Rivarossi
Er der nogen, der kan huske Rivarossi?
Her er en annonce fra 1976.
--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk
af Tommy Nilsson , Ringsted, 24/9 2012, 16:40 (4445 dage siden)
Er der nogen, der kan huske Rivarossi?
Her er en annonce fra 1976.
--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk
af Erik Olsen , Ishøj, 24/9 2012, 17:06 (4445 dage siden) @ Tommy Nilsson
Er der nogen, der kan huske Rivarossi?
Det bedste sted at se på Rivarossi var hos Roms Modelbaner på Axeltorv i København ca. 1960-62. Rent guf. Dengang havde jeg bare ikke penge til at købe noget.
af Steff, 25/9 2012, 14:06 (4444 dage siden) @ Erik Olsen
Nostalgi!
Kan kun tilslutte mig det allerede skrevne og det var ikke så mange specialforretninger og endnu færre ”Legetøjshandlere”, der faktisk havde andet end lige Märklin og Long. ROM og Co. VAR vel den, eller en af de første rigtige STORE specialforretninger for modeltog (og hobby) i Danmark. Foruden de ovennævnte fabrikater, kunne man også få Fleischmann, Liliput, Faller, Heljan (i pap!!), EGC byggesæt i træ af masser af DSB vogne, Reisler (danske figurer, dyr og perronbiler), Merten figurer, samt det ligeledes danske HO- signaler med lamper og overskæringssignaler, HSV transformatorer, Lyco signaler mv. Og så skal der vel ikke glemmes det kæmpestore udvalg i emner for selvbygning, hjul, akselkasser, undervogne, sæder, overdele, gangtøj, skruer, profiler, tandhjul, værktøjer og alt til faget henhørende.
Jeg er helt sikker på, at EO – selvom Vesterbroer - også kom ned af Strøget, der netop var ved at blive gjort til ”gågade” (hvad skulle nu DET være godt for?”). Efter Gl.- og Nytorv, hvor gaden svinger lidt til højre lå nemlig THORNGREEN (næsten lige efter Jorcks passage til venstre), et paradis på 3. etager og hvor øverste var modeltog (og sikkert andet). Der kunne man også trykke næsen flad om end vinduerne ikke var så store som i Rom. Dér kunne man også få andet en Märklin.
Og skulle man komme helt på afveje var der RØNBERG legetøj i St. Kongensgade (af alle steder), også i 3. etager, men mindre end THORNGREEN.
De er alle væk nu, men heldigvis erstattede af andre, omend mindre, så sikkert lige så gode og udvalget er jo blevet kæmpestort i forhold til dengang. Så ikke alting var bedre dengang - NÆSTEN DA
Forsiden på Roms første katalog, kender IKKE årstallet, men i begyndelsen af 1960´erne.
En af reservedelssiderne med bl.a. mange Rivarossi dele.
Riverossis egen omtale af deres produkter i deres katalog fra 1967. Lige fra det fine og til det mere legetøjsprægede.
Lidt af de fantastisk flotte Amerikanske lokomotiver, der nok kvalitetsmæssigt lå NOGET over normalen.
Uddrag af en af vognsiderne, igen en usædvanlig høj standard og bemærk at vognlængden er (vistnok, har ikke målt efter) helt korrekt og ikke de "sædvanlige " 24 cm. standard vogne fra mange andre fabrikater. Jo, der var kvalitet allerede dengang m.h.t. det modelmæssige.
af bl, 25/9 2012, 15:46 (4444 dage siden) @ Steff
Tja, minderne vælter frem! Og som jeg husker det, var der hos Rom værktøj til højre og på balkonen(?), mens paradiset lå til venstre. På et tidspunkt købte jeg Fleischmanns helt nye udgave af en E10 for sammensparede (gavekort) bidrag til fødselsdag og jul. Den kostede den nette sum af kr. 110,00. Men den gang lå Rivarossi også udenfor min økonomiske rækkevidde.
Bjarne
af Steff, 25/9 2012, 16:38 (4444 dage siden) @ bl
Hej Bjarne!
Ja, vi drømte, men du fik jo KØBT en! Hvor heldig kunne man være. Mit første lokomotiv var en Long MY til vistnok også 100,- kr. i Rom. Og lige til det sidste, havde jeg en mor der spurgte om jeg nu også var HELT sikker, for det var jo mange, mange penge. Det var jeg
Din indledningsvise drøm!
af Erik Olsen , Ishøj, 25/9 2012, 20:30 (4444 dage siden) @ Steff
Jeg er helt sikker på, at EO – selvom Vesterbroer - også kom ned af Strøget,
Ikke meget, hverken Thorngren eller Rønberg hørte til de steder jeg normalt kom. Dog da Model & Hobby åbnede i Løvstræde kom jeg undertiden der, først sammen med min far som omkring 1959-60 begyndte at bygge lidt modelbane i H0.
1961 flyttede vi fra Vesterbro til Nørrebro.
Det var først da jeg i 1966 fyldte 12 at jeg havde lidt penge at bruge, og deromkring flyttede Model & Hobby til Frederiksborggade. Mit fokus var selvbyg, først i H0, men senere i N, og jeg har aldrig købt de store dyre H0-lokomotiver.
af bl, 24/9 2012, 17:52 (4445 dage siden) @ Tommy Nilsson
Rivarossi eksisterer jo i bedste velgående som en del af Hornby-gruppen. Og de laver stadig fremragende ting, som f.eks. klædeskabe.
http://www.hornbyinternational.com/
Bjarne
af disavelo, 24/9 2012, 18:59 (4445 dage siden) @ bl
http://www.hornbyinternational.com/en/rivarossi/1535-fs-electric-locomotive-e-633-in-or...
I sommer købte jeg i Verona denne model af et lok, som jeg flere gange med undren har iagttaget på stationer i Norditalien.
Jeg har monteret en slæbesko på midterbogien, og lok'et kører glimrende.
Lima eksisterer iøvrigt også, forstod jeg på butiksindehaveren, med startsæt, sv.t. Märklins My World. ('per bambini'!)
Venlige hilsner
Søren
af henho, Ringkøbing, 25/9 2012, 23:27 (4444 dage siden) @ bl
Hej
Ja, klædeskabet kører godt
Har haft en 01'er. Den farvefinish, den havde, var meget realistisk - ikke spor af plastikglans der. At så strømaftaget kunne have været disponeret bedre - tenderen tog sig af den ene pol, lokomotivet af den anden - var en biting, for flot var den.
Endelig må ikke glemmes, at Rivarossi var det første firma, der fremstillede korrekt længde passagérvogne - endog før Röwa.
Jeg havde 2 dengang, jeg kørte Märklin; men udhænget var, pga. længden, så stort, at sporskifterne omlagdes, da batterikasser etc stødte på lantenerne,
Så der var kun en vej : Af med sporskiftelanterne.
MVH
Henrik
--
Med venlig hilsen
Henrik
af sorensen_dk, 1/10 2012, 12:22 (4438 dage siden) @ Tommy Nilsson
Som var det i går!
Fik en V320 i AC versionen i 70erne; havde set annoncen i tyske MIBA. Jvf. indlæg af Henrik, kom også dén i carambolage med sporskiftelanternene, så tankene blev diskret pillet af - det sås ikke når musikken spillede
Motoren stod på højkant over motorbogien, og trak med snekkedrev. Hele mekanismen var indkapslet og smurt med lidt fedt - yderst elegant (ikke som visse danske fabrikater).
Den gik helt lydløst og trak som bare pokker - man hørte kun slæbeskoen. Til gengæld havde den en underlig "karakteristik", med meget lille startspænding, og ved fuld spænding tog pokker ved den.
Og der var helt underligt tomt inden i, når man tog "låget" af den, sammenlignet med et Märklin loko. Den blev dog aldrig rigtig populær p.g.a. den omtalte karateristik. Den var og blev lidt.....underlig
Tom
af per v , 9/10 2012, 17:42 (4430 dage siden) @ sorensen_dk
Rivarossi damp loko havde den helt rigtige matte finish.
Men kan I huske POCHER? de lavede bl.a. gamle 2-akslede SJ vogne med tagrytter, 1 3.klasse og en kombi 3.klasse og rejsegods
Herlige modeller fra 60érne fint detaljeret
Storskalaer, Livesteam : Min innendørs skala O bane. Liten men fin.
Storskalaer, Livesteam : Min innendørs skala O bane. Liten men fin.
Digitalstyring, datastyring og automatikksystemer : Zimi dekoder
Storskalaer, Livesteam : Min innendørs skala O bane. Liten men fin.
Storskalaer, Livesteam : Min innendørs skala O bane. Liten men fin.
Med tog gennem Europa
Pris 180 kr.