Det er ganske korrekt, vinduerne mod Krusemyntegade var de bedste - ud mod Kronprinsessegade var vinduet til venstre fyldt med brugte, støvede Märklin 3000'er i hobetal, men det var byens bedste butik at gå på opdagelse i.
- Dertil kan jeg huske at Møller ind imellem kunne være lidt "månesyg". Man skulle være der på det rette tidspunkt for at blive taget alvorligt...
Ikke så langt derfra, i Borgergade, lå Ackermanns Hobby, og fortsatte man ind mod Byen kunne man besøge Rønberg i St. Kongensgade, hvor der tit var tilbud på Märklin-modeller (jeg købte en åben godsvogn til kr. 7,67 sidst i 1960'erne).
Åh ja Ackermanns Hobby. :) Det var der det hele startede da min far og jeg stykkede et "startsæt" af brugte Märklin ting sammen: Blå metal-trafo (10VA) en gul DHG 500, en fladvogn og en lukket godsvogn, en M-skinne oval og to sporskifter til et omløb. Senere kom en "Spansk MZ" til også fra Ackermann, en Renfe 333 fra Electrotren, det var tider!
Blandt byens andre hobbyforretninger bør nævnes Bodholdt og Mekanik på Vesterbrogade, butikken i Buen' (har glemt navnet),
Var det ikke Schmidts Legetøj og Hobby der lå i Buen? Derfra husker jeg især en stribe meget flotte 1:87 brandkøretøjer og ambulancer fra Kbh Brandvæsen, placeret i en vitrine man passerede når man gik på vindeltrappen ned i kælderen...
hobbybutikkerne i Fredensgade og Trepkagade, og så havde 'enhver cykelsmed og farvehandler' med respekt for sig selv mere 'ukurante' mærker som Fleischmann, Jouef og kibri på hylderne (undskyld over for samlere af disse mærker, men varerne var af en anden - og ikke nødvendigvis bedre - kvalitet dengang!). Og alle legetøjsbutikker førte modeltog og tilbehør i sortimentet, så det var et paradis for os 'småfolk'. Desværre kan jeg heller ikke bidrage med billeder.
Ja det er virkelig en skam at man ikke tog flere billeder af facader dengang. kbhbilleder.dk er lidt af en skatkiste, men ikke lige hvad angår hobbyforretningerne, desværre.
Mvh
Peter