”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til epoke IV.

af Steff, 22/11 2012, 17:26 (4386 dage siden)

”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til den tidlige epoke IV.

Mere dansk kan det næppe blive i forbindelse med LS Models nyeste ”blå” sovevogn, der netop nu er kommet i handlen. Jeg vil tillade mig at skrive en faktisk stor positiv nyhed, idet vognen har været anvendt i Danmark fra 1963 og til 1971.
Vognen er oprindelig en type S med CIWL nr. 2898 og bygget hos Ringhoffer i 1926. I 1939 blev den ombygget til ST ved CIWL værkstedet Zossen ved Berlin. I 1946 ombygget på CIWL værkstedet i Saint-Denis ved Paris til type STU. Vognen blev udstyret med danske holdere for slutsignal og slutlanterner i 1962.
I 1963 blev nr. 2898 tildelt den Skandinaviske afdeling (København) af CIWL for at blive benyttet i de den danske indenlandske rutenet til Frederikshavn og Esbjerg (Se John Poulsens bog, "Sove og Spisevogne i Danmark").
I 1969 fik vognen – som alt andet personvognsmateriel – nyt nr., UIC nr. 51 66 06-40 026. Vognens vedligeholdsmæssige tilhørsforhold var CIWL værkstedet i Ostende i Belgien, hvorfor der er anført et ”B” på UIC pladen. Men småreparationer og udskiftning af bremseklodser mv. blev gennemført ved DSB vognværksted i København.
I 1971 skulle vognen ikke anvendes mere i Danmark og den blev sendt til Frankrig og i nummer hér.
Kort tid efter blev vognen udrangeret og solgt til en privatmand, der ønskede at benytte den ved jernbaneklubben AJECTA i Longueville, Frankrig. Desværre var vognen dog så tæret, at det ikke var økonomisk forsvarligt at bevare den og den blev herefter ophugget. Brugbare dele blev dog oplagret ved klubben og det er ikke utænkeligt, at bl.a. noget inventar finder vej til Jernbanemuseets sovevogn nr. 3929, der er ved at blive kompletteret.
LS modellen har katalognummer 49138 og en nærmere omtale og billeder kan ses her:

http://www.reisezugwagen.eu/?p=12946

Man bedes bemærke at vognen har korrekte påskrifter, endog danske påskrifter over vinduerne i gangsiden, helt korrekt i forhold til forbilledet. Uden at have haft vognen i hånden er jeg ved at tro, at den er så korrekt som modelmæssigt muligt både m.h.t. mål, farve og påskrifter. Men husk, at vognen modelkorrekt er fra epoke IV, perioden 1969 – 1971.

Vognen kan erhverves hos Felix Team samt Kystbanen. Hos førstnævnte er den ved at være udsolgt, mens sidstnævnte har den i bestilling.
[image]

”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til epoke IV.

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 22/11 2012, 23:30 (4386 dage siden) @ Steff
redigeret af Claus E. Hansen, 22/11 2012, 23:34

Kystbanen har i øvrigt epoke III udgaven på lager (1956), det var i hvert fald tilfældet sidste gang jeg var forbi der :-)

Det er også en superflot model.

Mvh
Claus

”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til epoke IV.

af UTJ, 24/11 2012, 13:25 (4384 dage siden) @ Steff

I 1969 fik vognen – som alt andet personvognsmateriel – nyt nr., UIC nr. 51 66 06-40 026.

Hvornår fik CIWL's vogne nyt UIC-nummer, for det var i 1966/67 for DSB-personvognes vedkommende?

”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til epoke IV.

af Steff, 25/11 2012, 11:39 (4383 dage siden) @ UTJ

Go´næsten middag til UTJ og alle andre.

UIC nummerering af CIWL vognmateriel, hvilket år påført? Det er et godt spørgsmål, jeg ikke kan svare helt konkret på, udover jeg har et forhåbentligt ”godt gæt”.
UIC nummereringen blev vedtaget i 1964 og jf. de forskellige landes implementering af systemet, har der været en længere tidshorisont for at få det gennemført. Danmark udgav sin nummernøgle for personvognsmateriellet i 1966 og herefter blev det gradvist, men hurtigt påført.
I udlandet – her DB - har jeg kunnet konstatere, at NYT vognmateriel i international kørsel havde det påført i 1967 og ff.
Jeg har ikke nogen skrivelser eller andet vedr. UIC nummereringen af CIWL vognmateriellet, men kan ud fra billeder se, at man på det ældre vognmateriel, begynder en ændring angiveligt fra 1968 jf. billedteksten. Det falder også godt i tråd med, at ”alle” publicerede lister, har udgangspunkt fra og med 1969. Altså at man derfor også i den skrevne litteratur anvender 1969 som skæringspunktet. Og alle de billeder jeg har set igennem og hvor der er en tidsmæssig angivelse, passer dette godt. Undtagen herfra vogne kørende på den Iberiske halvø (Spaniel/Portugal).
Så mit bedste bud er altså en begyndende UIC nummerering fra 1968 og med skæringstidspunkt 1969 for fuld implementering.

Fortsat god dag.

Steffen

NB: Undskyld det lidt sene svar, men har p.t. ikke rådighed over egen PC.

”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til epoke IV.

af Svend B J, 2/12 2012, 17:23 (4376 dage siden) @ Steff

Man skal vist ikke betænke sig for længe, da vognen nu meldes udsolgt fra LS Models.

Et billede fra http://www.reisezugwagen.eu/ :

[image]

--
Svend
[image]

”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til epoke IV.

af Depot26 @, 24/12 2015, 11:44 (3259 dage siden) @ Steff

Tillader mig at "gen-aktivere" en lidt ældre tråd:

Er der en venlig sjæl med adgang til togplaner fra perioden 1963-71 der kan vise, hvorledes CIWL sovevognene indgik i de indenlandske løb? Hvordan så oprangeringerne typisk ud?

På forhånd tak og glædelig jul

Mvh
Nicolai

”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til epoke IV.

af Svend B J, 24/12 2015, 12:07 (3259 dage siden) @ Depot26
redigeret af Svend B J, 24/12 2015, 12:14

Et lille udsnit af en enkelt togplan (1964):

[image]

Hvis man vil se flere oplysninger/flere togplaner (og i en højere opløsning) er der mulighed her

http://www.rundremisen.dk/index.php

--
Svend
[image]

”Dansk sovevogn” en positiv overraskelse til epoke IV.

af Depot26 @, 24/12 2015, 12:19 (3259 dage siden) @ Svend B J

Super, tak :-) Jeg kigger på "Rundremisen".

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak