LS Models EB med lyde fra Perfect Trains
Det bør da bemærkes, at Sami fra Perfect Trains med hustru (formoder jeg!) demonstrerede deres LS Models EB hos Kystbanen i fredags og lørdags.
Modellen er bestemt nydelig med farvelagte ETCS antenner på undersiden og taginstallationer, der ifølge Sami er maximalt brudsikre.
Men man må tage hatten af for et ganske enkelt enormt arbejde, der er lagt i at optage og redigere DSB lyde, såvel perron annonceringer som loko-fører annonceringer i toget. Med anvendelse af flertryks option på enkelt CVs opnås dertil et enormt antal muligheder. Så vidt jeg forstod også mulighed for at køre fra Helsingør til Nykøbing Falster med indkodet korrekt rækkefølge af annoncering af stationerne.
(Måske er det det, der hedder DCC Extended på decodersprog?)
Plus det løse.
Et flot dansk modelbaneinitiativ. Og en fin idé at give husly hos Kystbanen til demonstrationen.