Forskelle på Ms og Mb
Hej Steff
Først og fremmest 1000 tak for dit indlæg som var umådeligt brugbart.
Når man som D826 (som jeg er i samme klub som) og jeg overvejer en rekonstruktion (kitbashing) af en eksisterende model så er det lige præcist sådan nogle kommentarer som dem du fremkom med vi har brug for. Ikke fordi vi nødvendigvis vil have løsningerne præsenteret på et sølvfad, men fordi at der forud for en beslutning om at gå i gang med det konkrete arbejde ligger en overordnet vurdering af arbejdets kompleksitet og chancerne for at nå et tilfredsstillende (om ikke 100% korrekt) resultat.
Både ud fra din tekst og ud fra de udemærkede tegninger som du også lagde ind (samt Bjarnes udemærkede billeder, tak Bjarne) må jeg konkludere at mulighederne for at lave en tilfredsstillende model med udgangspunkt i Heljans Ms lyntog ikke er til stede.
Hvis D826 stadig ønsker sig Mb-eren så hedder det scratchbuilding, med alt hvad det fører med sig (bl.a. økonomisk).
Tak for indsatsen.