Det ser jo særdeles lovende ud, og Dekas har også været så hensynsfulde, at vognnumrene ikke er de samme som vognnumrene på tidligere HobbyTrade-modeller af samme vogntype, som nogle har brugt tid og kræfter på at opgradere og forbedre på. Det kunne McK måske lære noget af med deres MT 152, som har samme driftsnummer som en tidligere HobbyTrade-MT. Den havde jeg i forvejen liggende i mit styringssystem, som bygger på driftsnumre. Havde Mck valgt et driftsnummer, som ikke var "optaget", havde de kunnet sælge mig ikke kun én (MT 163) men to MT'ere. Men det må de jo om...

Jeg forespurte faktisk om præcist det samme, men svaret var, at MT 152 er en museumsmaskine, og derfor blev det dette nummer, de lavede.

Jeg forespurte faktisk om præcist det samme, men svaret var, at MT 152 er en museumsmaskine, og derfor blev det dette nummer, de lavede.

Så må vi da håbe, at HobbyTrade ikke også lavede deres MT 152, fordi det er en museumsmaskine. Men okay, når blot produktionsserierne laves små nok, så er der en chance for, at de kan blive solgt.

Sådan generelt i det store udland, er det den pågældendes modeljernbanefirmas slags- og marketingschef, der næsten suverænt bestemmer, hvilket individnummer den pågældende model skal have og især hvis der er en (eller flere) museumsmaskine(r).

Disses numre vælges oftest, da det ud fra salgsfilosofien er genkendelsens glæde, der driver værket, f.eks. litra P 917/931, MY 1101, MZ 1401 o.s.v. ”Den har jeg set køre,den står på museet,den er der masser af billeder af”!!!

Det nytter IKKE at gå i en dialog om at ændre nummeret til et alment driftsnummer, f.eks. P 909/P925 o.s.v. Jf. ovenstående er det det umiddelbare salg der gælder, sekundært, om en MJ´er vil købe flere maskiner med samme nr. Ka´ de lide modellen (altså lokomotivet ) skal de nok købe flere og så selv ændre nummeret. Og sådan er virkeligheden i den store MJ salgsverden, den er for salget og IKKE for at tilfredsstille en eller flere MJ, de skal nok købe hen ad vejen.

Det er sådanne noget man lige så godt kan lære udenad, hvis man ikke kan/vil forstå det, desværre!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Tro mig, er forsøgt med BÅDE argumenter og billeder over for fabrikanternes salgs- og marketingschefer, intet hjælper når ”nummeret” først har sat sig i hovedet!

Sådan generelt i det store udland, er det den pågældendes modeljernbanefirmas slags- og marketingschef, der næsten suverænt bestemmer, hvilket individnummer den pågældende model skal have og især hvis der er en (eller flere) museumsmaskine(r).

Disses numre vælges oftest, da det ud fra salgsfilosofien er genkendelsens glæde, der driver værket, f.eks. litra P 917/931, MY 1101, MZ 1401 o.s.v. ”Den har jeg set køre,den står på museet,den er der masser af billeder af”!!!

Hej Steff,

Ja ja, genkendelsens glæde, den er jeg med på: "Den har jeg allerede fra HobbyTrade, så den køber jeg ikke".

Hej,

i min optik findes der stadig modelljernbaneenthusiaster, som er meget nøjagtig angående epoker eller tidsrummet hvor materiellet skal passe til. Sådan set har en MT 152 to mulige tidsperioder at sætte dem ind. Derfor kan den sælges til baner med Epoke 3 og 5/6. Derfor tænker jeg er det også økonomiskt set ikke helt dumt at fremstille netop denne maskine/nummer.

Mvh

Gerhard.

Hej,

i min optik findes der stadig modelljernbaneenthusiaster, som er meget nøjagtig angående epoker eller tidsrummet hvor materiellet skal passe til. Sådan set har en MT 152 to mulige tidsperioder at sætte dem ind. Derfor kan den sælges til baner med Epoke 3 og 5/6. Derfor tænker jeg er det også økonomiskt set ikke helt dumt at fremstille netop denne maskine/nummer.

Med mindre at HobbyTrade for få år siden tænkte i samme økonomiske baner. HobbyTrade havde så blot den fordel, at der ikke få år tidligere var lavet en serie fabriksproducerede MT-modeller af god standard.

Med mindre at HobbyTrade for få år siden tænkte i samme økonomiske baner. HobbyTrade havde så blot den fordel, at der ikke få år tidligere var lavet en serie fabriksproducerede MT-modeller af god standard.

Ja, det stemmer naturligvis, men den er jo for længe helt udgaet (jeg har selv købt mit HT-MT hos en tysk forhandler som faktisk ligger ganske i nærheten og som havde kun en AC-udgave tilbage, som jeg ombyggede uden problemer, men som var faktisk et af de sidste MT'er på markedet overhoved) og et andet spørgsmål er: hvor mange MT har en normal MJer behov for? Hvis man har allerede købt en HT 152 og er ikke villig at ersætte den grundet bedre detailler og mere moderne udstyr angående lys og lyd (hvilket ville betyde at man kan ersætte den med samme nummer) så kan man købe en 163, som leveres også i udleveringsudgave hvis jeg forstår mcks hjemmeside korrekt. Det giver kun en del problemer om man vil ha et lok fra før 1960. Hvor Mange MT'er kan man bruge på samme anlægget? Det måste være en ganske stor bane for at have behov for tre MT'er, ikke?

Venlig hilsen

Gerhard.

Det kommer jo an på hvordan man kør sit anlæg, jeg køre det meget stramt og efter epoker som skifter hele tiden, ( efter tysk forbildet ) og når et lok har været inde på station A og skal hjem til B igen, kan det ikke komme tilbage igen lige med det samme, så må der et nyt lok på stammen og der bliver byttet rundt på vogne når det kommer hjem til B, og en DB baureihe 141 er ikke bare en 141 som findes i flere typer og farver så det giver noget arbejde med rangering, men det er jo os det der er sjovt synes jeg...men der skal bruges nogen 141er og hvad de nu ellers hedder alle sammen.

Hvor Mange MT'er kan man bruge på samme anlægget? Det måste være en ganske stor bane for at have behov for tre MT'er, ikke?

Jo. Og det er det også. En tidsmaskine, med mange fast oprangerede sceniske tog.

Hvor Mange MT'er kan man bruge på samme anlægget? Det måste være en ganske stor bane for at have behov for tre MT'er, ikke?

Med 17 MT ialt, så rækker 1 til langt de fleste hjemmeanlæg. På klubanlæg måske et par stykker.

Mvh
Claus

Hvor Mange MT'er kan man bruge på samme anlægget? Det måste være en ganske stor bane for at have behov for tre MT'er, ikke?

Jo. Og det er det også. En tidsmaskine, med mange fast oprangerede sceniske tog.

Jo, ok. Hvis man gør det sådan med faste oprangeringer er det noget andet at jeg tænkte på. Jeg tænker mere i opgaver som man vil opfylde i legen og sætte tog tillsammens på nyt hver gang. Derfor har jeg f. ex. stadig ikke købt en Q-maskine fra McK selvom den er meget smuk. Så vit jeg ved fandes dem kun i store godsbanegårdsområder og ikke på strækningen; for mine behov rækker en en Breuer, en F eller, hvis jeg leger senere, en Frichs-Ardelt Traktor eller en Køf. En MT er i mine idéer dermed ikke erstattningen for en litra Q, men jeg vil gerne bruge dem for strækningskørsel og rangering på en mellemstation. For at skubbe tre godsvogne på færgen Morsø ville en Q eller MT nok være lidt overkill, tænker jeg. Man kan se, at hver har sine egne idéer og prioriteter.

Fortsat god leg,

Gerhard.

Hvor Mange MT'er kan man bruge på samme anlægget? Det måste være en ganske stor bane for at have behov for tre MT'er, ikke?

Jo. Og det er det også. En tidsmaskine, med mange fast oprangerede sceniske tog.

Jo, ok. Hvis man gør det sådan med faste oprangeringer er det noget andet at jeg tænkte på. Jeg tænker mere i opgaver som man vil opfylde i legen og sætte tog tillsammens på nyt hver gang.

Det ene udelukker ikke det andet. Sceniske tog er en art "staffage" for de tog, som man "leger" med, og de gør blot legen hyggeligere. Men det kræver naturligvis et stort anlæg, computerstyring etc.

Derfor har jeg f. ex. stadig ikke købt en Q-maskine fra McK selvom den er meget smuk. Så vit jeg ved fandes dem kun i store godsbanegårdsområder og ikke på strækningen; for mine behov rækker en en Breuer, en F eller, hvis jeg leger senere, en Frichs-Ardelt Traktor eller en Køf. En MT er i mine idéer dermed ikke erstattningen for en litra Q, men jeg vil gerne bruge dem for strækningskørsel og rangering på en mellemstation. For at skubbe tre godsvogne på færgen Morsø ville en Q eller MT nok være lidt overkill, tænker jeg. Man kan se, at hver har sine egne idéer og prioriteter.

Du har ganske ret i dine betragtninger om Q-maskinen. Men min makker (vi er to om 50 m2 banen) forelskede sig i den og købte én alligevel. Vi har dog ikke plads til rangerbjerg etc., så hvad han vil bruge den til, ved jeg ikke.

Og en i lige måde fortsat god leg til dig,

Morten

Godmiddag

Man skal jo huske på, at litra MT jo oprindeligt blev bygget som strækningslokomotiv og bl.a. kørte på de Sydfynske strækninger, Odense-Svendborg. Derfor kan man jo afsætte en MT til strækningskørsel på sit anlæg, lige til at oprangere med MT-EH (listebeklædt)-AT-CP-CP. Den kan jo i så fald ikke anvendes til rangering, vel? Altså en til, til rangering.

Litra Q blev i 1962-63 anvendt til lokalgodstog i Københavnsområdet mellem Godsbanegården og Valby gasværk med op til 3 til 4 tog om dagen. Det var Q 450, maksimalhastighed 40 km/t. Herefter kan jeg ikke se Q som togmaskine. Med hvad de kørte ved jeg ikke, kul??

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Q-maskiner blev også brugt til at køre lokalt fra Fredericias gamle banegård, og op til den nye banegård.

Mvh
Claus

Hej Morten,

tak for forklaringen om sceniske tog, det lyder ganske spændende og det skal jeg gennemtænke ved planlægningen for det skjulte station på banen...

Venlig hilsen

Gerhard.

Hej Morten,

tak for forklaringen om sceniske tog, det lyder ganske spændende og det skal jeg gennemtænke ved planlægningen for det skjulte station på banen...

Venlig hilsen

Gerhard.

Hej Gerhard,

Udtrykket har jeg hugget fra engelsk "scenic train", og det går ud på, at man på en computerstyret digital modeljernbane kan lade computeren styre et større eller mindre antal tog, som blot er gennemkørende på banen, i og med at de ikke har noget trafikgrundlag: Det kan fx være et sukkertog, hvis man ikke har en sukkerfabrik på banen, et øltog, hvis man ikke har et bryggeri, eller et internationalt eksprestog, hvis stationerne på modelbanen ikke er store nok til at internationale tog standser på dem. Mens computeren så styrer de sceniske tog helt fuldautomatisk, kan man selv rangere, køre lokaltog osv., og de sceniske tog bliver en hyggelig del af modelbanemiljøet og -landskabet. Det gør hobbyen lidt sjovere og hyggeligere.