Så er det spisetid for raske dampere!

af Steff, 24/6 2024, 18:28 (154 dage siden)

Så er det spisetid ved Nordbanegårdens Maskindepots kulgård

F 651, C 710 og Q 342 holder pause og bliver gjort klar til næste tur eller rangering.

[image]

Fra venstre Q 342 afventer plads i Kulgården, C 710 færdig i kulgården, har fået kul fra Kulkranens vogne og lokomotivet kører om lidt til vandkranen. På den anden side af kulgårdens hegn står F 651. Den har fået kul via de håndfyldte kurve, der så er løftet ind til maskinen og hældt i kulkassen, det hele manuelt selvfølgelig.
Yderst til højre i billedet en Tårnvogn for det kommende S-tog, afslører årstallet her som ca. midten af 1930´erne. Bag F´ern en PU, med kul fra DSB kuldepotet ved havnen. Må kun anvendes til denne lokale tgrafik.

[image]

Samme scene fra anden vinkel. Bemærk de mange kulkurve i kulgården, der blev fyldt manuelt og langet over hegnet og op til remisearbejderen, der stod ved bagest ved maskinens forhøjede kulkasse og hældet det i kulkassen! Vær så god, 50 kg. ad gangen!

Depot og Kulgård med tilbehør er hjemmebygget

Bedste MJ hilsener

Steff

NB: Alle Loko Verner Olsen fra omkring midten af 1980´erne. Det hele i spor 1 (1:32)

Så er det spisetid for raske dampere!

af Steff, 24/6 2024, 21:16 (154 dage siden) @ Steff

Nå, Maskinbestyreren var lige forbi Louis Nielsen og fik at vide, at det er C 708 og IKKE 710. Det er ikke sådan, når det flyder med "C" maskiner!!:-D

Steff

Så er det spisetid for raske dampere!

af bygger01, Herning, 25/6 2024, 11:07 (154 dage siden) @ Steff

Du skriver:

Vær så god, 50 kg. ad gangen!

Så ville jeg være "morsom" og skrive at den kurv kun vejer ( 50/32 ) 1,5 kg .....

Men det må være ( 50/(32x32x32 ) ca. 1,5 gram

Nå tilbage til dit indlæg / Hvor er det flotte maskiner samlet på så lidt plads !

Tak fordi du tager dig tid til det ....

--
Jørgen Steffensen

Så er det spisetid for raske dampere!

af Steff, 25/6 2024, 15:51 (154 dage siden) @ bygger01

Kære Jørgen

Tak for de pæne ord.

Ja, ja, vægtomregninger;-) . Herunder virkelighedens forbillede i 1915, nemlig kulgården ved Klampenborgbane stationens (Station 3) selvstændige remise, der blev en del af "Nordbanegårdens Maskindepot" frem til ca. 30. SEP 1921, hvor det hele sluttede. En litra O bliver forsynet med kul:

[image]
Fotograf ukendt, arkiv Banebøger.

[image]
Modellen af kulgården med en F. Der er sket nogle ændringer af modellen af kulgården senere, bl.a. tilkommet en "ægte" DSB kulkran.

Herunder et oversigtsbillede af hele min model "Nordbanegårdens Maskindepot", fotograferet i august 2021 i Vamdruphallen til et spor 1 træf. Der er senere bygget en rensegrav foran remisen og med et sporskifte, er sporet til kulgården forlænget til også at gå langs denne, ender i en sporstopper.
[image]

Plads er altid en faktor, især i spor 0 eller 1. Men min løsning er et lille modulanlæg. Til daglig et lille "udstillingsanlæg" i fruens hjemmearbejdskontor! Jeg hygger mig med små ændringer eller bare lige strøm til at køre frem- og tilbage på lidt over 2 meter. Fordelen er, at det er to standard-moduler, der kan kobles sammen med andres anlæg med samme modul størrelse med en lille overgang imellem.

Så selvom man IKKE har plads hjemme til det store, kan man sagtens gennemleve sine drømme på et modulanlæg.

Så nu mangler man lige et spor 1 træf til næste år eller i efteråret.

Bedste hilsener

Steff

Avatar

Så er det spisetid for raske dampere!

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 26/6 2024, 07:44 (153 dage siden) @ Steff

Det er nogle flotte sager, Steffen - både maskinerne og miljøet omkring dem.
Er du medlem af Togklubben 1:32?.
Et af medlemmer har i øjeblikket 3 stk. trækkraft med TKVJ som forbillede til salg.
https://www.facebook.com/togklubben1til32/posts/pfbid02CCR3LhP5hPptzaQr3Qypzg3EKVTkCG7F...

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Fremo-medlem, H0 2-skinne DCC, dansk (incl. udenlandsk materiel, der kører/har kørt i Danmark), epoke III til VI - dog primært IV.

Så er det spisetid for raske dampere!

af Steff, 26/6 2024, 09:26 (153 dage siden) @ Carsten B. Thomsen
redigeret af Steff, 26/6 2024, 09:32

Godformiddag Carsten

Tak for roserne, altid dejligt at høre, når også andre synes om de ting man har fremstillet.

Som du Frederikshavn og jeg her, "noget" omkring Københavns 2. Banegård (1864-1911/1921), mener jeg det er en god ide at have et "anlægsforbillede", at kunne gå ud fra m.h.t. bygninger, anlæggets sporplan (ud fra plads) mv. Jeg faldt så pladask for bygningerne og historien omkring den 2. banegård. Det har nok også noget at gøre med både jernbanehistorie samt interesse for det gamle(ældre) København. Så interessen fører til mange andre nicher ifb. jernbanehobbyen.

Herunder et eksempel på forandringer gennem tiden, som jeg prøver at dokumentere, her Klampenborgbane stationen (Station 3) på Gyldenløvesgade overfor den nuværende "Grevinde Danner Stiftelse" (til højre i billedet) ved Søerne, omkring 1912:
[image]
Station 3, Klampenborg stationen .Foto, arkiv DJM01-00007330

Bør vel lige her bemærke, at de forrige spor 1 modelbilleder af "Nordbanegårdens Maskindepot", i virkeligheden lå umiddelbart til venstre lidt inde bag Station 3. Svært at forestille sig idag!!

Som området ser ud idag, Grevinde Danner igen helt ude til højre.
[image]

Nej, jeg er ikke medlem af nogle spor 1 klubber, men støtter 110% op om alle spor 1 aktiviteter (og andre MJ eller jernbanehistoriske aktiviteter), hvor jeg kan og har mulighed.

Desværre er der flere samlinger i spor 1, der er eller har været til salg, her omkring TKVJ materiel, et dødsbo omkring OHJ og endelig et helt anlæg p.g.a. det evindelige problem/opgave mht plads. Så mulighederne er der, hvis man vil springe "på toget", men det koster. Mit råd, start med Märklin spor 1 og se om interessen er der!

Bedste hilsener og igen tak for bemærkningen

Steff

Så er det spisetid for raske dampere! Video

af Steff, 26/6 2024, 14:46 (153 dage siden) @ Steff
redigeret af Steff, 26/6 2024, 14:56

Godeftermiddag

En gang imellem siger billeder eller video mere end ord. Under Spor 1 messen i Vamdrup i AUG 2022, tog "TV Lillebælt" en video fra udstillingen. Bl.a. lidt mere om "Nordbanegårdens Maskindepot" :

https://tvlillebaelt.dk/en-stor-hobby-paa-skinner/

God fornøjelse

Steff


Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak