DSB reklame
Hej.
Den første gang jeg lagde mærke til denne DSB lysreklame, var i Hjørring i foråret1967, hvor jeg besøgte en tidligere klassekammerat, som dengang var trafikelev hos DSB. Bogstaverne på godsekspeditionen var oplyst af røde neonbogstaver, så man også kunne læse teksten efter mørkets frembrud.
Grundlæggende stod der GODSBEFORDRING - med store bogstaver - og neonbogstaverne var forbundet i grupper og blev tændt i 4 sekvenser med passende pauser, så teksten sagde:
GOD
BEFORDRING
DSB
GODSBEFORDRING
Fænomenet har utvivlsomt eksisteret flere andre steder hos DSB, men jeg kan umiddelbart ikke huske, hvor jeg ellers kan have set denne lysreklame.
Mvh
Svend Aage