Märklin's kortkobling & Heljan's B & A vogne
Som beskrevet her bruger jeg Roco's universalkobling på alle mine vogne med KKK (undtagen på Märklin-vogne, som naturligvis beholder deres fabriksmonterede Märklin kortkobling - de kobler nemlig fint med Roco's universalkobling).
Dermed er der også Roco's universalkobling på mine Heljan UIC-vogne litra A, AB og B, m.fl., og der er ingen problemer med at køre igennem en S-kurve bestående af Roco Line medium sporskifter - der skal hverken saves, files, skæres eller afmonteres "overflødige himstregimser" på undervognen.
Udover at Märklin's kortkobling og Roco's universalkobling kobler fint med hinanden, så kobler de begge to også fint med go'e gammeldaws A-koblinger (bøjlekoblinger), og lever derved op til Fremo's normer, sådan at materiellet kan komme med ud og "lege" ved Fremo-træf engang.
Denne løsning kan med andre ord varmt anbefales.
Det skal prøves!! HVor tæt kobler en Märklin kortkobling med en universal fra Roco?
Hej Henrik
Roco's universalkobling koblet sammen med en Roco universalkobling giver ca. 1.0 mm mere afstand mellem pufferne, end når en Märklin kortkobling er koblet sammen med en Märklin kortkobling.
Tilsvarende giver det ca. 0.5 mm mere afstand mellem pufferne, når en Roco universalkobling er koblet sammen med en Märklin kortkobling, end når en Märklin kortkobling er koblet sammen med en Märklin kortkobling.
Ved altid at bruge Roco's universalkobling på alle mine vogne med KKK (undtagen på Märklin-vognene, som jo er "født" med Märklin kortkobling), så er der ingen problemer med gummivulstovergangene på Heljan's UIC-personvogne.
Og eventuelle problemer med afstanden, hvis Heljan UIC-personvogne (med Roco universalkobling) kobles sammen med Märklin-personvogne (med Märklin kortkobling) opstår ikke, af den simple årsag at jeg ikke ejer nogen Märklin-personvogne (men "kun" ca. 70 af Märklin's superflotte godsvogne), idet Märklin's UIC-personvogne ikke har skalatro længde.
Slutteligt, så glemte jeg vist at nævne, at både Roco's universalkobling og Märklin's kortkobling kobler fint sammen med Krois-koblinger.
Krois-koblinger kobler med samme afstand som Märklin kortkoblinger og lever ligeledes op til Fremo's normer mht. til at kunne koble med go'e gammeldaws A-koblinger (bøjlekoblinger).
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen
Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.