Spor 1 Nyt lukker

af Steff, 2/1 2025, 15:42 (13 dage siden)

Spor 1 Nyt, en site for alle med interesse for modeljernbaner i skala 1:32 / Spor 1 ( https://spor1nyt.dk/ )


Fra og med 01. januar 2025 lukker ”Spor 1 Nyt”, og denne størrelse af modeljernbane i 1:32, har herefter ikke nogen fælles site at kunne orientere og meddele sig på, på tværs af klubber, enkeltpersoner og ikke mindst forhandlere/fabrikanter af spor 1, i Danmark.

Spor 1 Nyt har lige siden det startede i 2016 været stedet for Spor 1 folket i Danmark udenfor de sociale medier, med masser af tips, vejledninger, byggeforslag og jernbanehistorie og ikke mindst orientering om nyheder og messer, hvor man kunne mødes etc.

Årsagen til at Spor 1 nyt lukker nu er den ganske enkle, at de klubber og enkeltpersoner, der holder af denne størrelse, ganske simpelt ikke bidrager med artikler, nyheder eller andet, hvorfor begge redaktørerne af Spor 1 Nyt, Henrik Bess og Arne Nielsen, ikke ønsker at bruge mere tid og penge på siden. Og da fornyelsen (betalingen) skulle ske senest 31. december 2024 og da lysten til at bruge og redigere siden er næsten ikke eksisterende, er resultatet altså lukning.

Hvis man skynder sig, er siden stadig åben (ved ikke hvornår stikket bliver trukket) kan man stadig gå ind og ”tømme” siderne for gode ideer.

Personligt er jeg meget ked af lukningen, men jeg kan jo godt se, hvem der byder ind med artikler ud over undertegnede, NUL!

Personligt skal lyde en kæmpestor tak til Henrik Bess og Arne Nielsen for det arbejde de har gjort i forbindelse med denne side og dermed udbredelsen af 1:32 i Danmark.

Steff

Spor 1 Nyt lukker

af Lindhard, 2/1 2025, 22:15 (13 dage siden) @ Steff

Hej Steff

Hvorfor overtager du ikke siden og fortsætter den som din side?

Så er der stadig et sted, hvor du kan skrive om denne størrelse, og vi andre kan se, hvad der rør sig.

Spor 1 Nyt lukker

af Steff, 4/1 2025, 12:09 (11 dage siden) @ Lindhard

Kære Lindhard

Først, godt nytår og tak for tilliden.

Jeg har det sådan, at det der interesserer mig, skal jeg have lyst til, tid til og nok ikke mindst viden om. Og i tilfældet "overtage en hjemmeside", her "Spor 1 Nyt", mangler jeg ganske simplet evnerne og viden om at drive og opretholde en hjemmeise. Og derfor mangler lysten også. Og så VED jeg jo, at der er masser af personer med mere viden og erfaring med emnet.

Hvis man finder en løsning skal jeg med glæde bridrage, hvis jeg kan:-)

Steff

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak