1956 op på epoke IIIc forstår jeg ikke, men det kan der jo sikkert også være en forklaring på, græsk epoke IIIc?
Men hvorfor (bandeord) Ls models fremstiller vogne beskriftningsmæssigt, der ikke er lidet typiske for anvendelsen, eller kun byggede i en lille serie, forstår jeg ikke. Men der kan jo skrives tykke bøger over, hvad man ikke ved, ikke sandt?
Det positive, nogle fik en indførelse i CIWL system vedr. RIC ansvarlige, vi fik bekræftet af 2899 havde Østrig som RIC ansvarlig mv. Så vel slet ikke så tosset endda.

Ønsker alle en forhåbentlig fortsat god dag og kommende weekend.

Steffen.

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af Svend B J, 14/12 2012, 14:57 (4364 dage siden) @ Steff

Kan vi således konkludere, at vognen alligevel ikke udsendes som epoke IIIc model, men i en tidligere udgave som den så ud, da den kørte i Grækenland?

Hvor stort markedet p.t. er i Grækenland har LS Models sikkert vished om, men måske det var en ide at få Finn Lekbo til at få bekræftet at det er en vogn med græske påskrifter - så vi ikke alle forudbestiller en forkert vogn. Det kan han jo så diskret fortælle LS Models.

--
Svend
[image]

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af Steff, 14/12 2012, 16:10 (4364 dage siden) @ Svend B J

Helt enig Svend!

Men husk lige, at det er min udlægning baseret på bl.a. det svar Finn Lekbo fik fra Ls-models.
Og måske skulle den gode jydske kræmmer udi det ferroviale HØJT og TYDELIGT viske Ls-models i ørene, at der ER et marked i Danmark, Sverige, Norge, Nordtyskland, Holland, Belgien og Nordfrankrig, der er potentielle aftagere af korrekte Y, Yt og YU og S/STU på sovevognssiden SAMT spisevogne ombyggede fra type Fleche d´Or (i blå bemaling) og Etoile du Nord (blå/cremme). Kan nok sælge flere af disse end Græske (uden ellers nogen kommentarer).
Ligeledes, at der i Danmark, Belgien, Holland og Frankrig er personer, der kan hjælpe med den korrekte beskriftning og nogle med billeder!!

Steff

NB: Og hvis de ville f. eks. fremstille U-Hansa med harmonikaer, kunne Østrig/Italien og Spanien komme med, there choise!

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af Svend B J, 14/12 2012, 20:33 (4364 dage siden) @ Steff
redigeret af Svend B J, 14/12 2012, 20:37

SAMT spisevogne ombyggede fra type Fleche d´Or (i blå bemaling) og Etoile du Nord (blå/cremme).

Apropos Fleche d´Or typen (typerne):

Er der helt enighed om påskrifternes udseende på spisevognen 4071; den legendariske der var stationeret i Danmark fra 1938 til 1962?

I bogen "Sove- og spisevogne i Danmark" synes jeg ikke helt at tegning og fotografier stemmer overens. Ligeledes er der uoverensstemmelser med det der har være skrevet i Lokomotivet 14/1986.

Har du et bud på, hvordan en helt rigtig model af vogne med danske påskrifter skulle se ud?

Såvel Rivarossi som Electrotren har haft en tilsvarende vogn i deres sortiment som hhv katalognummer 3534 og 18204, begge med nummeret 4067:

[image]
CIWL 4067, Rivarosi 3534

[image]
CIWL 4067, Electrotren 18204

--
Svend
[image]

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af UTJ, 14/12 2012, 20:56 (4364 dage siden) @ Svend B J

Jeg holder mig nu stadig til min 4010 som er identisk med 4057 som omkring 1962/63 var i Danmark (en oprindelig pullmann-vogn med køkken):

[image]

Det er en Rivarossi, katalognummer 3527, som er vist før her i forum.

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af Steff, 14/12 2012, 21:51 (4364 dage siden) @ UTJ

Hej UTJ,

Det er jo også en fin vogn du har dér, også selvom den måske ikke har et af numrene som 4043, 4071, 4078, 4079, 4080 eller 4086, der har været anvendt i Danmark. Men den er jo desværre (heller) ikke til at få mere:-(

Fortsat go´ aften

Steff

2899 : Det umulige - eller er det et mirakel, tja ???

af Svend B J, 14/12 2012, 23:42 (4364 dage siden) @ Steff

Det er ellers ikke fordi der har manglet modeller af CIWL-vogne gennem tiden
http://traintamarre.tassignon.be/inventaire_H0/inventaire_H0_new.php?type=CIWL
men det er påfaldende, hvor lille andelen af vogne der har kørt mod Skandinavien (og dermed gennem Tyskland) er.

Jeg er spændt på, om Steff har oplysninger om påskrifterne på 4071.

--
Svend
[image]

2899 : Det umulige-eller hvad var der i DK af CIWL anvendt?

af Steff, 15/12 2012, 15:25 (4363 dage siden) @ Svend B J

Hej Svend m. fl.

Ja, det er en imponerende samling af CIWL køretøjer i model, der er på denne side du henviser til. Men jeg synes nu ikke det ser så slemt ud m.h.t. modeller, der kan anvendes på et DK anlæg. Spørgsmålet ”bare eller kun”, om de pågældende modeller er til at opdrive! Når man begynder og sortere, det vil sige samler i vogntyper, bliver det mere overskueligt. De fleste typer er jo repræsenterede mange gange i forskellige udgaver/epoker/bemalinger. Nå, ja, så skal vi også fjerne alle de modeller, der kører rundt nu om dage i diverse nostalgiekspresser som VSOE mv., Pullman ekspresserne før- og efter krigen, de spanske og dem til Afrika. Og deler vi så igen ud i fabrikanter, så synes jeg det bliver lidt lettere at overskue set fra et dansk synspunkt, altså det ”endelige” regnskab af typer.
Jeg har sat mig ned hér en våd lørdag, efter at have gjort min borgerpligt med at skrabe sjap på fortovet, og løsligt talt, hvormange vogntyper der kørt til/fra/igennem Danmark. Og det er faktisk ret mange typer og de fleste er heldigvis at finde på listen på internettet. Om end så ikke direkte på nummer, så da typen. Herhjemme har kørt ca:

VL af 946 og 1973 typen, der selv kan laves ved ommaling af en Fleischmann og anvendelse af KM-tekst.
VL type R, der fås fra Liliput/Märklin/Trix.
VL type S/ST/STU m. fl. fra Ls-models.
VL type Z (U) fra France Trains og Tram.
VL type F fra Jouef og Ls-models.
VL type Y, YT og YU fra Jouef og France Trains (førkrigs modellerne).
VL type P fra Klein, Rivarossi, France Trains, Heris og Ls-models.
VL type M fra Rivarossi, ACME,
VL type U-Hansa fra Märklin, Fleischmann og Roco.
VL type MU fra Lima, Rivarossi.
VL type T2 fra Jouef og Rivarossi.
VR teak, der fås fra Pocher/Liliput/Märklin/Trix.
VR af førkrigsserierne i 27XX til 36xx typerne fra Hornby, France Trains, Jouef, Rivarossi og Ls-models.
VR af 42XX serien kan fås fra France Trains og Tram.
VR type Etoile Du Nord (2me class) fra Jouef, France Trains og Rivarossi (Nordpilen og Nordekspress)
VR type Flèche d´Or af 40XX og 41XX serierne fra Rivarossi, Jouef og RMA.

Det vi mangler efter min mening er selvfølgelig de dansk producerede Scandia sovevogne nr. 1751 -1752 fra 1907 til 1938 samt type M3 nr. 3010 til 3017 fra 1926 og til 1963. Dem må vi selv fremstille (der er M3 i 2 størrelser på DJM, en størrelse 0 i færgeudstillingen sat på vogndækket af en færge og en 1:87 i den midlertidige CIWL udstilling).
Sluttelig mangler selvfølgelig VL type YT (YU), der jo kørte fra 1949 og frem til 1971, hvoraf nr. 3929 findes under revision ved DJM i København. Den udgivne model fra Ls-models har en helt forkert undervogn, men vognkassen er helt OK.
Neden under lidt selvmade i mangel af andet:

[image]
VR teak som kørte herhjemme fra ca. 1923 og frem til omkring 1949/1950, altså epoke II og begyndelsen af epoke III. Kræver lige lidt ændring af vinduer og tag. Men når jeg kan, kan andre det helt sikkert også!

[image]
VL af nr. serien 1753 – 1754. En Fleischmann vogn, grøn maling og her Næstved frimærkehandel litrering. Mener den laves af KM-tekst, nemt og hurtigt og SÅ korrekt for perioden 1907 – 1938.

Hvad der er typisk dansk for epoke II er vel en teak sove- og spisevogn, der alle kan købes i hvert tilfælde brugt. Lad være med at købe Pocher VR modellen af forhandlerne eller brugt togssælgerne ved markeder. De tror den er lavet af det pure guld og det er den ikke! Kun en samlermodel, HVIS man mangler våbenhvile udgaven fra 1918. Liliput og Märklin udgaverne er faktisk bedre.
For epoke III vel en type YT i 3810 – 3842 eller 3888 – 3932 serierne samt en VR enten type 42XX eller ombyggede Pullman i 40XX eller 41XX serierne med eller uden køkken, men BLÅ.
Så ville man være godt kørende.
Sluttelig, der har aldrig – bortset fra lidt tvivl ved ”Danmarks Express” i 1908-09, været anvendt CIWL bagagevogne i Danmark.

Ønsker alle en forhåbentlig fortsat god dag.

Steff

NB: Der kan være en smutter!

Mulige påskrifter CIWL VL 4071

af Steff, 16/12 2012, 11:48 (4362 dage siden) @ Svend B J

Go´ formiddag Svend m. fl.

Der ER jo altid en vis usikkerhed i forbindelse med beskriftningen af en vogn og denne kan skifte med tiden bl.a. afhængig af anvendelsesområde og teknisk udstyr.
Da vognen kom til DK i 1938 efter ombygning fra Pullman til spisevogn i Budapest, er jeg næsten sikker på, at den har haft den for tiden ”normale” beskriftning med fransk i båndet over vinduerne på begge sider samt hhv. Voiture Restaurant/Spisevogn og Voiture Restaurant/Speisewagen på den anden side. Vognen havde en plade på undervognen med informationer, men hvilke ved jeg ikke.
De tekniske teksterne på vangerne (på tegningerne ikke korrekte) var franske og tyske som det hér, nok vil være at gå for meget i detaljer med, før end det eventuelt vil blive aktuelt. DE er nemlig lidt/meget vanskelige at holde rede på, afhængig af tidspunkt samt teknisk udstyr.
Efter krigen, hvor vognen blev indsat i ”Englænderen” er jeg næsten sikker på, at den tyske betegnelse Speisewagen blev udskiftet med Dining car af flere årsager.
Herefter blev vognen sat i reserve fra Nyborg (blev jo erstattede af 42XX vognene) og jeg VED med sikkerhed, at båndet over vinduerne i køkkensiden blev dansk som på tegningen. Usikkerheden er så, om det også var dansk på den anden side eller fransk. Teksterne på vognsiden er jeg også rimelig sikker på. Desuden har jeg teksten til RIC pladen, så den er jeg også sikker på.
Så den eneste usikkerhed er altså ”gangsiden” med hvilket sprog der står over vinduerne, fransk eller dansk. Der skulle vel ikke være nogen der lige har et billede?
Herunder min version af CIWL VL 4071:

[image]
Køkkenside

[image]
Gangside

Ønsker alle en forhåbentlig fortsat god dag!

Steff

Mulige påskrifter CIWL VL 4071

af UTJ, 16/12 2012, 11:56 (4362 dage siden) @ Steff

4071

Gangside over vinduer: Fransk tekst over vinduerne (lang version)

Gangside restaurantende (til venstre): dansk Spisevogn
Gangside køkkenende (til højre): tysk Speisewagen

Mulige påskrifter CIWL VL 4071

af Svend B J, 18/12 2012, 20:35 (4360 dage siden) @ kka-dk

... Og det bekræftes af billedet fra rettelsesbladet til sovevognsbogen, gengivet på http://www.signalposten.dk/forum/index.php?id=805.

Hej Klaus

Har du mulighed for at scanne hele rettelsesbladet og vise det her - jeg har ikke længere dette (og det er der måske også andre, der ikke har) og/eller sende det til mig som pdf-fil.

--
Svend
[image]

Mulige påskrifter CIWL VL 4071

af Steff, 22/12 2012, 14:48 (4356 dage siden) @ Svend B J

Go´eftermiddag Svend.

Kom i tanker om, at jeg jo selv havde rettelsesbladet, som jo retteligt var en side i det nu hedengangne "Modelbyg" fra Kurlands forlag. Faktisk synd det lukkede, for der manglede ikke kvalificerede og iderige skribenter, men sikkert økonomi. Men på den anden side gav lukningen sikkert også anledningen til på kortere og længere sigt til Forlaget Banebøger samt tidsskriftet Lokomotivet. Nå, det er jo historie.
Her de omtalte retteslesblade og god jul.

Steff

NB: Ønsker du (eller andre sæ´følig) dem i PDF, er der jo en kuvert at anvende.

[image]
[image]

NB: Beklager teksten er svær at læse, men når det a.h.t. størrelse for anvendelse her på siderne bliver decimeret, kan det jo været svært at læse. Og det der med drop-boks og klik på forstørrelse har jeg overhovedet ikke forstand på:-|

CIWL 2899 - LSModels - genudsendt

af Morten Flindt Larsen, København K, 31/7 2024, 21:53 (117 dage siden) @ Svend B J

LSModels har genudsendt CIWL 2899 i år. Lidt fantasiløst med samme vognnummer som for 10-12 år siden. Katalognummer 49142.

[image]
[image]

https://www.jernbanen.dk/dsb_zvogn.php?aar=1893&id=143

Ikke blot fantasiløst. De kunne formentlig sælge flere enhed, hvis de havde valgt et nyt nummer.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen
Institut for teoretisk Modeljernbane

Jernbanebøger

Med gods på krogen - og andre jernbanemotiver IV

Med gods på krogen - og andre jernbanemotiver IV
Pris 290 kr.

Læs mere

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak