Layout af ny bane
Tak for de fine input bygger01 og Jens Kruse! Og jo, jeg er MEGET modtagelig for kritik og rettelser
Jeg har lige behov for at forklare, at muligheden for at tog kører i ring kun er en ud af tre muligheder.
1. Når toget kommer op fra undergrunden, MOD uret, kan jeg vælge at køre til venstre ad første skiftespor. Derved kommer det ind på stationen fra venstre side, og forlader derefter stationen, nu MED uret. Jeg kan så lade det køre ned i undergrunden, eller lade det tage en tur rundt - eller flere
2. Når toget kommer op fra undergrunden, MOD uret, kan jeg lade det køre til venstre ad sidste skiftespor, så det kommer ind på stationen fra højre, og forlader stationen, nu MED uret. Derefter kan jeg, ligesom sidst, vælge at køre ned, eller tage en runde langs kanten.
3. Når toget kommer op fra undergrunden, MOD uret, kan jeg blot lade det fortsætte rundt, indtil jeg vælger en af ovenstående muligheder.
Jeg har prøvet at farveillustrere i vedhæftede layout, hvor farverne "skifter" i stationsområdet. Altså at kørselsretning skifter med/mod uret.
Blå = Mod uret
Gul = Med uret
Grøn = "Neutral"
Lilla = Lokalbane
Rød = Isolerede krydsspor
Jeg har ydermere forsøgt at tilføje lidt godsspor bag stationen, og også prøvet at integrere remise-området lidt bedre med stationen.
Dit forslag bygger01: "Jeg ville nok prøve en helt anden løsning, hvor din største station skal være en sækbanegård med tilhørende drejeskive og alt det andet med gods o.s.v. og så lave dobbelt spor med en mindre station med gennemkørsel ( i en krumning ), og så videre igennem skyggebanegården og tilbage via den mindre station mod sækbanegården !
En anden udkørsel kunne så være en enkeltsporet mod den mindste landstation" lyder fint, og måske skulle jeg bare vaske tavlen ren, men det er et stort arbejde... Kunne du måske komme med en grov idéskitse omkring dine tanker?