Stationsbyer
Jeg blev meget begejstret for Erik V Pedersens fortrinlige artikelserie om stationsbyer i ”banen” (nr. 72, 73 og 81). Dette emne har desværre alt for sjældent - næsten aldrig - været behandlet i jernbanebøger og tidsskrifter. Dette inspirerede mig til at grave dybere ned i dette spændende emne gennem en ”miniundersøgelse”.

Er der interesse for dette emne, vil jeg senere bringe indlæg.

Undersøgelsens formål og elementer
Formålet er først og fremmest at beskrive hvilke elementer (kirke, skole, mejeri osv.), der tidligere indgik i en stationsby. Derved kan modelbanefolk finde inspiration til at lave en troværdig gengivelse af omgivelserne.

I starten var det tanken, at jeg blot ville ”botanisere” i Traps ”Danmark” (5. udgave) og finde interessante emner.

Det viste sig dog hurtigt, at der var stor spredning i forekomsterne. Nogle emner forekom meget ofte (mejerier), mens andre nærmest var unika. Derfor valgte jeg at udvælge nogle byer for at kunne undersøge hyppigheden af forekomster.

Jeg blev også klar over, at der var emner, som Trap ikke nævner, men som på anden måde kan dokumenteres eller sandsynliggøres at have været til stede i de undersøgte byer (varmeværker).

Endelig er der emner, som slet ikke forekom i de undersøgte byer, men som alligevel er interessante. Sådanne emner er også medtaget, da de er med til at belyse livet i stationsbyerne.

Historisk baggrundsmateriale
Jeg kunne naturligvis vælge blot at udarbejde nogle skemaer, der viser hvilke emner, der fandtes, evt. suppleret med antallet af forekomster. Da jeg også er interesseret i historie, har jeg valgt at uddybe oplysningerne med korte indlæg med baggrundsoplysninger, der beskriver forholdene, ”da farfar var dreng”.

Det interessante ved stationsbyforskning er, at det dækker mange dele af kulturhistorien. Jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig Mette Tapdrup Mortensen, der i sin Ph.d. afhandling skriver: ”Da jeg læste historie på RUC, var parolen, at faggrænser var til for at blive overskredet. Det afspejler min afhandling, der udover fra historiefaget henter viden og inspiration inden for sociologi, antropologi, arkitekturteori, etnologi og litteraturteori, ligesom jeg er lige dele byhistoriker, kulturhistoriker, kønshistoriker og socialhistoriker.” )