Leg med godstog?

af Knarbjerg ⌂, Nordsjælland, 24/1 2022, 13:58 (1034 dage siden)

Hvad gør I andre for at hjælpe fantasien på vej og tilføre togene på modeljernbanen lidt mere liv, så det ikke helt føles, som om de bare flyttes planløst rundt på anlægget?
Hvis I da overhovedet gør noget, for det behøver man jo nødvendigvis ikke :-D

For mit eget vedkommende har jeg brugt en del tid på at tænke over, hvad togene laver. Hvorfor de kører og hvad, de kører med. Det gælder især godstogene og, jeg synes det tilfører legen en ekstra sjov dimension.

Denne måde at dyrke modelbane hobbyen på, fylder ikke ret meget på de danske modelbane fora, måske lige bortset fra de forskellige opslag fra FREMO træffene rundt omkring.
Derfor har jeg forsøgt at sætte lidt ord og billeder på den måde, jeg bruger det på på min modeljernbane, i håb om at det kan lokke andre frem fra busken og give deres besyv med:-)

https://knarbjerg.blogspot.com/p/mere-leg-med-godstog-hvordan-kommer-man.html
https://www.youtube.com/watch?v=CO4pL-3vaeg

[image]

Leg med godstog?

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 24/1 2022, 16:15 (1034 dage siden) @ Knarbjerg

Der er mange måder man kan dyrke modeltog på, alt efter hvor ens interesser er, og det er også mit indtryk at man her i DK ikke gør så meget ud af godsvognskørslen. Og det er bestemt lidt ærgeligt, for der er rigtig megen god leg i det.

Tak for rigtig god inspiration, som jeg vil tillempe til at bruge til mit eget, når det kommer op at stå på et tidspunkt ;-)

Mvh
Claus

Leg med godstog?

af Josax1978, 24/1 2022, 19:09 (1034 dage siden) @ Knarbjerg

For at få lidt sjov med kørsel, så køre jeg selv toget og lader det ikke køre rundt automatisk!

Derudover køre jeg med kort til hver lokomotiv, personvogn og godsvogn. I hvert vognkort er der en lomme til et fragtkort hvor der står hvor vognen skal fra og til og om den har gods med.

En vogn kan jo starte tom fra risten og så få gods på en station eller en godskunde. Har man flere stationer kan vognen fortsætte til en anden station med nyt fragtkort eller blive sendt til en fantasi station på risten.

Med mærklins nye muligheder for at et lokomotiv kan løbe tør for kul eller diesel, så kan det også komme med i legen.

Selv foretrækker jeg at køre efter en kørerplan med ur, men man kan også bare lave en opgave kort bunke med blandet person og godstog. På den måde sker der noget på banen i en rækkefølge.

Leg med godstog?

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 29/1 2022, 15:09 (1029 dage siden) @ Knarbjerg
redigeret af Claus E. Hansen, 29/1 2022, 15:52

Der er også ham her (som der også henvises til inde på Knarbjerg), der har et meget fint lille anlæg med en god kørsel. Og det fortæller også rigtig godt, at det ikke er særligt meget plads der skal til, for at få meget realistisk kørsel. Man kan se en sporplan over anlægget på en af hans mange film, og det er imponerende hvor meget filmene egentlig syner af, pladsen taget i betragtning.

På dette der henvises til her er der også godstogskørsel, og man får næsten helt lyst til at køre med tysk forbillede;

https://www.youtube.com/watch?v=iMnreqd9vFc

Mvh
Claus

Leg med godstog?

af henho, Ringkøbing, 30/1 2022, 13:14 (1028 dage siden) @ Claus E. Hansen

Ja, det er en særdeles underholdende og belærende serie, specielt baggrundene er jeg meget imponeret over. Ligeledes stemningen/atmosfæren.

Der er vel mindst 15 timers underholdning pt.

--
Med venlig hilsen

Henrik

Tagcloud

Märklin Fleischmann Roco Peco Pico Heljan Hobbytrade Hobby trade Brekina Busch Epokemodeller ESU Evergreen Faller Lenz Togmodelle Viessmann modeljernbane Long modeltog modeltoge modeltogbane togbane DSB legetøjstog modeltogklub 1/87 1/45 spor H0 køreplanskørsel modeltogbilleder tog lokomotiv veterantog sporplaner station banegård godstog persontog Intercitytog remise modelbane

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak