RC-kongen er også modeltog

af cm, 7/10 2012, 11:27 (4432 dage siden) @ Claus E. Hansen

En hurtig beregning viser at det nemt kan være mere økonomisk at kigge forbi sin egen modelbaneforhandler i stedet for

Jvf. "Kontant" den anden aften mht. grænsehandlen. Når man kommer lidt mere væk fra grænsen, så skal man tænke sig om inden man tager turen. Den lokale forretning vil være mere økonomisk i det samlede regnestykke.

Jo - bevares - men MO 568's pointe er vel også at "RC-KONGEN"s udvalg omfattede modeller, der måske ikke kan opdrives andre steder. Og hvem er "den lokale forhandler" hvis man som jeg bor i det sydlige sønderjylland? De fire nærmeste seriøse forhandlere er "Felderbanen" (Kolding) - "Hobbykælderen" (Fredericia) - "Hos Dorthea" - Give eller Märklinforhandleren i Bad Segeberg (Schleswig-Holstein)(alle nævnt i rækkefølge i.f.t. afstand herfra). Og hvad tyske forhandlere angår, kan de IKKE prismæssigt måle sig med de danske. Dertil kommer at de tyske forhandlere næppe ligger inde med lige den DSB vogn man søger. HVOR man vælger at handle er - for mig - et skøn om HVOR GALT KAN DET GÅ?. Er man på ferie i München og køber en BR 41 - for at komme hjem og konstatere, at den ikke kan køre, er der unægteligt lidt langt at kaste, for at smide modellen i hovedet på forhandleren igen. Køber man på nettet fra en forhandler i den anden ende af Danmark, har man måske postforbistringer at tumle med - så når jeg skriver HVOR GALT KAN DET GÅ? - mener jeg at der er forskel i om man falder over en lille nuttet godsvogn i Berlin som man tager med hjem - eller om man køber sit styreanlæg i England - f.eks. Hertil kommer, at det jo er tænkeligt, at MO 568's vej- som følge af familie eller arbejde - ofte falder forbi Odense? Jeg vil da helt sikkert snuse forbi RC-kongen ved lejlighed. MO-568's indlæg fandt jeg vedkommende og interessant.

mvh - og god søndag til alle
Chr

--
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak