Arbejde som modelbygger

af UTJ, 26/8 2023, 07:27 (454 dage siden) @ Oliver Kofoed

Goddag
Mit navn er Oliver Kofoed og jeg er en gut på 23, som rigtig gerne vil arbejde fast med at bygge modeller og dioramaer, så som det man ser på Modelbane Europa.
Jeg ved at de to modeller der er bygget i Modelbane Europa er bygget af frivillige fra Hadstens klub; Men jeg ville hører om i ved om der er nogen der arbejder fast med at bygge lignende modeller (Der ikke nødvendigvis behøver indeholde modeltog). Eller om det desværre kun er noget der bliver bygget af frivillige og ikke kan findes som fast arbejde.

Hvis du vil den professionelle vej er det at uddanne sig som modelsnedker. Det kan sagtens være modeljernbanemodellering, men for at være professionel skal man have fat i faget. Modelsnedkeri er også fremstilling af for eksempel støbemodeller, men i lige så høj grad arkitekturmodeller. De sidste er i Danmark desværre ofte sparet bort og man klarer sig med såkaldte visualiseringer (som ofte snyder beslutningstagerne). I en så smal metier gælder det om at være god og beherske alle former for materialer, både bearbejdning og udtryk. Og selvfølgelig 3D modellering og print. Jeg ville nok skaffe en lære/praktikplads inden jeg gik ind i et eventuelt fagskoleforløb og muligvis er Tyskland som det nævnes et godt sted at søge hen, da markedet er større og der er en anden tradition. Men du bør vide at Kina har rigtig mange gode modelbyggere indenfor arkitekturmodeller så den globale konkurrence er hård.

--
ئۇلغىك


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak