Lille P
Kære Skott ++
Om Felix-team skulle have fremstillet en "lille P" skal jeg lade være usagt, har dog ikke set et billede af den. For lige at gøre den færdig tror jeg, at du VIRKELIG skal ØNSKE dig den og være klar til både at VENTE og BETALE for den. Som alle særproduktioner koster den tid at tegne og fremstille, selvom det sikkert er blevet lettere med 3D print. Om prisen er høj ved jeg ikke, men det er jo ikke et "Kina-produkt", men helt og holdent fremstillet herhjemme.
Det ER jo en ret speciel model, sådan epoke II DSB/Privatbane, hvorfor det jo ikke er en der kørte mange af, Nordjylland og på Fyn og senere privatbanerne rundt omkring i landet. Men jeg giver dig fuldstændig ret i at den er speciel. Men igen spørgsmålet om det kan betale sig at fremstille den, da afsætningen muligvis er lille i forhold til en mere almindelig damper, DSB eller privatbane.
Jeg kender kun ET eksemplar som jeg havde et stykke tid og fotograferede på Næstved Modeljernebane Klubs (NMJK) anlæg til "Lokomotivet". Den blev fremstillet af den navnkundige modeljernbanebygger Jørgen Stürup ("Lyngby modeljernbane fabrik" med et stort smil), der nok mest er kendt for at "slæbe" MJ hobbyen videre fra cigarkasse modeller til ætset messing.
Herunder et billede af P´erne ved kulforsyningen på NMJK anlæg. Den var på daværende tidspunkt over 40 år gammel!
Med venlig hilsen
Steffen Dresler