Endnu en gammel vægreklame til evt. brug på modeljernbanen.
God eftermiddag
Ved at læse/se på EVP´s hjemmeside om alt om jernbaner og deromkring, herunder også MJ med bygninger og ikke mindst gamle vægreklamer, har jeg når muligt, fotograferet ”det der var tilbage” af fordum tids store og farvestrålende vægreklamer. Denne gang dog ikke GINGE barberblade.
I fuldstændig anden anledning, andet end Københavns Kommunes helt igennem vellykkede forsøg på at udlede mere Co2 (Ninas teknisk forvaltnings mål i denne valgperiode) ved en temmelig stor mængde omkørsler, blinde veje uden skiltning, midlertidige parkeringsforbud og andet, passerede jeg denne gavlreklame.
Stoppe bilen (3. position og tomgang helt efter bogen), fotograferede jeg denne rest af et pragtfuldt stykke gavlreklame på Degnemose allé (for kendere sporvognslinje 7´s endestation for en årrække), højre side mod Bellahøj ca. 200 meter oppe.
Jeg synes bare i skal have glæde af denne engang meget farvestrålende vægreklame.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler