Så røg Spor og Baner i arkivkassen ned til de andre!
Godaften
Egentligt lidt mærkeligt sådan at sætte bladet ned til de andre lukkede trykte MJ blade, "Signalposten", "Modelbanenyt", "Modelbyg", "Modeltoget", "Modelbanen", "Lokomotivet", "UK-Modeller/Modelinformation", "Sideporet", "Foreningen Toget", "Banen", og, og, og nu endelig sluttelig "Spor og Baner". Jeg har nok glemt et par stykker, undskyld! Som sagt i slutningen af filmen Farvel til Dampen, "En epoke rinder ud"!! Næsten 80 års dansk historie med danske trykte modeljernbaneblade er slut?? Ok, der finders jo heldigvis klubbladene og godt for det, udgivet af ildsjæle, håber det vil vare ved, men de bliver nok også elektroniske.
Men vi har da heldigvis de danske elektroniske "Jernbanen", "Signalposten", "Jernbanen forum", "Sporskiftet", "Jernbanekilder", Jernbanearkivalier", den kommende "Banebasen" og "Mosebanen", sidstnævnte heldigvis ofte lidt mere direkte artikler, der stiller spørgsmål.
Årsagerne er har været mange, ældre falder fra, det kniber med nye og ikke mindst bliver vi vænnet til "nettet" på godt og ondt.
Altså, vi skal til udlandet for at finde de trykte medier, de kendte "MIBA", Eisenbahn Modellbahn Magazin med særlig spor 1 udgivelser, samt de engelsksprogede og et par franske. A pro pos udenlandske, var jeg et smut i Sverige igår, hente den sædvanlige Gavalia kaffe og de 2 x 20 Prince. Skulle selvfølgelig besøge kioskerne på stationen og faldt her over en svensk MJ magasin jeg ikke kendte til, undskyld. Jamen det er da et udmærket og anbefalelsesværdigt MJ magasin "Modell-järnvägs magasinet" , ovenikøbet i denne udgave med tegninger og historie om nogle traktorer, der har været anvendt i Danmark, "SJ lokomotorer littera Z", herhjemme kendt som "Bjurström" traktorerne. Historie og tegninger i Spor N, H0 og 0!! Herunder forsiden med en SJ Rc i spor 1.
Spørgsmålet er så, om der i fremtiden vil komme et trykt blad eller sider i et andet trykt blad? Men som alle andre ting i livet, er man utilfreds, gør selv noget ved det eller hjælp andre, der kommer ingen trykte blade hvis ikke man gør noget og STØTTER OP når/hvis der kommer noget.
Selvom jeg synes jeg har aftjent min værnepligt og lidt mere, vil jeg da personligt gerne yde et og andet, hvis der opstår en mulighed, ikke sandt !
Fortsat god august måned
Steff