DMJU: Tak med et surt opstød
Et fint stort arrangement, der har krævet mange frivillig-timer!
Og med en bredde, som sikrer, at alle kommer derfra med et indtryk af noget, der interesserer.
Og så finder jeg det rigtigt godt med fordelingen på fire haller, så der er god plads mellem standene - omend den friske luft ikke alle steder kunne følge med ind!
Og har man brug for lidt luft er det jo et godt trick at komme den sidste times tid eller halvanden, hvor der bliver bedre plads i hallerne og god mulighed for at kigge på detaljer i anlæggene. Jeg burde ikke skrive det, man altså forfriskende, at selv på et så professionelt anlæg som golden spike kan man opleve togstammerne køre op i hinanden på strækningen!
Nu er der jo så ikke gratis adgang, men som publikum betaler man et beløb for at kunne være til stede inden for den annoncerede åbningstid. Som er forskellig lørdag og søndag, sikkert vel ment, så udstillere kan komme hjem søndag.
Når man så har betalt som publikummer forventer man, at udstillingen er åben. Men det er der ikke helt enighed om blandt udstillere og forretninger. Både lørdag og søndag begyndte udstillere at pakke sammen 45 minutter før lukketid, altså lørdag fra 16.15, søndag fra 15.15, sådan rimelig adstadigt. Kun jyderne var mere end villige til at handle til 2 minutter over den annoncerede lukketid.
Hvis man går et sted som Torvehallerne med gratis adgang må man finde sig i, at forhandlerne kun har åbent, når de ser nogle kunder.
Men hvis man tager penge for adgang til en udstilling, er det uprofessionelt, at standene pakkes ned før den annoncerede lukketid. Eller man må undlade at tage entré den sidste time.
Der er plads til forbedring!