Jeg mener at de 10 B-vogne 145 - 154 blev nybygget som et test (?) infor moderniseringen af "de moderne vogne" (A , AB , B , BD) .
Lidt står der i Jernbanen 7-8/69 side 17 : B 145 - 154 er bestilt og får en forbedret type drejefoldedør og komplet udstyr til trykluftsbetjent dørlukning samt forsynes med 3 trin til indstigning .
mvh Rolf Berg

Der er blevet vrøvlet meget omkring detaljerne på B-vognene. Jeg faldt selv i suppegryden, da jeg skulle udrede det i forbindelse med Heljans udgaver af A, B, BD og AB.

Trinene på B 145-154 er rigtig nok med tre opstigningstrin og lille vindue i drejefoldedørene ved leveringen i 1971. Der var ikke tale om forsøg, men samme dørtype som anvendt i Bn-vognene fra samme år. Tretrins-opstigningstrinene er med det lidt smallere UIC-profil og derfor kunne disse to vogne have RIC-mærke i rødmalet udgave indtil de fik monteret DSB-elvarme, som ikke duede i universel international trafik.
B 145-154 var også de B-vogne som blev brugt i forbindelse med ITC-styrevognsforsøgene med CRS 3602. De havde dobbeltdøre i vognenderne, og enkeltskydedøren blev først indført med Bg, ABv mv ombygningerne fra 1968 (og Bhs). Første "B*-vogn med enkeltskydedør i vognenden var en AB-vogn som blev ombygget nogenlunde samtidig med leveringen af B 145-154, Bn-vognene var leveret med enkeltskydedøre i vognenderne. Mener også at AB-vognen var forsøgskanin mht bedre opstigningsforhold.
I forbindelse med IC-ombygningerne fra 1972/73 blev det standard at indbygge bedre opstigningsforhold og tre opstigningstrin på B 000-144, 300-339. Disse trin op ikke elvarme B var bredere og holdt sig ikke indenfor UIC-profiler og derfor røg RIC-mærkningen af disse. Det er min fejl at Heljan i sin tid udgav røde B-vogne med to opstigningstrin, for blev selvsagt fjernet tidligere. Om man har lov til at blive klogere, må andre dømme.

ACMEs-B-vogn er altså ikke "ACMEs-B-vogn!, for det er Tog og Teknos. B-vognen vi aldrig fik. Jeg kender ikke til hvordan ACME afregner design og arbejde med denne model i den nuværende udgave, men selve formen har sikkert vandret gennem mange hænder og dermed er jeg bange for at de oprindelige initiativtagere ikke får kredit (pekunia) for deres model. En model er altså mere end et formværktøj, dertil skal lægges design, tegneri, mv. Jeg kender intet til de kontraktuelle forhold, men aner knas, hvis det skal gå efter bogen. Man støver ikke bare en form af i Kina og producerer………

Mit gæt er at formene er vandret gennem flere hænder og videresolgt, taget i pant mv i flere led i flere lande og til sidst blevet tilbudt ACME som blot har sagt "ja tak". Efter at have set modelbillederne er jeg ovenud tilfreds med at Heljan kom med deres konkurrende udgave, som på trods af visse modelproblemer (modeltekniske, såvel som designmæssige) trods alt fanger de detaljer som er så tydelige på en DSB-udgave af 24,5m-UIC-personvognen.

Men jeg synes efterhånden godt, suppleret af ny viden om udstyr og detaljer at der godt kunne trænges til en ny, opdateret version (så kunne vinduerne også blive ens på hhv B og A og AB og BD, noget som altid har irriteret mig lige siden, og som skyldtes tegneres kritikresistens. Men det må andre dømme om det vil være fornuftigt. Det er trods alt en af DSBs mest markante personvognstyper.

Om B-vognene i 1:1 er min personvognsbog ganske udmærket reference, da jeg allerede på dette tidspunkt havde fået de sidste vigtige detaljehistorikker på plads.