75 års fødselsdag

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 17/10 2024, 09:49 (42 dage siden)
redigeret af Tommy Nilsson, 17/10 2024, 09:53

I anledning af vores 75-års fødselsdag d. 16. november 2024 holder vi åbent hus den dag.

Modeljernbaneklubben H0 Albertslund
åbent hus fra klokken 13 til 17 i vore klublokaler.
Alle er velkomne

[image]

Vi byder på kaffe og kage. Det vil også være muligt at købe øl og vand.

Modeljernbaneklubben HO, Albertslund
Egelundskolen, Egelundsvej 8
2620 Albertslund

M v h
Jan Pehrsson, Formand
E-mail: jan.pehrsson@gmail.com

--
Tommy Nilsson
Webmaster
www.signalposten.dk

75 års fødselsdag

af henho, Ringkøbing, 19/10 2024, 17:27 (40 dage siden) @ Tommy Nilsson

Tillykke med dagen 🇩🇰🇩🇰

75 er ligegodt lidt mere, end en sjat !

MVH

Henrik

--
Med venlig hilsen

Henrik

75 års fødselsdag

af Steff, 20/10 2024, 15:44 (39 dage siden) @ Tommy Nilsson

Indledningsvis et stort tillykke med føs´daen!

Det er jo en aldeles høj alder for en MJ klub. Jeg har besøgt klubben for år tilbage, en god oplevelse.

I en klub med en så høj alder, kunne jeg, hvis overhovedet muligt, tænke mig at se nogle billeder fra starten, altså slutningen 40´erne begyndelsen af 50´erne. Bare det at se et anlæg fra dengang og med hvilket materiel man dengang anvendte, kunne jeg tænke mig som inspirerende set med nutidens muligheder.

HIP, HIP HURRA

bedste hilsener

Steff

75 års fødselsdag

af Ole-Jørn Koch @, 20/10 2024, 16:10 (39 dage siden) @ Steff

Jeg blev medlem af klubben omkring 1960, da den havde anlæg i kælderen på Nordkjærsvej 1 i Hvidovre. Da jeg i 1963 flyttede til Nakskov måtte jeg opgive medlemsskabet. Af medlemmer husker jeg Poul Kjær Larsen, Henrik Borgen, Erik Bugge, Steffen Andersen, Bent Stærmose, Anders Erik Kurland og Jon (som jeg ikke husker efternavn på). Allerede den gang var der mange fine håndbyggede modeller af DSB damplok., My 1201, S-tog (Mm-Fs 1. gen.) KSB M 1 med styrevogn, HV damplok, OHJ Mo m.fl. ligesom person og godsvogne var flot repræsenteret fra DSB (Ac, Ad/Ay, Cm o.s.v.) og privatbaner (OHJ C 220 m.m.) Jeg har nogle få billeder derfra og når jeg finder dem bringes disse.
Ole-Jørn

75 års fødselsdag

af jbetn, 21/10 2024, 11:38 (38 dage siden) @ Steff

Hej, også et tillykke fra storebror DMJK. Vi har da heldigvis vedlagte billede i vore arkiver, som viser hvorledes noget af anlægget på Nordkærvej så ud i 1963!

[image]

[image]

Hilsen
Jan Bertelsen

75 års fødselsdag

af Niels Munch, 23/10 2024, 18:11 (36 dage siden) @ Tommy Nilsson

Også herfra skal lyde et tillykke med de mange år!

Jeg erindrer et besøg på Nordkærvej engang i tresserne, arrangeret af "Adam" og ESA, som dengang var "tilsynsførende" hhv. formand for DMJKs kortlivede H0-afdeling. Særligt indtryk på mig gjorde privatbanemateriellet samt ikke mindst styrevognstoget fra "min barndoms bane", Slangerupbanen.

Engang i halvfemserne besøgte jeg jeres gæstfri klub i Albertslund for at fortælle lidt om "min senere bane", Østbanen. Men da var mine egne modelbanedrømme blevet skrinlagt til fordel for 1:1 - og siden kulet helt ned p.g.a. indtrufne begrænsninger i såvel finmotorik som falkeblik ;-) .

Bedste lykønskninger
[image]
Niels

75 års fødselsdag

af Claus k. Volden @, 15/11 2024, 11:15 (13 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det var dengang da jeg blev medlem af HO i 1969/70 efter at stort set alle klubberne var med til at bygge DMJU anlægget på teknisk museum i Helsingør(den gang det lå ude på Nordre Strandvejen). Vi hade’ nogle hyggelige julefrokoster (småkager og “god” gløg) kælderen på Nordkærvej. Jeg tog turen med til Albertslund , kan huske det var med blødende hjerte vi tog afsked med Nordkærvej, i løbet af nogle år, hvor lokalerne og anlægget blev overtaget af den nydannede klub Vigerslev. Det var blevet for meget at sku’ passe Nordkærvej samt bygge på Albertslund anlægget(det som er i dag). Det sku’ kun glæde mig hvis der er nogle af de gamle medlemmer tilbage, at få en snak med dem, det er nok tvivlsomt da de var/er ældre end mig. Jeg glæder mig til på lørdag. Mange hilsner til jer alle. Stort tillykke med dagen. Claus

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak