Et Forsøg.

af jhcn, Lystrup/Århus, 19/7 2012, 17:09 (4512 dage siden) @ Magnumenforce

Jeg håber på at nogen ser den og kommer med ris og ros.

Nu har jeg set den, og vil gerne komme med ris og ros! Ros først - jeg synes ideen er god, og det virker som om du har "lyttet" til Carstens indlæg om indholdet. Det er helt korrekt at det kan være med til at løfte en anmeldelse.
Men - for der er et men, og det er desværre stort, så undlad at læse resten hvis du ikke vil have ris fra min side....
Hvorfor lave en anmeldelse der sikkert ville gøre sig godt i et blad eller lignende som en video?
Du har een indstilling - og den varer over 10 minutter! Der er - undskyld udtrykket - katastrofalt.
Lav en plan, gerne et reelt storyboard. Kend din tekst, og film alt det der hører sig til. Hvis du læser kommentar til det indslag du selv henviste til som inspiration, så se at der også her bliver dømt kedeligt, men med et glimt i øjet. Jeg kommer ikke efter dig :-)

Brug et godt kamera, for når du har gang i levende billeder, så betyder det en del. Og så masser af indstillinger, eller klip hvis det begreb giver mere mening. Lyd og billede skal IKKE optages sammen, men skal passe sammen når din redigering er på plads.
Derfor - kend din tekst, indspil en god optagelse af den (uden øhhhh...) og film det der passer til teksten. Så kan du også undgå at skulle lave flere ting på een gang! Dermed kan du vise manualer, tilbehør etc frem på en god måde fremfor at det blafrer uskarpt foran linsen.
Og hvad har dette med din anmeldelse at gøre?
[image]
Hvis vi skal sidde og kigge rundt hos dig, så skal det du siger være super spændende - ellers bliver man jo bare nysgerrig og kigger på alt det andet der er at se på!
Med andre ord - find en anonym baggrund, godt lys og film så kun det vi skal se (og høre) om.
Et eksempel på forskelle indstillinger der ville gøre sig godt i din anmeldelse vil være at udskifte sekvensen hvor du holder lokomotivet i hånden og drejer det. Sæt lokomotivet - optag fra en vinkel, så en anden, og en anden, og en anden, og ...
Klip det sammen, læg dit speak på - og vupti, så er det hele meget mere professionelt

Min pointe er altså at hvis du vil lave videoanmeldelser, så lav dem som video - ikke som een lang optagelse af en masse information.

Puhha! Håber ikke jeg har været for grov!! Det er ment i de bedste intentioner!

--
Henrik


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak